mandag den 30. august 2021

HVORNÅR GØR "STØTTEPARTIERNE" NOGET RADIKALT? HVORNÅR ER NOK - NOK?

Kære Støttepartier - Kære Alternativet og Nye Grønne! 

NU må I simpelthen tage jer alvorligt sammen!

Her - ude i Danmark - sidder vi mange - rigtig mange danskere, og venter på jer. OG der sker ikke en dyt! Mette Frederiksen får lov til at køre med klatten, og INGEN af jer siger fra. De danske børn sidde stadig i kurdiske lejre, på trods af flere måneders accept af, at børnene skal HJEM til Danmark. Intet sker. De "forkerte" børn forbliver som krigsfanger i kurdiske lejre, Og den danske stat gør stadig ingentng!

SÅ KOM AFGHANISTAN LIGE PÅ TVÆRS, og de danske børn blev PIST-væk. MEN - de er stadig danske børn - BÅDE DEM MED OG DEM UDEN helt "ægte" "danske" mødre.  Et barn er et barn. Voksne mennesker har pligt til at tage vare på børn! ALLE BØRN! Uanset hudfarve, kultur, religion, etnicitet og oprindelse. 

Vi har en statsminister, der har udråbt sig selv som "børnenes statsminister". Fortæl hende, at den titel kræver, at hendes målgruppe gælder ALLE BØRN. ALLE BØRN I DANMARK - og alle børn med danske rødder - uanset HVOR de befinder sig! I Danmark, i Mellemøsten, i Afrika og i alle mulige andre lande. Den titel gælder ikke KUN danske middelklassebørn med veletablerede forælde i "godt" arbejde, men ALLE BØRN!

Vi er rigtig mange danskere, der har haft tillid til jer - som støttepartier. Den tillid er ved at krakelere! HVOR ER I? HVAD tænker I? HVAD har I tænkt jer at GØRE?? HVORNÅR har i tænkt jer at sætte foden hårdt ned og sige: NU ER DET NOK, fru Frederiksen??

Jeg/vi har en forventning om, at I bliver synlige MEGET SNART. Vi har en forventning om, at HVIS I vil have vores støtte - til kommunevalget og til næste folketingsvalg, Så må I træde i karakter. NU! Ellers må I se i øjnene, at vi sætter kryds ved nogle helt uforudsete kandidater til de kommende valg! Og DET kan jo blive ret spændende!

Jeg håber på, at I er til brug for danskerne

og til brug for en OK menneskepolitik

Jytte Høj Hammer




torsdag den 26. august 2021

HVAD POKKER ER DET, DER FOREGÅR I DANMARK???

DET ER FOR VILDT! INTET MINDRE!

Sidste weekend gik Taleban ind i Kabul. INGEN efterretningstjenester var forberedt. Den danske regering var ikke forberedt. Statsministeren, Krigsministeren, Udenrigsministeren var ikke forberedt. De holdt weekend. De var til koncert. Jeg under vores politikere at holde fri, som alle andre, men jeg forventer, at de passer deres arbejde! Og når Damaskus er ved at brænde sammen, så SKAL politikerne passe jobbet og ikke fritiden!

Lige nu ved vi ikke, hvad baggrunden er. Lige nu ved vi ikke, hvorfor danske politikere i den grad ikke var klædt på til sammenbruddet. MEN, de var IKKE klædt på!

OG - i dagene op til sammenbruddet, sendte Matthias Tefaye afghanere UD af Danmark,tilbage til et Afghanistan på sammenbruddets rand - eller måske endda EFTER sammenbruddet!!

Tesfaye har IKKE opfundet den dybe udlændingepolitiske tallerken. OG det har hans rorgænger, Rasmus Stoklund, heller ikke. De plaprer begge løs, som fru MODER, Mette Frederiksen sige, at de SKAL. OG det gør de så!

På sidelinien står en udenrigsminister, der samler på nederlag, og en krigsminister, der mildest talt ser handlingslammet ud. Og en flok politikere, om har underskrevet et "forståelsepapir", som KUN sætter spørgsmålstegn ved, om jeg/vi overhoveddet kan stemme på dem, ved næste kommune-/folketingsvalg!

SUK OG SUK OG ATTER SUK!

Hvad skal vi overhovedet forholde os til?

JEG ønsker mig nogle politikere, som jeg kan relatere mig til og som jeg kan stole på. Hvor er SF? Hvor er Enhedslisten? Hvor er de Radikale? OG for den sags skyld: Hvor der Alternativet og De nye Grønne?  Jeg HAR set de sidste to sige noget, men slet ikke nok. Og jeg har set Rosa Lund sige noget - men hvor er resten af Enhedslisen? Jeg har set de Radikale og SF øffe lidt, men jeg er slet ikke tilfreds!

Om lidt har vi kommunevalg. Jeg vil spørge ALLE partier om deres holdning til flygtningepolitikken i Danmark - fra Christiansborg og fra kommunalbestyrelsen. 

ALLE partier i Danmark har ansvar for politikken på Christiansborg. ALLE. For de deltager i landsmøder, konferencer, kongresser, valg til formandsskaber, valg af kandidter. OSV. 

Så der ingen, der kan sige: Dether er landspolitik, og det har intet med os at gøre. HUS FORBI! Partimedlemmer er medanvarlige for landspolitikken. Punktum!
Jeg er megaspændt på kommunevalget, og jeg vil opfordre ALLE til at forlange, at kommunalpolitikerne stiller op i forhold til landspolitikken og tager ansvar for den!!

KH Jytte





søndag den 1. august 2021

Paradokserne står i KØ - Danmark har mistet overblik og medmenneskelighed!

For hver dag der går,bliver jeg mere og mere undrende! Eller måske skulle jeg hellere kalde det: MÅLLØS! (Og mit opslag blev lidt forsinket, men I får det alligevel!)

Tidligere på måneden blev det offentliggjort, hvor mange unge, der var optaget på diverse uddannelser. Og det viste sig, at omkring 20.000 IKKE var kommet ind på den uddannelse, som de ønskede sig. Samtidig råber erhvervslivet på arbejdskraft - både i håndværksfagene og i det der lige nu kaldes "velfærdsuddannelserne - dvs bl.a. lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Optaget til disse uddannelserer faldet over de senere år. 

Sideløbende ser vi på, at uddannede sosu-hjælpere, sosu-assistenter og andre, med det myndighederne kalder "anden etnisk baggrund" ønskes udvist af Danmark - fordi de ikke er "rigtige danskere" - nogle af dem er syrere, som skal "hjemsendes" til et land, hvor end ikke den danske regering ønsker at have et konsulat - fordi det er for farligt! 

Udenlandske håndværkere og akademikere bliver ikke hjulpet på vej til at få et job i Danmark, på trods af, at de har en masse faglige kvalifikationer, som formentlig blot skal opdateres, fordi de har deres uddannelse fra et andet land - men som har årevis af erfaring indenfor deres felt - i deres oprindelige land. 

Det er dokumenteret, at dansk er uhyre svært at lære for mennesker, der kommer fra et andet sprogområde i verden. Det seneste jeg har læst om tilegnelse af sprog er, at danske småbørn er meget længere tid om at lære at tale, end småbørn fra andre lande. Fordi vores sprog er svært. (Jeg skal ikke begive mig ud i fagligheden her, for det har jeg ikke viden nok om!) Hvordan det mon så er for en 40-50 årig flygtning fra et arabisk talende land at lære dansk? Det er ihvertfald IKKE lige til, hvis sprogundervisningen foregår på en computer, hvor der skal SKRIVES, UDEN samtale med læreren og de andre elever på danskholdet!! Og så kommer Janteloven oveni. Tænk bare på, hvordan mange danskere havde SÅ travlt med Prins Henriks danskudtale, samtidig med, at de allerfleste danskere på min alder, er elendige til tysk og engelsk!! Og slet, slet ikke kan tale fransk og spansk!! Inclusive mig!

Hvordan kan det mon være, at tidligere tiders indvandrere og flygtninge rent faktisk fik lært dansk, at nogle af dem endda fik adgang til regeringskontorerne og til borgerskabets cirkler. Når det er helt umuligt i dag i 2000-og-tyverne? Hvordan kan det mon være, at jeg som 17-18 årig fik lært mig Schweizertysk på 3 måneder - og en afrikansk studerende, som jeg mødte i Zürich, fik lært sig "højtysk" på 6 mdr.??

Mit gæt er: Fordi de og vi fik en træning ved at VÆRE SAMMEN MED DEM, DER TALTE SPROGET! Vi og de var i arbejde, samtidig med, at de lærte at tale med indbyggerne. Polakkerne på Langeland lærte dansk. Hollænderne på Amager lærte dansk. Tyskerne i nærheden af det danske borgerskab lærte dansk. Englændere og amerikanere, der blev gift med danskere, lærte dansk. Thaikvinder der blev gift med danske mænd, lærte dansk. Folk fra Jamaica, Caribien og Afrika lærte dansk! Jeg kunne blive ved!

OG - så har der været danskere, der - ved siden af arbejdet på jobbet, hjalp tilflytterne med sproget - ved at udtale, ved at gentage og gentage, ved at lytte og grine sammen og ved at forstå hinanden - hjalp tilflytterne fra nær og fjern - med at afkode det danske, svære sprog.

Og, der er selvfølgelig stadig nogle, hvor vi kan høre, at de kommer fra England, Holland, Amerika, Fjernøsten, Afrika, - og for den sags skyld fra Sverige og Norge eller Tyskland. OG vi kan altså også høre forskel på dem fra København, fra Oense, fra Århus og fra Aalborg. Og - alle de andre steder i vores land!

Så kommer vi til det med arbejdskraften! Danmark råber og skriger på mere arbejdskraft. På "varme hænder", på håndværkere, på lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. På akademikere. På know how. Samtidig har vi flygtninge og indvandrere, som har disse kompetencer på et "ikke dansk niveau". Og hvad gør vi så? Vi siger til dem, at de skal rejse "hjem" - til en diktator  - for at være med til at "genopbygge deres land". Vi siger ikke: VELKOMMEN til Danmark. Vi har brug for dig! Lige nu taler du ikke dansk, og din uddannelse svarer ikke til den, vi har. Men vi vil hjælpe dig, så du kan få et arbejde her i landet. For vi har brug for dig!

I stedet siger vi: Du skal rejse"hjem" til det sted, du kommer fra, og du må IKKE arbejde, ikke forsørge dig selv, ikke selv lave din mad, ikke være til gavn for hverken dig selv eller landet her, Ikke bo i din egen bolig, ikke have fritidsinteresser, ikke være en del af vores land. For du skal UD. Så vi vælger at hælde en masse penge, til ingen verdens nytte, i dig og din familie, og vi vælger at se på, at I allesammen går helt op i limningen - af angst, af sorg, af bekymring, at længsel, af afmagt, af kedsommelighed og af apati - for vi VIL IKKE anerkende dit værd som medborger og som menneske!!

DET ER DER VI ER - LIGE NU!!

Hvor var det, at kæden hoppede af? Hvor knækkede
filmen, hvor blev vi umenneskelige?

Jeg ved det ikke, ivertfald ikke præcist. Men jeg har nogle gæt! Filmen knækkede der, hvor vi troede, at mere velfærd, mere økonomi på privatkontoen, større huse, større og flere biler, to-tre-fire TV-skærme i parcelhuset, to-tre udenlandsrejser om året, "penge nok" - blev omdrejningspunktet for privat-danmarks selvforståelse. For, med den tilgang, forsvandt fællesskabet. Vi holdt op med at være et "VI" og blev erstattet med et "JEG". Det blev vejen til enden. 

Samtidig har vi fået udviklet nogle politikere, der IKKE kender deres egen historie. Nationalt og globalt. Og som er hamrende ligeglade. De er forholdsvis unge, de er børn af 1970-og 80'erne. Og de vil MAGT. De ved ikke, hvad empati er, og de er ligeglade med dig og mig og flygtninge og handicappede og psykisk syge - og alle de andre. Det eneste der er vigtigt for dem er - MAGT. Det er MIG, der bestemmer. Og jeg er ligeglad med de dumme, de gamle, de fremmede, de syge, de anderledes, de forkerte. Lige nu holder jeg sommerferie, og så længe den varer, kan I rende og hoppe, for jeg vil ikke forstyrres!!

Ja,sådan har jeg det faktisk - lige nu!!

Jytte