Socialt bedrageri 6

KLARE REGLER EFTERLYSES!

Efter endnu et gennemsyn af film nr. 6 kan jeg stadig kun sige, at det er en køren i ring. Vi har allerede set lignende episoder - og de fleste af dem, der har med arbejdspladser at gøre, er ret tydelige. I denne film er der ingen, der har rent mel i posen! Det er ikke OK at have illegal arbejdskraft, som tjener sorte penge - og det er ikke OK at have "gratis" arbejdskraft, der får sociale ydelser i form af dagpenge m.v.

Det er formentlig også sådan, at den konkrete familie, vi ser i udsendelse nr. 6, rent faktisk er samlevende. Ihvertfald er det aldrig en god ide at komme med forskellige oplysninger om fakta - det øger risikoen for mistanke og mistænkeliggørelse. Egentlig er kontrolkvinden klar i spyttet - og hun virker mindre som en, der går efter sin "mavefornemmelse", end et par af forgængerne i tidligere udsendelser. I stedet samler hun oplysninger fra begge parter og konkluderer, at der er tale om et samliv.

Men når det er sagt, så har de senere ugers udsendelser sat gang i tanker om regler og rammer - her hos mig. Rigtig mange forældre har i dag fælles forældremyndighed. Hvad betyder det for de sociale ydelser, som den ene kan få? Jeg ved det ikke præcis, men jeg ved, at staten forlanger, at begge forældre er med,  når det drejer sig om at træffe beslutninger, at tage vare på børnene og at arbejde sammen. Sådan som jeg ser det her, så ligger det snublende nært, at HVIS forældre lever op til de krav, som den fælles forældremyndighed stiller - så er de i risiko for, at den der har børnene boende, ikke længere kan få sociale ydelser til f.eks. friplads i daginstitution eller forhøjet børnetilskud. Og det er jo ikke noget problem, hvis begge forældre har en god indtægt og hjælpes ad. For så søger de formentlig hverken om fripladser eller om børnetilskud. De hjælpes ad, de tager på ferie sammen, hvis de er gode venner nok til det - de holder børnenes fødselsdage - de får nye kærester/ægtefæller og evt. også nye børn - og ingen mors sjæl kunne drømme om at mistænke dem for noget som helst - og når de selv betaler gildet, er der ingen, der gider blande sig i det

Problemet opstår, når folk ikke har penge (nok) til dagen og vejen. Når daginstitutionsbetalingen trækker tænder ud. Når huslejen - trods boligtilskud - er enorm. Når der ikke er råd til fritidsaktiviteter. Når Mor (som regel - men ikke altid - børn KAN også bo hos far!) ikke kan få enderne til at hænge sammen. Når mor enten er på kontanthjælp eller på lav løn. Og når forældrene faktisk IKKE er uvenner, men kan hjælpes ad. Men umiddelbart synes jeg ikke, det er ok at vurdere menneskers relationer på, om de kan samarbejde omkring fælles børn. Det burde være en selvfølge, hvad det desværre ikke altid er. Men det bør ikke være grundlag for at vurdere, om der foreligger et parforhold/kæresteforhold, for det er en helt anden sag.

I mit eget liv, er der voksne - incl. bedsteforældre - der i den grad kan finde ud af at være bedsteforældre - sammen - selvom de blev skilt for mange, mange år siden. De har nye partnere - de er måske gift igen - de kan ses til større familiearrangementer - og de kan finde ud af at være hinandens X-partnere og forældre og bedsteforældre til deres allesammens guldklumper. Samtidig har jeg kendskab til forældre og bedsteforældre, der absolut ikke kan samarbejde om noget som helst - fordi personlige følelser, ked-af-det-hed, fornærmelse, hævngerrighed, smålighed og selvoptagethed fylder hele billedet og spærrer for et godt samarbejde.

Jeg tror faktisk, at de to typer forældre og bedsteforældre findes i ALLE befolkningsgrupper. Og at du og jeg måtte ønske, at ALLE forældre og deres forældre, var/er voksne nok til at vælge model nr. 1. Samarbejdet. Sådan er det desværre ikke. Uanset indkomst, kan nogen samarbejde - andre kan bare ikke.

Men når vi taler om forældre, der er afhængige af økonomisk hjælp fra kommunerne, så bliver det pludselig interessant, OM børnenes far henter børn i daginstitution, OM han overnatter af og til, OM de holder børnefødselsdag eller ferie sammen. For gør han det, så MÅ der jo være tale om et forhold! Selvom der alene er tale om, at her har vi et forældrepar, der kan finde ud af at hjælpes ad, selvom de er skilt. NEJ, jeg plæderer ikke for, at folk skal snyde os andre. Jeg vil bare gerne have, at der er nogle regler, som er til at forstå - for ALLE. Og det ser der ikke ud til at være lige nu.

Så jeg tænker, at de politikere, der har mast og regeret for at få fælles forældremyndighed indført, bliver nødt til at tage stilling til, OM fælles forældremyndighed betyder, at de sociale ydelser er i farezonen. Det kan ikke være rigtigt, at hvis du er en fattigrøv, så er privatliv forbudt - men hvis du tjener penge nok, så kan du både stille op til din X og dine børn OG have en ny kæreste og et nyt parforhold.

Vi må stille krav om, at der bliver defineret klare regler for, hvornår man er reelt enlig, og hvornår man ikke er. Vi må stille krav om, at enlige "fattigrøve" har lige så meget ret til et privatliv, som de rige. Vi må stille krav om, at enlige har ret til et sexliv - med x-fælle eller med en ny kæreste - uden at det medfører, at de sociale ydelser kommer i farezonen. Det kan godt være, at det kan være svært at afkode, hvem der har betalt regningerne. Og det er selvfølgelig IKKE OK, hvis folk spekulerer i, at vi andre betaler regningerne via offentlige ydelser. Men det er faktisk heller ikke OK, at en enlig forældre bliver frataget sine ydelser til daginstitution eller børnetilskud, "bare" fordi han eller hun har et godt forhold til børnenes anden forældre - og at de er gode til at støtte hinanden og børnene - hvis der ikke er tale om fælles økonomi og fælles betaling af regningerne. Og JA, jeg ved godt, at det kan være svært at finde ud af. Men som det er nu, så er det bare ikke i orden. Ubemidlede forældre fratages retten til et privatliv - følelsesmæssigt og sexuelt - alene på grundlag af antagelser og hypoteser.

Og - jeg ved stadig ikke, om de konkrete forældre i film nr. 6, snyder nogen, eller bare hjælper hinanden. Dertil er dokumentationen for tynd. Vi hører kontrolpersonen og far, og han er faktisk ærlig omkring, at "det hænder" at han gør dit og dat. Men han bliver aldrig spurgt, om han betaler for børnehaven eller huslejen!

Så lad os få nogle brugbare regler, som alle kan forholde sig til. Og lad os få nogle regler, som giver ALLE i DK ret til et privatliv uden statens og kommunens emsige indblanding. De der snyder skal naturligvis stoppes. De andre skal have lov til at være i fred. Vores kærlighedsliv er ikke statens og kommunens "bord". Til gengæld er det relevant, om der er andre, der betaler huslejen, daginstitutionen eller fritidsaktiviteten - end den der står på girokortet - HVIS det er relevant!

Jytte