onsdag den 12. februar 2014

Studenter, giraffer og Facebook!

ER VI VED AT VÆRE FOR LANGT UDE???

Gennem den senere tid har jeg haft lyst til at skrive en blog. Men jeg har ikke orket at skrive om Yayha Hassans digte, fordi jeg synes, de er blevet overbrugt og måske endda misbrugt i medierne. Så jeg venter med at læse dem, til der er ro på, og jeg har mulighed for at tage stilling selv - uden utidig indblanding fra kritikere, journalister, meningsdannere, dem der ikke ka' li' palæstinensere og dem fra socialt boligbyggeri, der er blevet sure på Yayha Hassan, fordi han fortæller verden, hvordan han har oplevet sin opvækst. Som Tove Ditlevsen, som Iris Garnov og som HC Andersen,   og alle de andre forfattere, der har tilladt sig at være subjektive omkring noget så vigtigt som: deres opvækst! Derfor ikke mere om det - for indeværende!

Men så skal jeg da ellers lige love for, at jeg har fået nok at tænke over! Igår: en slagtet giraf i Zoologisk Have. I dag: Forslag om krav til karaktergennemsnit ved gymnasieoptagelse. Facebook lægger gladeligt ryg til hvad som helst. Derfor også til den døde giraf.  Så - der er lidt at gå ombord i. Lover ikke, at jeg kommer raden rundt. Men jeg vil forsøge!

Politiken i dag, den 12. februar 2014, har et lille skriv om, at det ville være godt med et krav om et karakterminimum, hvis man gerne vil i gymnasiet. En rektor udtaler sig bl.a. - og et par politikere. Og der kommer nok rigtig meget mere i den kommende tid. Medens jeg læste, defilerede diskussioner og skrevne ting forbi mit indre blik. Og jeg tænkte: NU må jeg altså tage stillling til det her!!

Jeg er jo fra 1944, så jeg gik i "de store klasser" i sluthalvtredserne, Vi gik i skole til det der svarer til 9. og 10. klasse. Dengang gik vi i Mellemskolen eller i FRI Mellem. Jeg husker diskussionerne - og jeg tror ikke helt, jeg fik fat i, hvad de gik ud på - rent fagligt. Men på det menneskelige plan gik de ud på, at "MAN" skulle i Mellemskolen - for at være "god nok". Fri Mellem var det, der på nydansk ville blive kaldt "Skodklasser" - det var der ingen fremtid i. Så - elever i fri mellem kunne gå til fornyet optagelsesprøve igen og igen. Resultatet var, at da jeg så gik i mellemskolen, var der en aldersspredning på mindst 3 år i min klasse. Jeg ved ikke, hvordan indholdet rent fagligt var i fri mellem. Men jeg ved, at holdningen til de børn, der gik der, var elendig. Nedladende. "Højrøvet". Faktisk rigtig, rigtig uforskammet. Hvis vi ikke havde varige barndomsvenskaber med dem, der kom i Fri Mellem, så forsvandt vi ud af hinandens liv. Der var næsten vandtætte skotter mellem Mellem - og Fri Mellem!!

Så - jeg forstår rigtig, rigtig godt, at menesker med lidt forståelse for andre mennesker og deres børn sagde: NEJ vi vil ikke have en Fri Mellem. Vi vil have, at børn bliver behandlet retfærdigt og ordentligt - og det her er ikke ordentligt. Og det var det ikke. Fri Mellem var anden klasses - sekunda. Nogle af deres elever kom senere i Mellemskolen alligevel - med lidt forsinkelse. Og nogle af dem fandt deres egne veje gennem samfundets labyrinter, efterhånden som tiden gik. OG så var der dem, der ikke kom nogen steder hen - eller kun nogle få skridt. De drenge, der "altid" blev sendt udenfor døren, fordi de lavede ballade i timerne. De piger, der aldrig sagde noget i timerne. Jeg har det næsten sådan, at jeg siger om dem, der blev sendt udenfor døren: "OG de står der endnu." Ganske vist 3. eller 4. generation - men de står der! Og de stille piger er stadig stille. Og de siger ingenting. Nogle af de drenge havde formentlig en diagnose, som man ikke kendte dengang - det samme gjalt pigerne. Nogle af børnene var mishandlede børn, incestofre, voldsofre - som ingen tog sig af. Det er jo ikke blevet meget anderledes på de 60 år, der er gået siden da!

Så kom "de glade halvfjerdsere" (gider ikke sige noget om 1960'erne, for det er historieforfalskning at sige om dem, at det var der, det hele skete. Det gjorde det IKKE. Det skete i halvfjerdserne!) Nu skulle alle være lige. Og Fri Mellem var blevet nedlagt. Der kom nogle overgangsordninger. Men enden på det hele blev, at ALLE kom i 9. og måske 10. klasse. Og presset på gymnasiet steg og steg.

Da jeg gik ud af skolen var der INGEN i min klasse, der fortsatte i gymnasiet. Jeg blev selv student fra kursus nogle år senere. Min yngste søster gik direkte fra folkeskolen til gymnasiet. Som den første i familien. Og vi blev studenter samtidig.

Da min yngste datter gik i gymnasiet, sagde hun: Der er rigtig mange i min klasse, der går i gymnasiet, fordi deres far/mor så forfærdlig gerne vil have en studentereksamen (til? kan jeg spørge - men måske var det den første!) OG det fik de. Nogle af dem med 6 i gennemsnit - efter 13 skalaen.

Idag er det sådan, at langt over halvdelen af alle store børn kommer i gymnasiet. OG - der er ikke længere nogen, som stiller krav til de kommende elever. Før i tiden skulle man være "gymnasieegnet" - i dag kommer de unge ind, uanset hvor gode de er fagligt. Eller - dårlige for den sags skyld. Og her er det så, at nogle rektorer er begyndt at sige: Vi skal stille krav. De unge skal have noget med sig fagligt, som gør, at de er rustet til at gå i gymnasiet.

Og så er det, at jeg opdager, at det er jeg faktisk rigtig meget enig i!! Og det til trods for, at jeg bliver mere og mere og mere folkeskolekritisk. At jeg bliver mere og mere interesseret i fænomenet: Hjemmeskoling og Unschooling. At jeg bliver mere og mere optaget af, at børn og unge skal gøre det, de gerne vil - og som de er gode til! Hvorfor? Fordi: Hvis et barn og en ung rigtig gerne vil en bestemt uddannelse - eller en bestemt retning rent fagligt - så er jeg ret sikker på, at det finder de faktisk ud af. Jeg ønsker bestemt ikke Fri Mellem tilbage. Det var en nedladende og udskillende måde at forholde sig til børn på. Men jeg går faktisk heller ikke ind for, at ALLE børn/unge skal i gymnasiet - fordi far og mor ønsker sig en studenterhue i familien! For det er gået op for mig, at der er forskel på alle de intelligenser, som mennesker er i besiddelse af. Nogle er til matematik og/eller dansk. Nogle er til fysik og kemi. Nogle er til håndværksmæssige fag. Nogle er til sport. Nogle er til kreative fag. Osv. Og DET er vigtigt! OG nogle har ganske enkelt ikke de boglige forudsætninger, der skal til, for at gå i gymnasiet. DET har vi lært, at man ikke må sige og tænke. Vi (jeg) har lært, at vi allesammen er lige (gode??) - men min mening i dag er: Vi er lige meget VÆRD som mennesker, men vi er ikke lige bogligt begavede. Nogle er faktisk mere boglige end andre - og det bliver vi nødt til at se i øjnene - og acceptere. Til gengæld er andre: mere kreative, sjovere, mere praktiske, mere dygtige med deres hænder, mere musikalske, mere digteriske, mere gode til at lave mad!

Så når jeg læser, at en rektor (han er vist ret alene på skandsen lige nu!) mener, at ikke alle i en ungdomsårgang skal være studenter - siger jeg: ENIG! De skal være det, de har lyst til, og som de har vist evner for undervejs i skoleforløbet. I folkeskolen, i privatskolen eller i hjemmeskolen. De skal have støtte til at gå efter det, som DE har lyst til. Derfor er det OK at stille krav om, at kommende gymnasieelever har et 7-tal i gennemsnit i folkeskolen - eller hvor de nu kommer fra - så de ikke falder døde om af stress og angst og lavt selvværd og hjerteflimmer, når de skal til eksamen undervejs i gymnasiet. De, der ikke kan præstere et brugbart gennemsnit i boglig retning, kan helt sikkert præstere et i kreativ retning, i håndværksmæssig retning, i sundhedsfaglig retning og i mellemmenneskelig retning, i musisk retning eller i biologisk eller i kokkeskoleagtig retning - og så skal de selvfølgelig starte DER!! Så kan det godt være, at de - senere - får lyst til noget andet - i en af de andre dicipliner. Og det skal der være plads til!

Mit indtryk er, at nogle af de skolemæssige ting er gået hen og blevet "Det man gør". Uden at resultaterne er særligt gode. Rigtig mange børn og unge lider nederlag. Dem der "står udenfor døren" er identiske, med dem jeg gik i skole med. I denne tid bliver børn med særlige behov sluset tilbage til folkeskolen, uden at ressourcerne følger med. I min kommune er skolen i kaos. Det kaldes inklusion. Jeg kalder det offentlig eksklusion! Jeg ville sådan ønske, at vi snart får ligeværdighed og ligevægt i børnenes liv, så de kvaliteter og ressourcer, som børnene har, får lov til at være i fokus. Og at forældres behov for en studenterhue - mere - bliver nedtonet i forhold til, hvad de store børn selv har at byde ind med! Hellere en rigtig dygtig håndværker, end en elendig universitetsstuderende eller seminariestuderende. Hellere en dygtig SSA'er end en stresset og nederlagstruet sygeplejestuderende eller medicinstuderende. Hellere en dygtig laborant end en mast ingeniørstuderende! Og så - selvfølgelig - hellere en god student end en elendig tømrer! Det her handler om at lade de unge komme frem til det, som de rent faktisk er gode til!

OG - hvad har det her så med giraffer at gøre? Temmelig meget, skulle jeg mene! Jeg er totalt rystet over den diskussion - og diskussionsform - som aflivningen af giraffen  "Marius" har ført med sig! Jeg lever i et land, hvor mennesker, i tusindvis, tager en hund eller en kat til sig, fordi de gerne vil have et kæledyr. OG - der bliver fundet hunde og katte - også i babystørrelse - i skraldespande, i containere og på flad mark - efterladte - fordi deres mennesker ikke "gider" tage sig af dem, når det kommer til stykket. Vi er vidner til, at grise har et ikke særligt attraktivt liv, og at de ligger fastspændte i bøjler i måneder og år, mens de føder små pattegrise - til vores frikadeller. Vi er vidner til, at kyllinger lever elendige liv, med brækkede ben og vinger, før de bliver slagtet til vores suppegryder. Og vi er vidner til, at burhøns lægger æg - ganske vist på LIDT større kvadratcentimeter end for 10 år siden - uden at have bevægelsesfrihed - overhovedet. Og vi er vidner til, at alle mulige andre dyr har trange levevilkår - eller bliver stræbt efter livet - fordi det er det mest "fornuftige" for os. Dette sker, hver eneste dag - året rundt. INGEN gør ophævelser. Ingen løfter et øjenbryn. Ingen gør noget i det hele taget.

SÅ kommer giraffen Marius på banen. En 1½ år gammel giraf i Zoo i København. I en Zoologisk have, der sætter dyrevelfærd højt. Der bruger millioner af kroner - også sponsorkroner - på at sørge for, at de dyr, der lever i fangeskab, har et godt liv, mens de er her. Som er med i videnskabelige projekter, som vil sikre, at dyr i fangeskab har et godt liv, har mulighed for at formere sig, har mulighed for at beskæftige sig på en så naturlig måde som overhovedet muligt. Som har udvekslingsaftaler med andre Zoologiske haver med høj etisk standard. Og som forsker og er "på" for at truede dyrearter får en mulighed for at overleve i en klemt situation.

I alle de år, jeg kan huske, som forældre og bedsteforældre, har Zoo (og andre museer/haver med dyr) givet børn og forældre adgang til at se dyr blive obducereret, når dyrene var døde. Lige i denne situation, med Marius, blev han aflivet uden tilskuere, men bagefter kunne publikum få lov at se, at han blev obduceret - HVIS DE SELV VILLE - og opsøgte situationen! Det var ikke noget, som foregik for åbent tæppe. Forældre, børn og andre interesserede kunne OPSØGE obduktionen, og se det ske. Jeg har så mange erfaringer med børn og døde dyr. Børn er vildt optaget af, hvad det er der foregår. Om det er fisk eller harer eller kaniner eller pattegrise eller - eller - eller - eller giraffer - er totalt underordnet. Det vigtige er: Det der foregår er spændende! De lærer noget. De forholder sig til liv og død. De ser hjerte og lever og muskler og sener og knogler .. og  ....og  .....og. OG børnene er ikke ved at besvime eller falde om over, at et dyr er dødt. For dem er døden en del af livet. Det er os voksne, der har et totalt forskruet og neurotisk forhold til døden. Og - det forsøger vi at pådutte vores børn! Det lykkes for de mest forskruede af os. For resten mislykkes det - heldigvis!

Det der handler om selve aflivningen og argumentationen for den, vil jeg ikke gå så meget ind i! Zoo har et projekt kørende sammen med andre Zoologiske haver. De arbejder på at bevare ARTEN - i dette tilfælde - arten Giraf!! DET har vi andre ikke en dyt forstand på. Medmindre vi er biologer eller zoologer eller - dyrepassere sågar??? De har aftaler med andre om at udveksle - hvis det er muligt - og hvis det ikke er muligt - må de aflive. I dette tilfælde: Marius. Københavns Zoo forsøger at forhindre, at dyrenes DNA bliver forringet. Respekt for det!

Hvor adskiller Marius sig fra andre dyr, der bliver aflivet?? ISÆR hvis de andre dyr "bare" er til besvær?? Jeg synes, at han adskiller sig væsentligt: Han er ikke til besvær, men han er et led i en videnskabelig proces - og arten GIRAF har første prioritet. OG så bliver han bagefter obduceret, mens børn og forældre ser på - og ALLE lærer noget. Til sidst får løverne ham til aftensmad. I Afrika var han måske blevet spist - for LÆÆÆÆÆÆGE siden - af løver - på savannen! Han var 1½ år gammel. I Afrika var han måske blevet 1 år!

Jeg forstår godt, at folk kan blive kede af det. MEN jeg fortår altså ikke, at det bliver til hadeskrivelser, hacking af hjemmeside, rasende udfald mod andre i medierne, og et totalt afstumpet sprogbrug mod andre mennesker, "bare" fordi man er ked af det!!

Og her kommer vi så til Facebook!

Jeg er ret vild med at være på Facebook. Men i de seneste to dage har jeg læst udtalelser fra folk - selv fra engelsktalende mennesker, der ikke forstår dansk - som er totalt ude af proportion med hvad som helst. Jeg er blevet kaldt idiot af en kvinde, der ikke kan forstå, hvad jeg skriver!  Zoo's videnskabelige direktør er blevet truet på livet, og Zoo's hjemmeside er blevet hacket.  Pga Marius. Og så - med udgangspunkt i det første jeg skrev - om skolegang og gymnasieuddannelse: Det ser ud til, at uanset hvor mange år folk får lov til at gå i skole her i landet - (England kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om!) - så er der stadig mennesker, som ikke kan finde ud af at tage en drøftelse - på Facebook eller andre steder - face to face - i øjenhøjde med andre. I stedet skælder nogle ud, kalder andre for grimme navne eller det der er værre - eller truer dem på livet. Og så er det jeg tænker: gad vide, om vores undervisningsminister skulle give sig tid til at studere dette nærmere. For - hvis dette er konsekvensen af mange års skolegang - og rigtig mange studenter i DK - så siger jeg bare: VORHERRE BEVARES - så er skolepengene da totalt spildt!

Selv begavede mennesker, som jeg har kendskab til, at hoppet over det lave gærde, uden at undersøge tingene omkring Zoo nærmere. Til dem vil jeg sige: Tag lige og bliv lidt nysgerrige igen. Hav tillid til, at andre faggrupper end din egen ved, hvad de har med at gøre - OG - TJEK om de ikke lige skulle have redegjort for det! De har sikkert respekt for dig og din faglighed på dit felt - så jeg vil foreslå, at du har det samme for deres.

Ja - det var vist en februarbøvs af de større!

Kærlig hilsen
Jytte



Ingen kommentarer:

Send en kommentar