TÆNK ENGANG - AT VÆRE BØRNENES STATSMINISTER!!!

 JEG HAR LÆNGE GÅET OG SPEKULERET OVER, HVAD DET VIL SIGE AT VÆRE "BØRNENES STATSMINISTER?? Faktisk lige siden hin nyårstale. For det er jo i grunden helt fantastisk, at påtage sig DEN rolle! Tænk, at have så STORT et hjerte, at der er plads til ALLE børn i dette land. Det er sgu da mere, end de fleste mænd og kvinder i Danmark kan overskue. De fleste af os har rigeligt i en to-tre-fire stykker - plus det løse, for der dukker jo nok nogle flere op undervejs, nabobørn, klassekammerater, teenagekærester, gudbørn, nye fællers børn og børnebørn. Så - det kan sagtens blive til nogle stykker.

Men BØRNENES STATSMINISTER - det er godt nok en mundfuld af de store. Så jeg har tænkt: Bare hun ikke kløjs i alle de børn - gad vide om hun kan overskue dem? Der er mange, rigtig mange. Der er dem fra Sjælland, Fyn og Jylland plus alle øerne. Der er dem i Grønland og på Færøerne. Og så er der sørme også alle børnene fra andre lande, altså de børn, der BOR i Danmark. Fra Syrien, fra Somalia, fra Iraq, fra alle mulige lande, der er i krig og/eller som har en eller anden forfærdelig diktator, der piner og plager deres borgere, og som har soldater, der sørger for at tage de voksne til fange, at voldtage kvinder og piger, at torturere fædre og mødre - og børnene, at fængsle og mishandle og forfølge dem, som de ikke kan lide. Og desuden, så er der jo lige de børn, med dansk statsborgerskab, som bor i to forskellige kurdiske flygtningelejre i Syrien. Dem er hun sandelig også STATSMINISTER for. Børnenes Statsminister! Nogle af børnene i Danmark er syge eller handicappede - eller begge dele. Nogle af dem bor i fattige familier. Nogle af dem bor i "forkerte" boligområder, som det er "farligt" at bo i, fordi der - vistnok - er nogle banditter, der laver ballade. Jeg ved ikke helt, hvor mange banditter der er, og hvor mange helt almindelige, der er. Men de der banditter får ihvertfald ikke lov til at blive i bebyggelserne, siger Statsministerens folk. De skal UD. Og - med dem, deres mor og far og lillesøskende og bedstemor og hele molevitten. Så - banditterne har Børnenes Statsminister da i hvert fald tjek på. Tror jeg nok!

Nå - men nu er der så snart gået 2 år, siden Statsministeren udnævnte sig selv til Børnenes Statsminister. Så - måske er det ved at være på tide at EVALUERE, hvordan det så er gået?? Klarede hun den? Gik det godt? Fik hun hjulpet de børn, som har det svært? Fik de ihvertfald næsten to gode barndomsår af hende? Det ville da være skønt! Lad mig lige kigge på, hvad hun så gjorde for børnene - og hvordan hun gjorde! Så vi kan finde ud af, om hun kan fortsætte med sine gode intentioner som Børnenes Statsminister.

Børnenes Statsminister gjorde flere ting:

Hun lavede nogle grupper. For at have mere overblik, tror jeg. 

Først lavede hun to overordnede grupper: Vores børn og de andres børn. 

I den ene gruppe var børnene, som ene og alene er fra Danmark. Født i Danmark. Med dansk mor og far. Og måske også med danske bedste- og oldeforældre. 

I den anden gruppe var de andres børn. Dem, der har en mor eller en far, der IKKE er fra Danmark. Eller, som måske har både en mor og en far, som ikke er fra Danmark.

Nu var det ved at være sådan, at det var til at overskue!

Men for at være helt sikker på, at det var til at håndtere, så kom der nogle undergrupper til!

I den danske gruppe, lavede hun to undergrupper: Dem med de rigtige forældre. Og dem med de forkerte forældre. 

De rigtige forældre var dem, der kunne finde ud af det. De gik på arbejde, de tjente deres penge og betalte skat. De smurte madpakker hver dag, så børnene kunne få frokost i børnehave og skole. De sørgede for, at børnene gik til svømning eller spejder eller gymnastik eller fodbold eller musik eller flere ting på en gang. Og de sørgede for, at børnene havde gummistøvler og regnfrakker med, hver dag. Og de læste godnathistorier og tog i Zoologisk Have og den slags.

De forkerte forældre, var dem, der ikke kunne finde ud af det. De var måske syge eller havde været i plejefamilie eller på døgninstitution eller deres forældre var blevet skilt, så de havde det rigtig dårligt. Deres børn kunne hun jo forære til nogen, der IKKE var forkerte - men rigtige - for så ville børnene få en god barndom! Så derfor opfandt hun en måde at løse det på: Hun mente, at børnene skulle noget, der hedder tvangsbortadopteres til nogle rigtige, der kunne finde ud af at smøre madpakker og købe gummistøvler og alt det andet!

I gruppen: de andres børn - blev det lidt sværere. For her var der både børn fra familier, hvor mor gik med tørklæde. Og så var der børn fra familier, hvor enten mor eller far var rigtige danskere. Og så var der børn fra familier fra RIGTIGE andre lande, f.eks. USA og andre lande, som hun godt kunne lide. Og endelig, så var der de der børn i kurdiske flygtningelejre - som var lidt udenfor nummer!

Endelig, så lod hun være med at sige noget om børnene i Grønland og på Færøerne.

PYH det var svært.

Men en klog Statsminister finder altid et korn!

Det allerførste Børnenes Statsminister gjorde var: AT SÆTTE GRUNDLOVEN UD AF KRAFT!! Pyt med reglerne, tror jeg hun tænkte. NU BESTEMMER JEG!! EU bestemmer ikke noget, menneskerettighedsaftalerne bestemmer ikke noget, De gamle demokratiske værdier betyder ikke noget, Stauning og Anker Jørgensen er døde og de bestemmer ikke noget.  Tredelingen i Grundloven mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt betyder ikke noget. DET ER MIG DER ER STATSMINISTER, og dermed også Børnenes Statsminister. OG DET ER MIG, DER BESTEMMER!

Nogle gange fik hun fuld opbakning af mini-minister Astrid Krag, for hun vidste jo mange ting om børn og en god barndom! Så hun klappede i hænderne og gav Børnenes Statsminister lov til fuld skrue!

Så derfor blev gruppen - de andres børn - en gruppe for sig selv. De blev ikke helt opdelt. For det var alt for besværligt. Derfor blev de kun opdelt i to grupper: Dem med en eller to forkerte forældre - og dem fra Rigtige Andre Lande.

Jeg vil lige bytte om på de to grupper og tage dem fra Rigtige Andre Lande. For hvis børn fra denne gruppe kom til Danmark, så var de bare SÅ velkomne. NO PROBLEM! Hjerteligt velkomne!

Så er der gruppen med rigtige og forkerte forældre i de andres børn. Dem ville Børnenes Statsminister overhovedet ikke tale om. IKKE TALE OM! Dem med tørklædemødre, de skulle bare ud. UD. Uanset hvem der var diktator i hvilket land, så skulle de UD. Børnenes Statsminister besluttede, at det var SIKKERT at sende børnene og deres tørklædemødre UD - til et land, der var magen til det land, som de flygtede fra. Nåhr nej, der blev ikke bombet så meget længere, det var kun russerne der bombede! Og iranerne. Ikke diktatoren! Husene var ganske vist smadrede, men så kunne tørklædemødrene og børnenes fædre jo bare være med til at bygge op igen! For det var jo DERES land!

OG - så glemte Børnenes Statsminister EN VIGTIG TING - at der var børn i tørklædemødrenes familier. Børn, der var bange. Børn, der ikke kunne sove om natten. Børn der var stive af skræk ved tanken om at komme tilbage til den by, de var flygtet fra. Børn der var rædselslagne ved tanken om, hvad deres forældre - og de selv - kunne blive udsat for. Børn, der mistede lysten til at lege, til at gå i skole, og at mødes med deres kammerater. Alene fordi de var rædselsslagne. 

Et af disse  børn spurgte mig igår: Jytte, vil du blive ked af det, hvis vi flytter? JA, meget, sagde jeg. Hvorhen flytter I? Væk fra Danmark!! Jeg vil ikke af med jer, sagde jeg. Barnets ansigt var stift, øjnene mere sorte end de plejer at være!

OG - så mangler jeg lige det med børnene i de kurdiske flygtningelejre. Her besluttede Børnenes Statsminister to ting: AT hun ikke ville hjælpe de mødre, der ikke har dansk statsborgerskab, dvs - de havde sådan set dansk statsborgerskab, men det tog hun fra dem. For det var helt unødvendigt med en dommer. Hun var jo Børnenes Statsminister, og hun var lige så klog som en dommer. Der kom ganske vist nogle "kloge-åger" og sagde, at det måtte hun ikke og at børnene allerede havde taget skade nok., og at ALLE børnene skulle hjem og have hjælp i en fart. Men de skulle ikke blande sig, tror jeg nok hun mente, og så vendte hun dem, der ikke længere havde statsborgerskab, ryggen! Børnenes Statsminister var sådan set også er ligeglad med dem, der havde dansk statsborgerskab. MEN hun glemte børnene. De danske børn. I to kurdiske flygtningelejre i Syrien. Børn der er syge, børn der er fejlernærede, børn der har voldsomme psykiske traumer. Børn der  ikke får den opvækst, som de har krav på. Børn, der er understimulerede og bange. Og - så havde hun iøvrigt meget, meget travlt, men hun havde nogle mini-ministretil at hjælpe sig, men de var sådan set også ligeglade. Så de vendte også tørklædemødrene og børnene i flygtningelejrene ryggen!

Børnenes Statsminister besluttede, at det var hun nærmest ligeglad med. Det kunne embedsværket tage sig af. Og, de behøvede ikke at skynde sig! For her var Grundloven - om noget - sat ud af kraft. Her bestemte hun, her lovgav hun og her dømte hun. Hun anholdt ikke, for det havde kurderne jo sådan set allerede gjort. Hun vendte dem ryggen, helt alene og lidt sammen med miniministrene, og helt uden lovhjemmel!

Der var sådan set også nogle andre "-kloge-åger" der havde undersøgt en masse ting om diktator-landene og lavet nogle tykke rapporter om, hvordan hjemvendte flygtninge blev behandlet og hvordan børnene i flygtningelejrene havde det. Men det var Børnenes Statsminister også ligeglad med. For hun havde et par rapporter, som embedsværket selv havde lavet, og de rapporter var gode nok, sagde hun, så hun var ligeglad med "kloge-ågernes" rapporter.

Et par af mini-ministrene påstod samtidig, at alt blev gjort rigtigt og lige efter bogen. Alt det pjat med menneskerettigheder og værdier og noget så fjollet som humanisme, gad de ikke høre på.

Efter denne evaluering, må jeg sige, at det ikke er gået så godt. Og det er der faktisk rigtig mange mennesker, der har forsøgt at fortælle Børnenes Statsminister. Men hun siger, at det er noget vrøvl, og at de kun er ude efter hende. Men, da hun jo er Statsminister, så er det hende der bestemmer - nærmest ALT.

Så, der er stadig bange børn, der ikke kan sove om natten, og det tager rigtig, rigtig lang tid at gøre noget nyt og anderledes. Især når man ikke VIL høre, ikke VIL se, ikke VIL forstå børn, der har forældre, der er forkerte - på forskellige måder ja - men helt forkerte.

Så NEJ, Børnenenes Statsminister gjorde det ikke så godt. Hun gjorde det faktisk ret sølle. Men det tror jeg ikke hun har opdaget endnu. Men den dag, hvor det sker, den er på vej!

Imens bliver rigtig mange mennesker og mere vrede. Men det er en anden historie, som måske kommer en anden dag!

Jytte