"Min" syriske familie har fået at vide, at de skal udvises af Danmark. Det er rædselsfuldt, det er ufatteligt, det er beskæmmende. Mit hoved fatter det ikke. Mit hjerte fatter det ikke. Jeg kan ikke rumme det. OG jeg aner ikke, hvordan jeg kan lave om på den kendsgerning!
Hvordan er det kommet så vidt? OG, hvordan kan det være, at det danske samfund ikke siger STOP!???? Svaret på det blafrer i vinden!
2½ time forsinket kom jeg til familiens lille hus. Der skulle komme et TV-hold kl. 12, og jeg kunne ikke være tilstede. Så jeg ankom kl 14.30. Og troede, at det TV-hold var nok kørt for længe siden. Men NEJ - da jeg kom ind i huset, var der en "hel masse mennesker": Familien på 5 og et TV-hold på 4. Der var kaffe på bordet, og der var kage. Og der var en stemning, somom nogen havde fødselsdag eller at der var sket noget godt. OG DET VAR DER BESTEMT IKKE! Tværtimod, så havde familien modtaget en besked om, at de skal UD - UD af deres hus, og helst også UD af Danmark. Ihvertfald UD til et udrejsecenter i Danmark.
HVORFOR?
Er det fordi Far har nægtet at angive medborgere i Syrien til Bashar Al-Assad's styrker? Er det fordi mor er flygtet fra et arbejde i det offentlige i Damaskus, selvom det er forbudt - og hun risikerer fængselsstraf og tortur - og måske sit liv - for sin "forbrydelse"? Eller er det fordi de to drenge på 15 og 17 år risikerer at blive tvangsudskrevet til det syriske militær, hvis de bliver sendt tilbage til Syrien?
FOR - det kan umuligt være fordi far har arbejdet og boet i Danmark i 7 år. Arbejdet så meget, og på SÅ forkerte steder, at han ikke har haft mulighed for at lære dansk. Fordi han skulle forsørge familien. Arbejdet på arbejdspladser, hvor sproget var arabisk. Arbejdet på arbejdspladser, alene bag et rat i en varebil. Arbejdet som selvstændig vognmand bag et rat, der IKKE kunne lære ham dansk!
OG det kan umuligt være fordi mor har passet sin danskundervisning og bønene har passet deres skolegang, at de alle har vist, at de VILLE Danmark, ville fællesskabet, ville OS!!
For, det kan umligt være, fordi det yngste barn har levet næsten halvdelen af sit liv i Danmark, så hun næsten ikke kan huske Syrien. OG DET går jo ikke, for børn skal jo elske deres fædreland!
KAN det mon være fordi, at Flygtningenævnet har valgt at SE BORT FRA ÅRSAGERNE TIL, AT FAMILIEN ER FLYGTET TIL DANMARK??
KAN det mon være fordi, vi har en regering, som vil have magten og have stemmer fra Stram Kurs, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige - og BEHOLDE den, koste hvad det vil? Også menneskeliv. Også troværdighed? Også anstændighed? Også gamle, socialdemokratiske og danske dyder såsom humanisme, demokrati, ligeværd og retfærd?
Jeg er efterhånden overbevist om, at det er de sidste tanker, der har valgt regeringens retning. MAGT FOR ENHVER PRIS. OG, hvis det skal lykkes, så tages FAKTABENÆGTELSE, LØGN OG NYDANSK SPROGBRUG i anvendelse. Hver dag. I pressen (fordi pressen har pantsat sin ytringsfrihed), i udmeldingerne fra regeringen - som vælger at se bort fra international dokumentation om Syrien, og i argumentationen, som har udviklet sig til "papegøjesnak", hvor de enkelte ministre og ordførere gentager og gentager bortforklaringer og udenomssnak - HVER DAG!
På denne baggrund kom jeg ind i "mine" syreres hus i går eftermiddags. Til en hyggelig og dejlig stemning. PÅ TRODS AF TRUSLERNE LIGE HENNE OM HJØRNET!! Hvordan kan det gå til? Var det "bare" noget, som TV-holdet fandt på. Fordi vi skulle "hygge os"??
Nej - det tror jeg ikke. For - vi TALTE om det grimme, truslerne, overgrebene fra statens side, angsten, den manglende nattesøvn, mareridtene, udsigten til "ingenting", udsigten til et udrejsecenter, rædslen ved tanken om, hvad der kan ske, hvis familien sendes til Damaskus!
Hvad var det så?
Ordene er: Nærvær, ro, tid, aktiv lytning, omsorg, anstændighed, menneskeværd!
Dette TV-hold var TILSTEDE med sig selv, var nærværende, var varme, dejlige mennesker, der tog den syriske familie alvorligt. Alle kom til orde, alle blev lyttet til. Der blev spurgt ind, der blev holdt om. Det blev til timer af stor, stor værdi!
Det bedste billede jeg kan give af de ca. 2 timer, jeg var der er: Den lille datter, på 10 år, siger til den syriske kvinde fra TV-holdet, at hun gerne vil sige noget. Opmærksomheden blev herefter lagt udelukkende på pigen. Der blev lyttet, der blev spurgt ind, der blev holdt om - hele tiden. Fotografen koncentrerede sig om den lille og den voksne syriske pige/kvinde. Og så spurgte den voksne kvinde: Hvis du får lov til at blive i Danmark, bliver du så glad? NEJ, sagde pigen. Ikke EN gang GLAD, men MILLIONER GLAD. For jeg vil blive i Danmark!
PARADOKSERNE STÅR SANDELIG I KØ I DISSE DAGE. På den ene side en afvisende, inhuman og stædig regering, der nægter at se kendsgerningerne i øjnene, og som vælger at lyve og se bort fra alverdens dokumentation om Syrien -- og et ungt TV-hold, der magter og rummer at være nærværende og omsorgsfulde, samtidig med, at de tør tale om det farlige og forfærdelige - med en lille pige på 10 år!
Kære vidunderlige TV-hold. TUSIND tak for jer og for dejlige to timer. Jeg er sikker på, at I nok skal hjælpe den syriske familie hele vejen.
Kærligst Jytte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar