torsdag den 20. juni 2013

Er langtidsamning "KLAMT"????

Jeg er da vist blevet hvirvlet ind i en rigtig vigtig diskussion!


Jeg har allerede skrevet noget om amning herinde. Men så fik jeg lige meldt mig ind på et par sider på Facebook - om amning. Og det giver virkelig stof til eftertanke! For det fyger med ord. Og de er ikke alle lige venlige og rummende!

Jeg har lært en masse om amning - over 30 år efter at jeg ikke ammede mere selv. Jeg har 3 døtre, som alle tre har børn, 7 ialt. Og to af dem har ammet længere end det der bliver opfattet som "normalt" her i landet. Og så er det jo, at jeg begynder at spekulere over, hvad "normalt" er i denne sammenhæng?? Er det max 3 mdr., som jeg var så heldig at kunne - uden hjælp fra hverken kvinder i familien, sundhedsplejerske eller jordemoder? Eller er det over 2 år. 3 år måske. Lægere endnu?? Det vil jeg i dag overhovedet ikke tage stilling til. For det må være op til den enkelte familie, den enkelte mor og det enkelte barn.

Jeg har hørt mange historier om børn, der slap "patten", fordi de vidste, at der var en baby i mors mave. Jeg har hørt mange historier om børn, der fra den ene dag til den næste sagde: NU er jeg blevet for stor til at få bryst/pa/haps - og mange andre fine navne.

Og som det vigtigste: Jeg har set et barn, der blev født som multi-fødevare-allergiker - blive næsten fri for allergener i sit liv. Nej, ikke helt, og det bliver han måske aldrig - men den kilometerlange liste, som han startede ud med er blevet reduceret til ganske få fødeemner! Læger og andet sundhedspersonale troede ikke på min datter - og hun og resten af familien var ved at gå midt over pga en baby, der kradsede og kløede og græd og havde det forfærdeligt - i måneder og måneder. Til den rigtige allergolog kom ind over og fortalte min datter, at hun havde fuldstændig ret. Lægerne inden da havde sagt, at gluten og æg og mælk osv IKKE satte spor i modermælken. Min datter spurgte så, hvorfor tobak og rødvin gjorde??? Intet svar. Men selvfølgelig sætter æg og mælk og gluten spor, så hun udelukkede dem - og det gik fremad!! Hold da op - forestil jer ikke at spise et blødkogt æg - eller en skrive franskbrød i dage og uger og måneder?? Hun holdt stand - og i dag er rigtig mange af de farlige stoffer ikke længere så farlige. Og det er blevet susende nemt at lave mad til den lækre unge! Så ikke alene styrker amning immunforsvaret (det vidste jeg jo godt) - amning forebygger og bekæmper allergi!! Om der er evidens eller ej, så er det det, jeg har set!

Så kom lillesøster og overtog brystet. Hun bliver stadig ammet og er 3 år! Hun har ikke allergi - hvad rigtig mange andre i familien har. Alligevel bliver hun ammet. OG - hun er en selvbevidst, sikker og vidende lille tøs, som ikke klamrer sig mere til sin mor, end andre på tre år gør!

Og det er jo DET jeg er rendt ind i i ammediskussionen. Argumenter imod at amme længe. Beskyldninger om, at det er MOR's behov - ikke barnets. Anklager om, at det er KLAMT og alle mulige andre tillægsord, som forplumrer debatten om amning. Hvorfor? Fordi vi ikke VED nok, fordi vi ikke har UNDERSØGT nok, og fordi vi - igen og igen og igen - lader vores fordomme styre hele debatten, også når vi opdager, at vi kommer for langt ud!

Jeg har set indlæg fra mænd, der bliver sexistiske i deres angreb mod ammende og langtidsammende kvinder. Og beskyldningen om blufærdighedskrænkelse fra Ligestillingsnævnet, er vel i sig selv sexistisk??? Og jeg har set adskillige kvinder skrive, at det er klamt og mors behov at amme længe. Hvor ved de det fra?? Jeg vidste det ikke, da jeg blev konfronteret med langtidsamning, for jeg havde ikke set det før - ikke i min familie ihvertfald! Jeg kan sagtens blive bekymret over de ting, som mine døtre finder på med deres børn. Men amningen har ikke bekymret mig. Jeg har nærmest været misundelig - for DET ville jeg gerne have kunnet!

Så jeg sidder her med min undren. HVAD er det, der får mænd til at blive sexistiske i deres angreb på ammende kvinder. At brysterne faktisk var bestemt for noget andet end mænd - nemlig for det lille barn? Vi lever jo i en brystfikseret tid - og nogle mænd er overvilde med bryster - også dem af silikone - så tesen er måske nærliggende! HVAD får kvinder til at gå til angreb på andre kvinder omkring amning? Fra Merete Riisager - LA medlem af Folketinget - til forskellige kvinder på Facebook, som går ombord i de ammende medsøster med en aggressivitet, som var en værre sag værdig??? At de ikke selv har kunnet amme? At de har valgt deres børn fra i hverdagen? At de inderst inde VED, at de prioriterer karrieren for højt og deres børn for lavt? At de har fået børn, fordi det "får man" - men ikke har haft lyst, når det kom til stykket. Jeg ved det faktisk ikke - og får det sikkert heller aldrig at vide. Men jeg ved, at kvinder falder deres ammende medsøstre i ryggen med hånsord og forsøg på latterliggørelse.

Men ved I hvad? Jeg tror, at vores nye generation af forældre -  både mødre og fædre -  der prioriterer deres børn så højt, at de bla.a. vælger at amme dem længe, har gang i noget vigtigt! De er i gang med at stille spørgsmålstegn ved vores måde at vælge samfundsstruktur på. Karriereræs, uddannelsesræs, 50 timer på arbejdsmarkedet. Sorte tal på bundlinien. I stedet vælger de deres børn TIL - og begynder at udvikle en ny måde - eller en "gammel" måde for den sags skyld. Som ikke har noget med højre og venstre at gøre. Som ikke har noget med gammeldags feminisme at gøre. Og som ikke har noget med statsstøtte og børnetilskud at gøre. I stedet har det noget med menneskelighed, nærvær, omsorg og kærlighed at gøre.

Så jeg har tænkt mig at fortsætte med at være en nærværende bedstemor!

Jytte





4 kommentarer:

  1. Nu er jeg ikke kristen - men her kommer det alligevel -


    AMEN !!!!

    Så kunne det vist ikke skriver meget flottere :)

    Titti

    SvarSlet
  2. Kære Jytte!

    Hvor er det fint skrevet! Og hvor er dine døtre heldige, at have dig som mor. Du er inde på noget vigtigt, når du skriver om prioriteringen af børnenes plads i vores liv. Jeg har selv passet mine børn hjemme. OG de er blevet ammet længe. Sjovt nok er de blevet selvstændige små mennesker, som fungerer rigtig godt i det sociale fællesskab når de er kommet i skole. Jeg har netop sendt min yngste i førskolegruppe mhp skolestart efter ferien. Hun har taget sin førskolegruppe med storm. Det er dejligt at se, hvordan ens arbejde bærer frugt. Men det ved du vist alt om. :-)

    Tak for dit indspark i debatten!
    KH. Gunilla Paulsen

    SvarSlet
  3. DET er et klogt indlæg - tak

    SvarSlet
  4. Sikke et fantastisk godt og velskrevet indlæg! Du har nemlig helt ret i, at det nok er mangel på viden, der er årsag til, når tilsyneladende fornuftige mennesker pludselig går hårdt til angreb på mødre, der (langtids)ammer deres børn.
    Jeg ammer selv min søn, der nu er 2 år og 7 måneder, og jeg har tænkt mig at fortsætte, til han selv siger fra. Han bliver storebror om lidt mindre end tre måneder, og jeg er spændt på, om det så bliver tandemamning med to børn på én gang, eller om den store så springer fra. Han må selv vælge, for han er den eneste, der ved, om han er klar til at slippe brystet.
    Jeg synes, det er hårdt at møde kommentarer som fx: "Er han ikke ved at være for stor til amning?", men det er han jo netop ikke, for ellers havde han jo selv valgt det fra. Han bruger ikke sut, og nu, hvor han er så stor, dier (ja, det hedder altså dier) han (næsten) kun lige før sengetid og om morgenen, når han vågner. Det fungerer fint, og jeg har en glad og harmonisk dreng, og da jeg ventede ham, vidste jeg ikke, at jeg ville komme til at amme så længe, men det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mit barn, og jeg har tænkt mig, at det næste barn også skal have muligheden for at blive ammet længe. Uanset hvad uvidende mennesker mener om emnet.
    Tak for et godt blogindlæg, Jytte!

    SvarSlet