TÆNK ENGANG - AT VÆRE BØRNENES STATSMINISTER!!!

 JEG HAR LÆNGE GÅET OG SPEKULERET OVER, HVAD DET VIL SIGE AT VÆRE "BØRNENES STATSMINISTER?? Faktisk lige siden hin nyårstale. For det er jo i grunden helt fantastisk, at påtage sig DEN rolle! Tænk, at have så STORT et hjerte, at der er plads til ALLE børn i dette land. Det er sgu da mere, end de fleste mænd og kvinder i Danmark kan overskue. De fleste af os har rigeligt i en to-tre-fire stykker - plus det løse, for der dukker jo nok nogle flere op undervejs, nabobørn, klassekammerater, teenagekærester, gudbørn, nye fællers børn og børnebørn. Så - det kan sagtens blive til nogle stykker.

Men BØRNENES STATSMINISTER - det er godt nok en mundfuld af de store. Så jeg har tænkt: Bare hun ikke kløjs i alle de børn - gad vide om hun kan overskue dem? Der er mange, rigtig mange. Der er dem fra Sjælland, Fyn og Jylland plus alle øerne. Der er dem i Grønland og på Færøerne. Og så er der sørme også alle børnene fra andre lande, altså de børn, der BOR i Danmark. Fra Syrien, fra Somalia, fra Iraq, fra alle mulige lande, der er i krig og/eller som har en eller anden forfærdelig diktator, der piner og plager deres borgere, og som har soldater, der sørger for at tage de voksne til fange, at voldtage kvinder og piger, at torturere fædre og mødre - og børnene, at fængsle og mishandle og forfølge dem, som de ikke kan lide. Og desuden, så er der jo lige de børn, med dansk statsborgerskab, som bor i to forskellige kurdiske flygtningelejre i Syrien. Dem er hun sandelig også STATSMINISTER for. Børnenes Statsminister! Nogle af børnene i Danmark er syge eller handicappede - eller begge dele. Nogle af dem bor i fattige familier. Nogle af dem bor i "forkerte" boligområder, som det er "farligt" at bo i, fordi der - vistnok - er nogle banditter, der laver ballade. Jeg ved ikke helt, hvor mange banditter der er, og hvor mange helt almindelige, der er. Men de der banditter får ihvertfald ikke lov til at blive i bebyggelserne, siger Statsministerens folk. De skal UD. Og - med dem, deres mor og far og lillesøskende og bedstemor og hele molevitten. Så - banditterne har Børnenes Statsminister da i hvert fald tjek på. Tror jeg nok!

Nå - men nu er der så snart gået 2 år, siden Statsministeren udnævnte sig selv til Børnenes Statsminister. Så - måske er det ved at være på tide at EVALUERE, hvordan det så er gået?? Klarede hun den? Gik det godt? Fik hun hjulpet de børn, som har det svært? Fik de ihvertfald næsten to gode barndomsår af hende? Det ville da være skønt! Lad mig lige kigge på, hvad hun så gjorde for børnene - og hvordan hun gjorde! Så vi kan finde ud af, om hun kan fortsætte med sine gode intentioner som Børnenes Statsminister.

Børnenes Statsminister gjorde flere ting:

Hun lavede nogle grupper. For at have mere overblik, tror jeg. 

Først lavede hun to overordnede grupper: Vores børn og de andres børn. 

I den ene gruppe var børnene, som ene og alene er fra Danmark. Født i Danmark. Med dansk mor og far. Og måske også med danske bedste- og oldeforældre. 

I den anden gruppe var de andres børn. Dem, der har en mor eller en far, der IKKE er fra Danmark. Eller, som måske har både en mor og en far, som ikke er fra Danmark.

Nu var det ved at være sådan, at det var til at overskue!

Men for at være helt sikker på, at det var til at håndtere, så kom der nogle undergrupper til!

I den danske gruppe, lavede hun to undergrupper: Dem med de rigtige forældre. Og dem med de forkerte forældre. 

De rigtige forældre var dem, der kunne finde ud af det. De gik på arbejde, de tjente deres penge og betalte skat. De smurte madpakker hver dag, så børnene kunne få frokost i børnehave og skole. De sørgede for, at børnene gik til svømning eller spejder eller gymnastik eller fodbold eller musik eller flere ting på en gang. Og de sørgede for, at børnene havde gummistøvler og regnfrakker med, hver dag. Og de læste godnathistorier og tog i Zoologisk Have og den slags.

De forkerte forældre, var dem, der ikke kunne finde ud af det. De var måske syge eller havde været i plejefamilie eller på døgninstitution eller deres forældre var blevet skilt, så de havde det rigtig dårligt. Deres børn kunne hun jo forære til nogen, der IKKE var forkerte - men rigtige - for så ville børnene få en god barndom! Så derfor opfandt hun en måde at løse det på: Hun mente, at børnene skulle noget, der hedder tvangsbortadopteres til nogle rigtige, der kunne finde ud af at smøre madpakker og købe gummistøvler og alt det andet!

I gruppen: de andres børn - blev det lidt sværere. For her var der både børn fra familier, hvor mor gik med tørklæde. Og så var der børn fra familier, hvor enten mor eller far var rigtige danskere. Og så var der børn fra familier fra RIGTIGE andre lande, f.eks. USA og andre lande, som hun godt kunne lide. Og endelig, så var der de der børn i kurdiske flygtningelejre - som var lidt udenfor nummer!

Endelig, så lod hun være med at sige noget om børnene i Grønland og på Færøerne.

PYH det var svært.

Men en klog Statsminister finder altid et korn!

Det allerførste Børnenes Statsminister gjorde var: AT SÆTTE GRUNDLOVEN UD AF KRAFT!! Pyt med reglerne, tror jeg hun tænkte. NU BESTEMMER JEG!! EU bestemmer ikke noget, menneskerettighedsaftalerne bestemmer ikke noget, De gamle demokratiske værdier betyder ikke noget, Stauning og Anker Jørgensen er døde og de bestemmer ikke noget.  Tredelingen i Grundloven mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt betyder ikke noget. DET ER MIG DER ER STATSMINISTER, og dermed også Børnenes Statsminister. OG DET ER MIG, DER BESTEMMER!

Nogle gange fik hun fuld opbakning af mini-minister Astrid Krag, for hun vidste jo mange ting om børn og en god barndom! Så hun klappede i hænderne og gav Børnenes Statsminister lov til fuld skrue!

Så derfor blev gruppen - de andres børn - en gruppe for sig selv. De blev ikke helt opdelt. For det var alt for besværligt. Derfor blev de kun opdelt i to grupper: Dem med en eller to forkerte forældre - og dem fra Rigtige Andre Lande.

Jeg vil lige bytte om på de to grupper og tage dem fra Rigtige Andre Lande. For hvis børn fra denne gruppe kom til Danmark, så var de bare SÅ velkomne. NO PROBLEM! Hjerteligt velkomne!

Så er der gruppen med rigtige og forkerte forældre i de andres børn. Dem ville Børnenes Statsminister overhovedet ikke tale om. IKKE TALE OM! Dem med tørklædemødre, de skulle bare ud. UD. Uanset hvem der var diktator i hvilket land, så skulle de UD. Børnenes Statsminister besluttede, at det var SIKKERT at sende børnene og deres tørklædemødre UD - til et land, der var magen til det land, som de flygtede fra. Nåhr nej, der blev ikke bombet så meget længere, det var kun russerne der bombede! Og iranerne. Ikke diktatoren! Husene var ganske vist smadrede, men så kunne tørklædemødrene og børnenes fædre jo bare være med til at bygge op igen! For det var jo DERES land!

OG - så glemte Børnenes Statsminister EN VIGTIG TING - at der var børn i tørklædemødrenes familier. Børn, der var bange. Børn, der ikke kunne sove om natten. Børn der var stive af skræk ved tanken om at komme tilbage til den by, de var flygtet fra. Børn der var rædselslagne ved tanken om, hvad deres forældre - og de selv - kunne blive udsat for. Børn, der mistede lysten til at lege, til at gå i skole, og at mødes med deres kammerater. Alene fordi de var rædselsslagne. 

Et af disse  børn spurgte mig igår: Jytte, vil du blive ked af det, hvis vi flytter? JA, meget, sagde jeg. Hvorhen flytter I? Væk fra Danmark!! Jeg vil ikke af med jer, sagde jeg. Barnets ansigt var stift, øjnene mere sorte end de plejer at være!

OG - så mangler jeg lige det med børnene i de kurdiske flygtningelejre. Her besluttede Børnenes Statsminister to ting: AT hun ikke ville hjælpe de mødre, der ikke har dansk statsborgerskab, dvs - de havde sådan set dansk statsborgerskab, men det tog hun fra dem. For det var helt unødvendigt med en dommer. Hun var jo Børnenes Statsminister, og hun var lige så klog som en dommer. Der kom ganske vist nogle "kloge-åger" og sagde, at det måtte hun ikke og at børnene allerede havde taget skade nok., og at ALLE børnene skulle hjem og have hjælp i en fart. Men de skulle ikke blande sig, tror jeg nok hun mente, og så vendte hun dem, der ikke længere havde statsborgerskab, ryggen! Børnenes Statsminister var sådan set også er ligeglad med dem, der havde dansk statsborgerskab. MEN hun glemte børnene. De danske børn. I to kurdiske flygtningelejre i Syrien. Børn der er syge, børn der er fejlernærede, børn der har voldsomme psykiske traumer. Børn der  ikke får den opvækst, som de har krav på. Børn, der er understimulerede og bange. Og - så havde hun iøvrigt meget, meget travlt, men hun havde nogle mini-ministretil at hjælpe sig, men de var sådan set også ligeglade. Så de vendte også tørklædemødrene og børnene i flygtningelejrene ryggen!

Børnenes Statsminister besluttede, at det var hun nærmest ligeglad med. Det kunne embedsværket tage sig af. Og, de behøvede ikke at skynde sig! For her var Grundloven - om noget - sat ud af kraft. Her bestemte hun, her lovgav hun og her dømte hun. Hun anholdt ikke, for det havde kurderne jo sådan set allerede gjort. Hun vendte dem ryggen, helt alene og lidt sammen med miniministrene, og helt uden lovhjemmel!

Der var sådan set også nogle andre "-kloge-åger" der havde undersøgt en masse ting om diktator-landene og lavet nogle tykke rapporter om, hvordan hjemvendte flygtninge blev behandlet og hvordan børnene i flygtningelejrene havde det. Men det var Børnenes Statsminister også ligeglad med. For hun havde et par rapporter, som embedsværket selv havde lavet, og de rapporter var gode nok, sagde hun, så hun var ligeglad med "kloge-ågernes" rapporter.

Et par af mini-ministrene påstod samtidig, at alt blev gjort rigtigt og lige efter bogen. Alt det pjat med menneskerettigheder og værdier og noget så fjollet som humanisme, gad de ikke høre på.

Efter denne evaluering, må jeg sige, at det ikke er gået så godt. Og det er der faktisk rigtig mange mennesker, der har forsøgt at fortælle Børnenes Statsminister. Men hun siger, at det er noget vrøvl, og at de kun er ude efter hende. Men, da hun jo er Statsminister, så er det hende der bestemmer - nærmest ALT.

Så, der er stadig bange børn, der ikke kan sove om natten, og det tager rigtig, rigtig lang tid at gøre noget nyt og anderledes. Især når man ikke VIL høre, ikke VIL se, ikke VIL forstå børn, der har forældre, der er forkerte - på forskellige måder ja - men helt forkerte.

Så NEJ, Børnenenes Statsminister gjorde det ikke så godt. Hun gjorde det faktisk ret sølle. Men det tror jeg ikke hun har opdaget endnu. Men den dag, hvor det sker, den er på vej!

Imens bliver rigtig mange mennesker og mere vrede. Men det er en anden historie, som måske kommer en anden dag!

Jytte

I MIT LIV ER DER SMADREDE MENNESKER!!!!

 JEG ER SÅDAN EN GAMMEL NISSE - UDE PÅ LANDET. Jeg er totalt ligeglad med, om folk elsker GUD eller ALLLAH eller Hindu eller Enhedslisten eller De Nye Grønne, eller Det Radikale Venstre - eller for den sags skyld Socialdemokaterne eller Venstre. 

For, jeg har venner de fleste steder. Mest i Danmark. Sågar i DF - eller blandt DF-sympatisører. For - jeg kan lide mennesker - og nogle gange kan jeg overhovedet ikke lide, hvad de mener. Men det betyder ikke, at vi ikke kan tale sammen! For - det kan vi!

FOR jeg GIDER ikke slå hånden af alle andre, fordi de mener noget andet end mig. For der skal være plads til OS - ALLESAMMEN!

OG så kommer det lille - GRIMME OG AFSKYELIGE - MEN. For jeg orker ikke løgn og bedrag, jeg orker ikke FAKE NEWS, jeg orker ikke politikere, der ikke gider svare pressen og mig på vores henvendelser, Jeg gider ikke alt det fnidder og sludder og papegøjesnak, som nogle politikere er Danmarksmestre i. Ganske enkelt. For det er spild af tid, af ressourcer, af tro og håb, af værdighed og gode gamle danske traditioner. Jeg gider ikke længere høre på, at mennesker i Danmark - blandt erhvervslivet og i de forskellige brancher  - plus på Christiansborg, råber og skriger på MERE arbejdskraft, flere hænder, flere unge i arbejde og uddannelse, flere ansatte i den offentlige og private sektor - SAMTIDIG MED -  at den danske regering smider god, solid, troværdig arbejdskraft UD af Danmark. ud I FLYGTNINGELEJRE, HVOR ingen MÅ FORSØRGE SIG SELV, INGEN MÅ HAVE ET PRIVATLIV, ingen MÅ HAVE FRITIDSINTERESSER. 

For DET DREJER SIG OM MENNESKER, der HAR forsørget sig selv, HAR betalt skat, HAR haft deres børn i skole, HAR gået til danskundervisning, HAR deltaget i lokalsamfundet, HAR taget studentereksaminer, HAR skrevet bøger, HAR været danske i årevis. HAR gjort alt hvad remmer og tøj kunne holde for at leve op til totalt tåbelige regler. OG - uanset hvad, har de fået nej og nej og atter nej - fra den danske stat.

SÅ Danmark sender flygtninge VÆK, fra et arbejdsmarked, hvor de fungerede, til "passiv forsørgelse" og nedrullede gardiner, til ingen plads til sig selv og familieliv. Væk fra skattbetaling og indtjening til selvforsørgelse, til  kæmpe udgifter for os alle - danskere, som flygtninge i arbejde, som migranter i arbejde! VÆK fra et arbejdsmarked, der har Brug FOR DEM. Væk fra en hverdag, hvor de har et godt liv og hvor deres børn trives. Med skole og kammerater og fritidsinteresser. Til en skyggtilvæelse, hvor ALLE mangler nærvær, accept, forståelse og anerkendelse! VÆK fra en human udlændingepolitik til en nedværdigende, hadefuld, umenneskeligog giftig retorik, som er INGEN politiker værdig. Ingen dansker værdig!

Vores flygtninge kan ikke engang sendes "hjem" - for de kan ikke sendes tilbage, fordi hjemlandet er usikkert. HVAD POKKER gør de så i de såkaldte "Udrejsecente" - hvor de bare koste penge - i stedet for at forsørge sig selv, betale skat - og gøre det de plejer - Arbejde, betale husleje, klare sig selv? Bo i huse og lejligheder - og være ressourcer og ikke belastninger??

DET her er håbløst og vanvittigt. Totalt! Helt ude i hampen!

Fra"min" flygtningefamilie kunne Danmark få:

En opgaderet håndværker (som der råbes og skriges på!)

En opgraderet sygeplejerske - (var der nogen, som råbte "flere sygeplejersker" derude???

Mindst tre begavede børn, lige på grænsen, og lige under grænsen, for det danske arbejdsmarked. Med 3 forskellige måder at være menneske på!

I stedet har vi fået: En far, der er på sammenbruddets rand!

En mor, der nærmest har opgivet, fordi INGEN forholder sig til hendes familie, men til Mette Frederiksens bandbulle mod flygtninge! Og til hovedparten af danske politikeres fordomme mod udlændingre!

TRE børn, der startede med at være SUPERGLADE for den danske folkeskole, og som nu har trukket stikket, fordi de er SÅ bange for fremtiden, at de slet ikke kan overskue at gå i skole overhoveddet. 

Er det her, jeg skal sige tak til Mette Frederiksen for at være en supergod Statsminister - BØRNENES STATSMINISTER, eller for at være århundredes minister i fumlegængeri og total mangel på indføling, menneskeforståelse, vision og empati?

For hun er IKKE statsminister for de børn, der har mest brug for omsorg. De omsorgssvigtede, de aleneladte, de "fremmede", de "forkerte", de brune, de handicappede,  de fremmede, de underlige og de  uønskede!

Jeg håber, at nogen fatter det her, og kvitterer til kommunevalg og næste folketingsvalg.

For JEG mener, det er en OMMER! MÅSKE IKKE KUN FOR SOCIALDEMOKRATERNE, MEN FOR OS alle??

Jytte Høj Hammer

KÆRE FORKÆLEDE DANSKER!

 Kære forkælede dansker!

OG - invitationen gælder også min kæreste og mig selv!

Hold nu helt op - hvor er vi forkælede, selvcentrerede og selvoptagne!

Hver evig eneste dag bliver mennesker tortureret, voldtaget, fængslet, henrettet og mishandlet. Overalt i Verden. I Syrien, i Libanon, i Myanmar, i Afrika, i mange lande i Mellemøsten, og i lande, vi intet hører om!

Imens sidder vi her i Danmark. I varme huse og lejligheder. Med Rema 1000 eller Superbrugsen eller Fakta indenfor rækkevidde. Med aftensmaden klar - om lidt!

Med lægehuset henne om hjørnet. Med fysioterapi, tandlæge, optiker, tøjbutik, skoudsalg, apotek og tandtekniker, genoptræning - og alle de andre hjælpemuligheder - indenfor rækkevidde.

 - hvad sker der så?

Vi brokker os! Over ventetider, over telefonsluser, over coronarestriktioner (som nu er afsluttet!), over bureaukrati og over statens overherredømme. OG, det er  på mange måder OK, for statens overherredømme er blevet for voldsomt. Samtidig kan vi stadig komme på hospitalet, gå til lægen, sende vores børn i skole, gå på biblioteket, få mad (selvom den er elendig) fra kommunen i alderdommen, komme til genopræning osv osv osv. I en uendelighed!

MEN, men, men: Vi har mennesker iblandt os, som er blevet ofre for bureaukrati, for langsomhed, for fordomme, for racisme og for populisme! Mennesker, der har været udsat for overgreb i deres hjemlande, som vores stat IKKE anerkender, ikke tror på. Mennesker, som har været udsat for overgreb, som den danske stat tror er opspind. Mennesker, hvis liv er i fare, fordi den danske stat ønsker at udvise dem til hjemlandet. OG mennesker, der ikke længere har tillid til vores land. Mennesker, som ser på mig, deres ven, som en fjende, fordi mine medborgere har glemt, hvad omsorg, nærvær, anstændighed og solidaritet er for en størrelse!

Jeg væmmes! Jeg bliver vred. Jeg er knust. Og jeg føler mig magtesløs. 

Jeg har fået mig venner, som jeg elsker, og som elsker mig. Og nu oplever jeg, at blive afvist, fordi vores regering ikke agter menneskeværd, så mine venner er nødt til at sige NEJ til mig, fordi de er bange, dødsangste, magtesløse og fortvivlede. Og utroligt sårbare. Og - jeg kan intet stille op. For de tror ikke længere på os - det gælder også mig. For - jeg er jo bare en fucking dansker! OG jeg forstår dem!

Jeg er sort indeni, jeg har grædt, jeg har været rasende, og jeg har følt mig magtesløs. Fanden tage Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og alle medløberne, incl. Socialdemokraterne. 

Hvad i hele hule helvede tænkter I på?

Jeg ved det ikke, og helt ærligt, så tror jeg ikke, at I tænker - overhovedet. I tænker ikke på børn, der ikke kan sove om natten, fordi de ser bombede bydele, hører udrykninger, hører skud, ser naboen blive skudt, ser mennesker blive mydet. I tænker ikke på mennesker, der ikke kan købe ind, fordi der ingen penge er, og intet marked er! I tænker ikke på menesker, der ikke kan komme til lægen eller til sygehuset, fordi sygehuset er sønderbombet. OG I tænker ikke på, at jeres børn og børnebørn kan komme i præcis den samme situation. Fordi? DET har I ikke fantasi til.

MEN, det kan sagtens ske. Det er sket før, og det kan ske igen. Der er INGEN der siger, at danskere i små hyggebobler er fredede for evigt. For, det er vi faktisk ikke!

Spørg din bedstemor eller oldemor eller tipoldemor, hvordan det var under 2. verdenskrig - eller den første verdenskrig f.eks. Så får du måske syn for sagn!

Det er ihvertfald en tanke værd!

Mange magtesløse hilsener

Jytte