mandag den 4. februar 2013

Hold da op - fra nu af kan vi vist alle anklages!

SÅ LAV DA LOVENE OM - POLITIKERE - SÅ VI VED, HVOR VI STÅR!!

Så kom den fjerde udsendelse om socialt bedrageri - og jeg er målløs!

Nej, lad mig lige starte med den del, der handler om dagpenge. For selvom jeg ikke har forstand på den del, så dur det jo ikke, at en ung er i praktik hos en selvstændig - selvom praktikperioden er overstået! Hvis der er særlige regler her, som skal overholdes - og arbejdsgiveren siger, at den unge ikke er i praktik længere - og ikke er ansat - så er det bare ikke i orden, at han er ansat alligevel! Det ser umiddelbart ud til, at noget ikke hænger sammen. Om det så er lovgivningen, der skal strammes op - eller om det reelt handler om snyd her - så er der ihvertfald noget, der skal justeres. Det er IKKE OK at arbejdsgiveren siger, at den unge ikke er der længere - og så er han der alligevel!! Der hvor jeg kommer fra, kaldes den slags løgn og snyd. Meget mere er der vel ikke at sige om det!

Og så kommer vi til den unge mand, der har valgt at bo sammen med sin kammerat i et hus - fordi det er billigere for dem med en fælles husleje - end to separate lejligheder. De har tilsyneladende hvert sit værelse og hver sin økonomi. De spiser sammen ind imellem - og deler udgifterne. Og de har en fælles bil, som de betaler hver sin del til - fordi den anden bil ikke fungerer. Og så er de fælles om udgifterne til en eller to hunde. (Jeg ved ikke, hvad hundemad koster, men de får ihvertfald ikke børnetilskud - hverken forhøjet eller ekstra!!)

Den unge mand kæmper hårdt for sin sag - og afviser totalt, at der er tale om et parforhold. De er IKKE bøsser - og har højst sandsynligt venner og veninder udenfor det fælles hus. De har valgt at bo sammen for at spare husleje i en krisetid. Såvidt jeg kan høre og forstå, skal der sættes punktum her! De to unge fyre er 2 enlige, som forsøger at hjælpes ad med en husleje, som kunne blive lidt billigere ved fælles hjælp. Alligevel ender det med, at den unge mand i udsendelsen mister et tillæg.

Og så er det, der kører forskellige billeder forbi på min indre skærm.

I "gamle dage" boede jeg i kollektiv, og her forsøgte kommunen også at gøre mig til kæreste med en ung fyr, som boede i det samme hus. Men da vi begge kunne dokumentere, at vi begge to havde en kæreste, som IKKE boede i huset, droppede kommunen deres anklage. Men vi lavede mad sammen. Vi skiftedes til at lave mad og vaske op. Vi gjorde rent sammen om lørdagen. Vi skiftedes til at hente børnene i børnehaven - dem der kom først hjem hentede ungerne. Vi havde arbejdslørdage, hvor der blev arbejdet i haven, malet vinduer, sået grøntsager, høstet - syltet og henkogt. Vi skiftedes til at vaske tøj. Vi skiftedes til at putte børnene i bad - og til at læse historier for dem. Hvad vi kaldte det? Kollektiv selvfølgelig. Men vi var hhv. enlige eller par - og da kommunen havde fået sat det på plads, ja så fik vi fred til at passe vores arbejde og vores hverdag!

På kollegier over hele landet spiser de unge sammen - en eller flere gange om ugen. Hver enkelt betaler for sin portion varm mad. Og de skiftes til at købe ind og lave mad til hinanden. Hvad skal vi kalde dem? De får måske et måltid mad til en noget lavere pris, end de ville få, hvis de skulle lave mad hver for sig. Ja, jeg kender sågar til et kollegie, hvor der er en madordning, hvor alle får mad HVER DAG til en meget favorabel pris. Er de en storfamilie? Er de multi-kærester? Eller er de bare nogle unge på SU, som dels forsøger at få et billigt måltid mad eller endda får tilbudt mad hver dag - dels gerne vil gøre hinanden til deres netværk?

I bofællesskaber - både Oldekoller og dem med yngre beboere - er der flere former for fællesskab. Nogle gange er der en madordning - en eller flere gange om ugen - og man melder sig til - og har en plads på listen over turnus, hvor man hver især skal købe ind og lave mad til de andre. Nogle gange købes der ind hos "De fire årstider" eller hos Skagenfiskerne. Nogle gange købes der ind til fælles istandsættelse - med rabatter, fordi der bruges store summer. Nogle gange har bofællesskabet et lille "Brugsudsalg" - hvor man kan købe lidt billigere ind, end hvis man går i supermarkedet. De fleste steder skiftes man til at slå græs på fællesarealerne - en tur til hver en eller tre gange på en sommer. Nogle kører sammen i bil på arbejde og deler benzinudgifterne - og skiftes måske også til at lægge bil til. Nogle hjælper hinanden med at passe syge børn. Osv. Osv. Hvad skal vi kalde det? Megafamilie med tendens til snyd? De får jo børnetiskud allesammen til børnene fylder 18 år!

Og så er der familien Danmark! Tænk på alle de bedsteforældre, der passer syge børnebørn - og måske laver aftensmad til hele familien, så forældrene slipper for det, mens børnene er syge. Eller voksne børn, der køber ind for deres pensionistforældre et par gange om ugen, og måske også lave et måltid mad eller to, når de er på besøg. Eller gør lidt ekstra rent, eller skifter sengetøj og håndklæder og vasker for deres forældre. Nåh nej, børnene får jo ikke ekstra børnetilskud - men hvad med forældrenes boligydelse??? Er den mon OK?

Kan I huske den film, der hed "Vi er allesammen tossede". Jeg husker ikke, hvornår den dukkede op, men det var måske i begyndelsen af 1960'erne. Her blev nogle af de medvirkende sat i skat af de gulerødder og radiser, som de dyrkede i deres baghave.
For mig at se, er det der, vi er på vej hen - igen - eller igen, igen!! Det er totalt latterligt!

Glem alt om, at vi skal hjælpe hinanden. Glem alt om, at vores netværk er vigtigt. Glem alt om, at sammenhængskraften i Danmark handler om, at vi har en fælles kultur og at vi gerne vil hinanden. For nu skal der dæleme lægges besparelser og begrænsninger ned over det hele, og Gud nåde og trøste os, hvis vi forsøger at få tingene til at hænge sammen - endsige at vi har lyst til at støtte og hjælpes ad! Hvis ikke du betaler fuld pris for hele molevitten - husleje - bil - aftensmad - rengøring - vedligehold - så trækker vi i dine ydelser - og bare vent, om lidt også i din løn! Og hvis du selv er i stand til at reparere noget af det, der er gået i stykker?  Så må du betale noget mere i skat!

Det kan godt være, at unge førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere kunne klare sig for mindre, når mennesker hjælpes ad. Men set herfra kræver det altså, at politikerne - dem i Folketinget - og dem i kommunerne - tager sig voldsomt sammen. I er simpelthen nødt til at sætte ord på - og lovstof - §§§'er altså - som fortælles os, hvad vi har at rette os efter. I kan ikke både tale om frivillighed og fællesskab og gensidighed og hjælp og sammenhængskraft - samtidig med, at mennesker, der så finder ud af at hjælpes ad - straks bliver mistænkeliggjort og straffet, når de rent faktisk hjælper hinanden. Måske ER der ikke råd til den form for velfærd, som vi har haft indtil nu - og det tror jeg faktisk ikke, der er. Men så skal det omsættes til jura - og forståelige vejledninger og til en socialpolitik, som er til at forholde sig til. Det der foregår her er noget juks og ikke vores retssamfund værdigt!

Folk bliver ikke nødvendigvis bøsser - eller par iøvrigt - af at bo under samme tag - men det kunne jo godt være, at deres gensidighed er en gevinst for samfundet - både i kommunen og i den større sammenhæng - og at nogle mennesker IKKE bliver klienter med større behov - fordi de har et netværk, bestående af en god ven - af naboer - af familiemedlemmer - som giver en hånd med. Eller som betaler halvdelen af huslejen - som dermed samtidig bliver reduceret til et meget mindre beløb - der ikke kræver boligsikring eller huslejetilskud - og dermed sparer kommunen for penge, hvis den pågældende er førtidspensionist eller kontanthjælpsmodtager!

Ja, jeg blev gal i hovedet - men jeg håber, at det alligevel blev nogenlunde OK og forståeligt. Og det blev ikke helt den slags anmeldelse, som jeg ellers var kommet i gang med! Men det var sådan set fedt at få det skrevet!

Jytte




1 kommentar:

  1. Hej Jytte

    Du har så ret så ret.
    Jeg kan godt forstå den unge mand var frustreret, han var underlagt sagsbehandlerens mavefornemmelse for, om hun nu synes han var enlig eller ej!? Det er bare ikke i orden
    Skal min søn straffes når jeg engang imellem sidst på måneden kommer med min så kaldte'røde-kors' pakke? Nej, gu skal han ej,jeg er hans mor og han skal have mad.
    Hvad med alle de enlige pensionister/kontanthjælpsmodt., må de ikke have et kærlighedsliv? Må de ikke have en god ven boende? må de ikke hjælpe hinanden i livets kriser og hvad der ellers måtte være? Jo, måske, det kommer an på kommunens mmavefornemmelser........ Føj siger jeg bare....sikke et menneskesyn.

    SvarSlet