onsdag den 24. juni 2015

TANKER EFTER ET FOLKETINGSVALG!

NU MÅ VI STOPPE DEN DER MISTÆNKELIGGØRELSE!

Jeg har stadig problemer med min blog, kan ikke finde den og bruger umådelig megen tid på det. Men det lykkedes igen, igen! Jeg kan ikke finde mine gamle skriv - så det må jeg gøre senere. Lige nu er der andre ting, der er vigtige.

I torsdags var der så folketingsvalg. Og jeg stemte, selvom jeg faktisk havde besluttet at lade være. DET har jeg det OK med. For det er gået op for mig, at vi betyder noget - du og jeg! Det kan godt være, at politikerne - rød og blå - pisser på os, Men i sidste ende sidder de DER - fordi vi har givet dem lov. Jeg er træt af dem - jeg synes de forvalter deres pund for nemt - jeg synes de lyver og stjæler fra dig og mig - og jeg synes, de er totalt utroværdige. DET vil jeg gerne være med til at gøre noget ved!! Ved at være nærværende, ved at sige højt, hvad jeg tænker, ved at forsøge at få andre til at sige/skrive deres meninger. For - det er vores land - det er vores liv - det er vores velfærd eller mangel på samme!

Når jeg vendte 180 grader på en tallerken - fra IKKE at stemme til at stemme - så er der disse grunde: Jeg er vokset op med, at i "gamle dage" havde kontorfolk, bønder, arbejdere, fiskere, tyende osv ikke noget at skulle have sagt. Det havde kun "bossen", som var greve eller baron eller fabriksejer - eller noget andet magtfuldt. Mine bedste- og olde- og tiptipoldeforældre kunne bare knokle i roerne - eller senere på fabrikken - eller andre steder, hvor de mindrebemidlede knoklede. Uden indflydelse. Uden stemmeret. Uden overhovedet at blive set og hørt!! Før århundredeskiftet - i 1800 tallet - gik disse oldeforældre igang med at slås for bedre levevilkår. Kvinder havde stadig ikke stemmeret. Vi fik en arbejderbevægelse - SOM DE ALLER- ALLERFLESTE AF OS STAMMER FRA!! OG HVIS VI IKKE STAMMER FRA DEN, SÅ STAMMER VI FRA BØNDER ELLER HUSMÆND!! Jeg stammer fra både arbejdere og bønder - så det gør mine børn også!  De var fattige, de var ikke belæste, de var uvidende om alverdens ting. De kunne sy og strikke og lave mad fra bunden - for det var de simpelthen nødt til!!

Disse mennesker kæmpede for din og min ret til at være med til at bestemme. Nogle progressive mere belæste folk var med til at få stemmeretten ind i vores fælles grundlag. OG der var vi så, da jeg var ung!

Siden da er det gået hurtigt. Jeg tror faktisk, at det er gået alt for hurtigt. For vi har ikke kunnet følge med - følelsesmæssigt, psykisk, mentalt. Den såkaldte "udvikling" har overhalet os indenom!! Til gavn for ingen. I gamle, gamle dage kunne folk følge med. Være med. Stille og roligt voksede tingene og samfundet, og folk kunne rumme det. Siden 2. verdenskrig - måske inden da - kan ingen følge med længere. Den såkaldte udvikling overhaler os indenom og udenom - eller har ihvertfald gjort.l Og det bliver ved og ved.

OG så står vi her - i 2015 - en uge efter et folketingsvalg - men tonsvis af løse ender. Vinderen af valget - Helle Thorning Smith - har tabt. Taberen af valget, - Lars Løkke Rasmussen - har vundet!! Kæmpe paradoks!!  Og den egentlige vinder - Dansk folkeparti - nægter at forholde sig til sejren. De vil ikke tage på sig, at de er den største sejrherre denne gang!! Og det er virkelig, virkelig et problem. Som får konsekvenser - på en eller anden led - om lidt!

Når jeg så læser ting og sager på de sociale medier, bliver jeg forvirret. For jeg tror IKKE på, at så mange mennesker i Danmark er racister. Det jeg ser- eller ikke, er er følgende: Folk har valgt at stemme blankt, at blive hjemme på sofaen, at stemme på Ø eller Å, eller at stemme på Dansk Folkeparti. Med stort set det samme udgangspunkt: Vi tror ikke på demokratiet længere. Vi tror ikke på politikerne længere. Vi er så trætte af pis og papir og løgn og ævl. Vi ønsker handling og mands- og kvindemod. Vi gider ikke længere høre på udenomssnak og bortforklaringer. Vi gider ikke længere se på, at politikere skraber til sig, og lader os andre i stikken. Vi er trætte af lukkede døre og mistro mod mennesker. Vi er trætte af magtfordrejninger og mistænkeliggørelser. Og JEG er træt af splittelsesmageri! Jeg har gamle venner og bekendte, der helt sikkert har stemt på Dansk Folkeparti. Og jeg har andre gamle venner og bekendte, der helt sikkert har stemt på Ø eller Å. Hvad er forskellen??? For der er selvfølgelig en forskel! Jeg tror, at forskellen er, hvor bange - eller ikke bange - hvor usikre eller ikke usikre - vi allesammen er på fremtiden.

Jeg vil ikke undsige min gamle nabo i Farum, bare fordi hun har stemt på Dansk Folkeparti. Og jeg vil heller ikke undsige min gamle skolekammerat, fordi han klamrer sig til Socialdrmokraterne, på¨trods af alt det skidt, de har lavet de seneste 4 år. I stedet vil jeg opfordre os alle sammen til at gøre fælles front og finde ud af, hvordan vi tackler fremtiden. Der er masser af ting at tage stilling til, og masser af ting, der skal gøres noget ved. Og det er så vigtigt, at vi stadig vil slås - men vi skal ikke lave et samfund, hvor folk bliver "slagtet" - bare fordi de mener noget andet, end vi selv gør. Indtil videre kan vi diskutere - og det skal vi. Hver dag. Vi skal sige til og fra. Men vi skal ikke undsige den gamle nabo, så længe han eller hun ikke er gået foran med ødelæggende og menneskefjendske handlinger/udsagn. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti ønsker ødelæggende og menneskefjendske handlinger - men jeg tror indtil videre ikke på, at min gamle nabo ønsker det samme!!

For mig er det vigtigt at holde øje med, hvad der foregår. Vigtigt at høre efter, hvad de egentlige fremmedfjendske stemmer siger. Og vigtigt at sige fra overfor dem. DET vil jeg gøre. Og jeg vil også reagere, hvis min gamle nabo bliver en, der vil forfølge andre mennesker. Men indtil hun gør det, vil jeg være ven med hende, skrive sammen med hende og diskutere derudaf, som vi har gjort indtil i dag. For hun er indtil videre lige så forvirret som jeg er. Vi har bare valgt hvert sit udgangspunkt.

Der er så vigtigt, at vi står sammen om at komme videre herfra. Det er ødelæggende, hvis vi beskyder hinanden og slås om at have ret! For ingen er så klog, at han eller hun kan gennemskue denne voldsomme problematik - kun sammen kan vi løse den!

Kærlige tanker
Jytte


onsdag den 17. juni 2015

DET SKAL KUNNE BETALE SIG AT ARBEJDE!!

DANSK VALGKAMP I EN NØDDESKAL!
Det udsagn, at det skal kunne betale sig at arbejde, er nærmest blevet valgkampens mantra. Både højresiden og venstresiden oplever tilsyneladende, at vi har arbejdspladser nok i Danmark. Til alle dem, der gerne vil have et job. At der er masser af jobs - så de der dovne banditter, der bare hæver dagpenge eller kontanthjælp, kan bare se at komme i gang. Op af lommerne med de dovne hænder! Og for at det ikke skal være løgn, så skal flygtninge nu også lige tage sig bare en lille smule sammen, for hvis de vil til Danmark - så skal de arbejde!!

Hvor pokker har de det fra, de politikere, som påstår, at de vil os allesammen det allerbedste?  De VED, at der ikke er arbejde til alle. At vi har en stor arbejdsløshed, og at der er forsvundet arbejdspladser under den økonomiske krise. De VED, at der er tusindvis af arbejdsløse, som skriver ansøgninger på løbende bånd - flere om dagen, mange om ugen, og i hundredevis om året - uden at de nogensinde bliver indkaldt til ansættelsessamtale. De VED, at folk ikke engang får svar på deres ansøgninger, fordi der er så mange af dem, at det enkelte firma ikke orker at skrive tilbage. OG de VED, at det ikke holder vand, når de påstår, at der er nogen, som ikke gider arbejde, fordi kontanthjælpen er for høj. Og at dagpengene er endnu meget mere for høje.

PIS OG PAPIR! Der ER ikke arbejde nok til dem, der gerne vil arbejde. OG - det har altid kunnet betale sig at arbejde. Dels fordi der er flere penge i arbejde end i ikke-arbejde. Men der er flere gode grunde til at arbejde. Det giver sociale kontakter. Det giver selvværd. Det giver glæde og udfordringer. Det giver vækst og udvikling. Og det giver faglig stolthed og fællesskab. Så, når folketingskandidater siger det modsatte, så er det mod bedre vidende. For hvis det skyldes uvidenhed, så er det på allerhøjeste tid, at de stopper i folketinget, og får sig et ærligt arbejde! Hvad betyder det? Set fra mit sted i verden, så betyder det, at de etablerede politikere forsøger at mistænkeliggøre almindelige mennesker OG at tilsløre deres ansvar for, at verden ser ud, som den gør. De smører ansvaret af på dem, der er klemte - for at høste goderne til sig selv!

Måske er der nogle få - set i den store målestok - som faktisk ikke vil have et arbejde. Og ved I hvad - fred være med dem! Normale, sunde, livsduelige mennesker ønsker at arbejde, ønsker at forsørge sig selv. Med nogle rigtig gode undtagelser: folk, som er syge, og derfor ikke KAN arbejde. Folk, der mangler uddannelse og derfor ikke KAN få et arbejde. Og mennesker, der har små børn, og som derfor hellere vil tage vare på børnene - amme dem, tage hånd om dem, lege med dem, opfostre dem. Folk som er nedslidte, fordi de har arbejdet med fysisk hårdt arbejde i årtier, og som derfor har brug for fred og ro i deres alderdom. Og folk, som er flygtninge med krigstraumer og post traumatisk stresssyndrom (i gamle dag hed det kz-syndrom), som har været så hårdt belastede, at de dårligt nok kan tage vare på deres egen dagligdag.

Der er sket nogle frygtelige ting med vores sociale system og med vores forståelse for andre mennesker. I det sociale system tvinger man mennesker til at komme til alverdens samtaler og arbejdsprøvninger mens de er alvorligt syge. Jeg kender til mennesker, som har været i kemoterapi efter kræftoperationer, som ikke har fået lov til at komme på benene igen efter endt behandling. Nej, de skal stille til arbejdsprøvning mens de er i kemoterapi. Kommuner undlader at forholde sig til speciallægeerklæringer - fordi "kommunen ved bedre"! Vel gør den ej! Alvorligt syge mennesker er alvorligt syge mennesker. Punktum. Men politikerne er tilsyneladende ligeglade! Det er ikke OK - og det bliver det aldrig nogensinde.

Jeg har i meget mere end et år haft det sådan, at jeg ville stemme blankt. Fordi jeg hverken har tillid til Helle Thorning Smidt eller til Lars Løkke. Ingen af dem har jordforbindelse og fatter en dyt af, hvad det vil sige at være fattig, at være syg, at være toturramt flygtning, at være enlig forsørger på kontanthjælp eller at være familieforsørger på dagpenge. De ved heller ikke en dyt om, hvad det vil sig at lære noget - hvad læring er. Og den siddende regering har haft en undervisningsminister, der er så inkompetent, at det gør ondt. Vi har haft en finansminister, der er så knaldhamrende ligeglad med landet og med os almindelige mennesker - og som kun ser på sorte tal på bundlinien. Derfor har han holdt udsalt - og har solgt DONG til nogle amerikanske fusentastere. Så min beslutning om ikke at stemme - eller at stemme blankt - var meget rodfæstet. Troede jeg.

Så blev valget udskrevet. Og pludselig skete der noget med mig! Jeg blev urolig og usikker. Kunne det virkelig være rigtigt IKKE at stemme - eller at stemme blankt?? Svaret fra min mave var NEJ! Jeg er et barn af 2. verdenskrig. Var ganske vist en baby, da krigen sluttede - men jeg har det simpelthen i mit dna. Jeg SKAL forholde mig aktivt til mit liv, mit land og demokratiet. Og ja, der er tonsvis af problemer. Demokratiet skranter. Demokratiet lider af svindsot. Politikerne gider ikke deres folk, gider ikke lytte, gider ikke forholde sig. De har en fast aftale med sig selv om, at "sådan skal kagen skæres". Udenom os andre. Udenom dem der har forstand på børn. Udenom dem der har forstand på uddannelser og faglighed. Udenom dem der ved, hvordan man er ordentlige ledere - eller tåbelige ledere. Og de er bare blevet ved!!

Jeg er fuldstændig klar over, at når jeg stemmer på torsdag, så giver jeg også line til en socialdemokratisk leder, som jeg ikke ejer tillid til. Men jeg stemmer på et parti - Alternativet - som forsøger at dreje fokus hen på det at være et menneske, på etik og moral, på kreativitet, på en anden måde at tænke på. Og jeg har det stadig sådan med mennesker - mine 71 år til trods - at de er OK, indtil det modsatte er bevist! Jeg kender ikke Uffe Elbeck - men jeg kender nogle af mine venners børn, der er blevet uddannet hos ham - og de elsker ham for hans rummelighed og kreativitet og omsorg for mennesker. Og de er blevet rigtig, rigtig dygtige af at have haft ham som underviser.

Jeg er SÅ træt af staten. Jeg er så træt af, at der sidder nogen derinde på Christiansborg, som vil bestemme, hvad jeg skal spise, om jeg må ryge, hvor mange timer mine børnebørn skal gå i skole for at blive gode medarbejdere i et accelererende samfund, hvor penge betyder mere end mennesker. Jeg er så træt af, at politikere i begge blokke ikke gider forholde sig til deres vælgere, at de fylder os med løgne og fortielser, at de gør aktindsigt til en saga blott, at de lader sig spænde for Pia K's paranoide vogn omkring flygtninge, at de er blevet totalt historieløse og derfor ikke ved, at flygtninge, der har været udsat for totur er ude af stand til at arbejde - men i stedet har brug for massiv hjælp! At de ønsker at sætte den kriminelle lavalder ned til 12 år - på trods af faldende kriminalitet blandt unge og på trods af faglig viden om, at straf IKKE er måden at forholde sig til mennesker på. Og jeg er træt af rigtig mange andre ting. Bl.a. at Danmark er en krigsførende nation, at vi dagligt er med til at slå mennesker ihjel - og at vi ikke påtager os ansvaret for verdens flygtninge - som vi selv er med til at skabe!

Derfor stemmer jeg - alligevel! Ikke for at støtte HELLE - men for - naiv som jeg er - at tror, at jeg med mit kryds kan være med til at gøre en forskel. For børnene og for flygtningene. De to grupper først og fremmest. Jeg er ikke bange for forandringer. Tværtimod. Jeg er bange for stagnation!

Kære venner og bekendte og familie og alle jer andre! Jeg tror, at det at vores fædre og mødre deltog i frihedskampen under 2. verdenskrig, var en progressiv handling, som vi alle kan være glade for. Hvis Hitler havde vundet krigen, havde hele Europa været et kæmpe DDR i dag. Og det er ikke sikkert, at vi var sluppet ud i 1989, hvis alle havde været bag jerntæppet! I dag er vores land på vej til at ligne et supersmart DDR. Staten dikterer familiernes måde at leve på. Staten dikterer børnenes opvækst. Staten dikterer de mest utrolige regler for, hvad vi må, og hvad vi ikke må! Derfor mener jeg, at vi skal kæmpe for at bevare det demokrati, som næsten er blevet udslettet gennem de senere år. Jeg glædes, når jeg ser, at der ulmer et oprør. Jeg melder mig til det, på min egen måde! For jeg vil ikke leve i et land med et "plastik-folkestyre" med glatte, upersonlige, uempatiske og ikke-nærværende politikere. Jeg vil leve i et land, hvor der er plads til dig og mig og vores nyindflyttede nabo fra et andet land - i et land, hvor vi er lige meget værd som mennesker.

Godt valg - tilvalg eller fravalg - alle sammen
Kærlig hilsen
Jytte