Så er der hul igennem!

Jeg har ønsket mig denne blog længe, men manglede lige at tage mig sammen! Først fik min ene datter en blog. Så var en af mine tidligere samarbejdspartnere på med en blog, som jeg fandt på Facebook. Og her til sidst fik jeg pludselig skrivekløe. Og jeg kan sagtens få øje på, at selvom der skal siges og skrives ting på FB, så er der ikke plads nok der til mine skriv, når jeg først ruller mig ud. OG jeg vil heller ikke overdosere på FB. Så nu skulle det være. Jeg har rodet med det i nogle dage, og har lige nu fået lavet noget, som er nogenlunde OK. Hvis jeg ikke bliver for grebet af at skrive, vil jeg arbejde videre med layout, billeder, farver osv. Vi får se, hvad der sker.

Jeg har flere overskrifter i mit liv, som jeg har lyst til at skrive om. Jeg har været folkepensionist i et par år, men ville helst have et job ved siden af. Det har krisen sat en stopper for, desværre. For min optagethed af børn omfatter også børn i det offentlige system, og der kunne jeg gøre en forskel. Det vil jeg helt sikkert sige noget om. Så er der det frivillige arbejde. Jeg er lige stoppet med at være frivillig i Glumsø Bio. Der er over 30 km derop, og jeg kan ikke snuppe at køre langt i mørke. Desuden har jeg boet her sammen med Jens i to år, så det er også vigtigt at rette blikket mod det lokalsamfund, jeg bor i nu. Jeg har stadig en del computerarbejde for Biffen - men når det er blevet afviklet, så vender jeg min opmærksomhed mod Foreningen Svend Gønge og Snaphanen Cafe i Lundby. Så er der de hjemlige sysler: brødbagning, mad og strik - og selvfølgelig familierne. Jens' familie og min familie. Vi er jo et par af den slags med dine og mine børn. Og børnebørn. Så måske kommer der noget om det? Og sidst - men bestemt ikke mindst - så blev skrivekløen vakt af diskussioner og samtaler om verden udenfor. Dels med min datter og svigersøn, dels med gamle venner. Efter at have lagt låg på mine politiske tanker i mange år, er de begyndt at vågne op til dåd igen. På en helt ny måde. For jeg vender aldrig, aldrig mere tilbage til partipolitik eller fløjpolitik. Det var jo sådan set en af grundene til, at jeg havde lukket ned for diskussioner ude i verden. Men mine holdninger kom på prøve, da præsidentvalget i USA var ved at være overstået. Og de holdninger jeg havde, var blevet noget tyndslidte og stivnede.

Så mon ikke jeg kan sammenfatte min indgang til bloggen til at handle om det nære i hverdagen, det lige udenfor døren - socialt, kulturelt og politisk - og så det der sker på det mere abstrakte og fjerne plan derude i det globale? Tror det. Jeg glæder mig ihvertfald til at komme i gang og over, at jeg nu har fundet ud af at lave en blog! Dejligt at lære nyt!

Søndagshilsener
Jytte