Forestil dig, at du har været til scanning for kræft, men får at vide, at du må vente 5 måneder med at få svar, fordi der ikke er personale nok, og din kræftrisiko er forholdsvis lille!
Forestil dig, at at din ægtefælle kaster lidt rundt med skilsmissetrusleR, men nægter at sige, hvad hun/han egentlig mener med det?
Forestil dig, at din arbejdsgiver siger, at I bliver nødt til at skære ned, men du kan desværre ikke få noget konkret at vide før til sommer, for de er stadig ikke særligt afklarede! OG, de ved ikke rigtigt, hvor I havner. MEEEEN, du er - måske - i farezonen!
Forestil dig, at din boligforening overvejer, om de skal rive din blok NED, eller sælge den til ejerlejligheder. MEN, trist nok, kan de ikke komme med konkrete udmeldinger før til næste år!
Forestil dig, at din kommune overvejer, om de skal tvangsfjerne dit barn, fordi de TROR, at du mishandler det, eller, at du ikke har forældreevne! For, de skal først LIGE undersøge dig igen og igen, uden at fortælle dig, hvad de tænker og mener og ønsker at gøre!
Forestil dig, at du ønsker at flytte til København, men at du ikke kan dokumentere, at du har tætte relationer til byen, og det er et krav, hvis du vil flytte ind.
Og forestil dig så, at du har boet i Danmark i 7 år, du har arbejdet, du har betalt skat, du har betalt husleje, du har forsørget din familie, du har licet en bil, du har købt TV, du har børn, der går i skole, du har en kone, der har gået i skole, du har danske venner og naboer, du har fået familiesammenføring, du har fået opbygget et lille firma, hvor du har betalt alle dine udgifter - og så kommer beskeden: DU KAN IKKE BLIVE I DANMARK LÆNGERE. DIT OPHOLD ER AFLYST. DU SKAL FLYTTE I UDREJSECENTER. lige om lidt!!
Du får ondt i maven. Du kan ikke sove om natten. Du bliver grå i hovedet. Din hjerne kværner. Det vil slet ikke stoppe!! Din familie bliver utryg. Dine børn kan ikke sove. De vil have lyset tændt om natten. De mister lysten til at lege med andre børn. De må ikke længere gå i skole! De må ikke gå til fodbold. De må ikke gå til svømning eller spejder. De skal bare blive derhjemme, indtil politiet henter dem, og INGEN ved, hvornår det sker!!
Vi har en STATSMINISTER, som kalder sig BØRNENES STATSMINISTER. Meeen - det gælder vistnok KUN DANSKE børn, OG - det gælder vist KUN - RIGTIGE danske børn. DEM MED EN MOR OG EN FAR, DET TJENER PENGE NOK, Dem med en mor og far, som har de RIGTIGE værdier, og dem med en mor og far, der er forældre på den RIGTIGE MÅDE!
Alle de andre: de forkerte, de underlige, dem fra ikke-vestlige-lande, de skæve, dem der tjener for lidt, dem, der ikke har de rigtige vædier, dem, der tror på den forkerte GUD, dem, der er lidt mere brune i huden, dem, der er lidt for længe om at lære dansk, fordi de arbejder et sted, hvor alle taler arabisk, dem, der har "underlige" børn med Aspberger eller Autisme eller er børn med spastisk lammelse eller epilepsi - DE HØRER IKKE MED I KLUBBEN! De Skal være RIGITIGE danskere, sunde danskere, dygtige danskere. Dem den klarer ærterne på den rigtige måde. HVER ENESTE DAG. Ikke dem, der laver svinkeærinder og ikke dem, der rammer helt ved siden af. OG SLET IKKE DEM, DER ER UNDERLIGE!!
OG - så bliver det jo en anelse nemmere at være BØRNENES STATSMINISTER!!
ELLER GØR DET???
Jeg sender de kærligste tanker til alle de FORKERTE - og håber, at vi kan finde en fælles vej til at stoppe dette vanvid!!
Kærligst
Jytte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar