Amning er et livsvilkår og en nødvendighed!

Er verden da ved at gå helt af led?

Jeg har fulgt ammedebatten længe. Fordi jeg har børnebørn. Jeg har selv været en dårlig ammer - og tænker om det idag: Gad vide, hvad der egentlig skete?? Og mit svar er: amning var ikke prioriteret i sundhedssektoren, så når der gik "kuk" i amningen, var der modermælkserstatning lige indenfor rækkevidde. Og der var vist ikke tænkt mange tanker om amning, da mine børn var små. Så de blev ammet, til jeg skulle på arbejde. Punktum. Og de ældre kvinder i mit netværk var ikke til megen støtte.

Derfor begyndte jeg først at få øjnene rigtigt op for, hvor vigtig amning er, da jeg fik børnebørn. Og jeg har to døtre, der begge har ammet længe. Den tredie var så heldig at få tvillinger, og da hun også skulle tilbage til jobbet, blev de "kun" ammet til de skulle i vuggestue. Det forstår jeg rigtig godt. Så midt i kampens hede er det vigtigt at huske: Der er så mange individuelle ting, der skal tages i betragtning, også når vi taler om amning. Der er ikke kun en løsning. Der er mange!

Men jeg må sige, at jeg er rystet over, at Ligestillingsnævnet - eller hvad pokker de nu hedder - kan komme med en kendelse, der siger, at amning er blufærdighedskrænkende. For nogle. Og at det derfor er OK at visse cafe- og restaurationsejere siger, at de ikke vil have ammende kvinder i deres "butik". Hvis der var blevet sagt, at den private ejendomsret gælder i DK, og at folk derfor selv bestemmer, om der må ammes i deres "hus", så kunne jeg til nød forstå det. Men nej. Der bliver sagt, at det er blufærdighedskrænkende - for nogle mennesker!

Rend mig i de manglende traditioner!!

Mennesket er et pattedyr. Som løven, koen, hesten, hunden, katten og alle de andre, der giver die til deres børn. Det betyder, at det er et livsvilkår for det lille barn at blive ammet, som det er for alle de andre børn af pattedyr. Medicinalindustrien har ganske vist opfundet modermælkserstatning, og det er på nogle områder en rigtig god ting. Jeg har bl.a. selv været en baby engang, der ikke kunne tåle komælk. Og min mor kunne ikke amme. Så jeg ville nok have haft gavn af mælkeerstatning!  Men den samme medicinalindustri "glemte" mange vigtige oplysninger på verdensmarkedet, da mælkeerstatningen kom frem. Så resultatet var, at mange kvinder i den 3. verden: 1) troede, at mælkeerstatning var bedre end modermælk, og valgte derfor amning fra. 2) troede, at man kunne blande mælkeerstatningen med koldt vand fra brønd eller flod, med den konsekvens at rigtigt mange spædbørn døde af det forurenede vand. 3)ikke blev oplyst om modermælkens vigtige, vigtige funktioner såsom styrkelse af immunforsvaret, og dermed den sygdomsforebyggende virkning på sigt. Og alle de andre livsvigtige effekter af amning.

I perioder har det været "in" at give flaske, fordi det var lettere, og fordi nogle kvinder gerne ville bevare deres ungpigefigur. Sygeplejersker og jordemødre har ikke altid været lige gode ammerådgivere, og det har været svært at få den nødvendige støtte. Også i vore dage. På trods af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at amme i mindst 6 mdr.!

Og så kommer denne snerpethedsbølge. Som jeg overhovedet ikke kan gennemskue - og faktisk heller ikke har tænkt mig at begynde at dyrke. For - set fra mit sted i verden - er snerpetheden det der er "unaturligt". Og det skal vi ikke acceptere som et vilkår. Der kan være tusindvis af grunde til at folk bliver snerpede - og hvis de har brug for hjælp, så skal de da have det - men de skal ikke tørre deres fobi af på resten af befolkningen! Og de nye forældre skal ikke lade sig kue og skræmme!

I stedet er det vigtigt at fortælle nye forældre, hvorfor amning er godt for det lille barn.

I går så jeg en ung mor sidde ved siden af sin barnevogn. Hun holdt en flaske, som baby drak af. Baby lå i vognen under sin dyne. Mor sad og snakkede med nogen, mens hun røg. Der var INGEN kontakt mellem hende og barnet. Jeg fik helt ondt i maven, og holdt et længere møde med mig selv om, OM jeg kunne gøre noget her. Opgav. For jeg kunne jo ikke følge op på det. Så jeg kunne måske højst gøre hende usikker og ked af det.

Hvad kan du og jeg så gøre i stedet for at gøre unge mødre endnu mere usikre - og måske kede af det? For den mor jeg så i går, gør jo ikke det hun gør, for at skade sit barn. Hun gør det, fordi hun ikke ved bedre.

Måske skulle nogle af os melde os som frivillige forældrevejledere. Måske skulle familierne give hinanden lov til at fortælle hinanden, hvad amning egentlig gør godt for. Måske skulle vi begynde at spørge de, der er snerpede omkring amning, hvad det egentlig er de mener og hvorfor de mener det? Måske skulle vi, der hvor vi nu er i vores netværk, tage handsken op, når den bliver kastet, og få en ordentlig samtale i gang - i stedet for at holde pænt mund "for husfredens skyld". Jeg synes f.eks., at det er så godt, at unge mødre drøfter amning på nettet - og har seriøse drøftelser for det meste - for det sætter tanker i gang hos de fleste. Og så synes jeg, at vi skal stille krav om, at sundhedspersonalet og Sundhedsstyrelsen o.m.a. giver oplysning og oplysning og mere oplysning om amning og det væsentlige i den kontakt, tilknytning, sygdomsforebyggelse, tillid og tryghed, som amning giver det lille barn. Og at mor får en bedre kontakt med sit barn, når hun ammer, end når hun giver flaske i barnevognen - og hvad den kontakt er god for.

Amning er forudsætningen for, at menneskeheden eksisterer. Uden amning, ingen menneskehed. Modermælkserstatning er netop - erstatning. Amning er ikke en seksuel størrelse. De mennesker, der tænker sådan, er sexforstyrrede. Og forvirrede eller desorienterede eller dårligt oplyste.

Det offentlige rum er fyldt med bryster. Silikonebryster. Kvinder med dybt nedringede bluser på arbejde, i bussen, i butikkerne og med frit udsyn til kavalergangen. Også når vi ikke er til fest i de store kjoler eller på stranden om sommeren. I reklamerne. På busserne. I aviser og ugeblade. Denne brystudstilling siger noget om nogle kropsidealer - og ungdomsidealer?? - som fornægter virkeligheden. At vi får børn. At vi kommer til at bære præg af graviditeter og fødsler - og amning. At vi efterfølgende bliver gamle. At vi til sidst skal dø. Så måske er ammeforbuddet i virkeligheden døds-angst - livsfornægtende? Hvis vi lader somom at vi bliver ved med at være 18 år - så vil vi ikke konfronteres med realiteterne. At idealet er "perfekthed" og udødelighed. Jeg ved det ikke, men det er da en tanke værd.

Så det jeg bl.a. vil gøre fremover er også, at jeg vil undersøge, om en cafe har ammeforbud. Har den det, går jeg et andet sted hen. Og siger det højt. Ikke for at sætte spørgsmålstegn ved ejerens ejendomret til hans/hendes forretning - men for at sætte spørgsmålstegn motiverne for at indføre forbuddet. For lur mig, om det ikke har noget med penge at gøre - og formentlig også grådighed - og ikke meget med menneskelighed og etik. .

Der er sikkert rigtig mange flere aspekter, som jeg ikke har fået med her. Men det vigtigste for mig er, at jeg vil opfordre os alle sammen til at støtte vores unge mødre i børnenes ret til at blive ammet - og samtidig sige nej til de snerpede, der blander sex (blufærdighed) og yngelpleje sammen. En liberal ung mand sagde forleden på DR2, at markedsmekanismerne formentlig vil arbejde for amning og imod cafeejere, der bortviser ammende mødre. Gid han har ret! Måske skulle vi bare blive enige om at boykotte f.eks. Illum. Jeg har spurgt Tivoli og Zoo hvordan de stiller sig til ammende mødre og venter spændt på svar!

Jytte