VI SKAL PASSE PÅ HINANDEN!
Et par ugers tavshed her på bloggen. Ikke fordi jeg ikke har gidet - men fordi jeg har brugt min tid på at være mormor og mor og alt det, der følger med der! Det har været så dejligt og hyggeligt - og jeg har ikke savnet min blog. Men nu er jeg alene hjemme - og så kan jeg jo godt mærke, at jeg har lyst til at skrive igen!
Jeg har nået at se de seneste to udsendelser (gad vide, hvornr. 10 blev af??), og i første ombæring tænkte jeg, at der var der jo ikke noget at skrive (hjem) om! Men igår kom der endelig udtalelser fra de mennesker, der har været udsat for kommunernes mistænkeliggørelse omkring socialt bedrageri. Dvs - de enlige - for når det drejer sig om dagpenge, så er jeg dels ikke klædt på til at vide nok - dels så var der "ugler i mosen" i de fleste tilfælde. Så - jeg koncentrerer mig fortsat om de enlige.
Sideløbende så jeg i går udsendelsen på DR2 - "Gadens parlament" hedder den vist. Med SF's fhv. skatteminister som mikrofonholder. Og det er lige præcis, hvad han er: mikrofonholder! Der er ikke meget at komme efter der - folk får lov til at sige lidt for og imod - denne gang om socialt bedrageri - og det er så det! Men udsendelsen sætter hele problemstillingen i et vigtigt perspektiv - og det er ikke mikrofonholderens fortjeneste, at der kommer forskellige bud og holdninger til syne! Nogle synes at være villige til at melde deres gamle mor til "Kommunen" (eller andre?), hvis hun har gjort noget "forkert" - andre er totalt imod. Fordi det giver mindelser om STASI i DDR og om tiden under 2. verdenskrig, hvor folk - voksne og børn - anmeldte deres familie, forældre, søskende, naboer osv til nazisterne - hvis de sagde og gjorde noget, der var forkert i forhold til statsmagten og dens meninger/regler. Og - det er jo lige præcis det, dette med socialt bedrageri omkring sociale ydelser til enlige handler om!
I udsendelse nr. 9 fortalte nogle af de mennesker, der har været "under anklage", hvordan de har oplevet det. Og det var ikke sjovt at høre og se på. For det havde været ydmygende og skræmmende - og for de fleste - totalt uforståeligt. Så det fælles budskab var: Nu må politikerne tage sig sammen og lave nogle forståelige regler: HVAD må man, og HVAD må man IKKE, når man er enlig (forsørger eller ej)?? Må man køre i sin kærestes bil? Må man som forældre (formentlig med fælles forældremyndighed??) spise sammen med hinanden og børnene - og hvor tit må man det? Må forældre holde fælles ferie sammen med deres børn? Må far hente sine børn i børnehaven - og hvor tit må han det? Må han passe børnene, mens mor har nattevagt på sygehuset?? Må to kammerater bo sammen på en fælles adresse - når de nu - potentielt KAN ende med at blive kærester og gift! (godt nok en grov insinuation, hvis de ikke er, ikke bliver og aldrig har været bøsser!! Så vores officielle "frisind" bliver allerede misbrugt at myndighederne!) En enlig kvinde havde valgt at komme helt ud af "systemet" - fordi det havde været så ydmygende for hende at blive anklaget for socialt bedrageri (og jeg tror, at der skal siges tillykke her, for det vidner om sunde ressourcer og egenomsorg!)
Så - når jeg kigger tilbage på de 9 (og ikke 10 som annonceret!) udsendelser, så mener jeg, der er flere væsentlige ting, der skal gøres noget ved:
Folketinget skal tage stilling til og beslutte sig for, hvilke regler, der gælder for enlige forsørgere. Hvad må en enlig mor/far - og hvad må de ikke? F.,eks.:
1)Hvornår er man enlig forsørger? Og hvornår er man det ikke længere?
2)Hvilke lovbestemmelser pålægger andre voksne - end børns biologiske forældre - forsørgerpligt? Som det er nu, pålægges nye kærester at være forsørgere - uden at der er lovhjemmel for det - hvis en kommune "synes" det er rimeligt - eller hvis en kontrolgruppes "mavefornemmelse" siger, at nu taler vi om et ægteskabslignende forhold!!
3)Hvad er et ægteskabslignende forhold?? Er det: Når man bor sammen? Når man kysser hinanden og lægger billedet på Facebook? Når man spiser sammen et par gange om ugen? Når man sover sammen i weekenderne? Når man holder ferie sammen? Når man deler lejlighed eller hus og har fælles udgifter til husleje, el, vand?
4)Hvem kan man indgå i et ægteskabslignende forhold med?? Mor og far er vel udelukket - for det er ulovligt! Søskende gælder de samme regler for! Men en god kollega eller studiekammerat?? Nogen man bor i bofællesskab med? En god gammel kammerat fra folkeskolen eller læretiden?? Hvad nu hvis man samtidig med, at man deler hus eller lejlighed med kammeraten har en kæreste - eller måske endda er forlovet med en, der bor ude i byen??
I løbet af udsendelserne har det også været på tale, at kommunerne skal have RET til at møde op hos folk på uanmeldt besøg - og have ret til at komme indenfor og se boligen! Kære venner: Dette kræver en dommerkendelse!! Og jeg vil fastholde, at dette krav skal være opfyldt! Hvis et menneske anses for at have begået noget kriminelt, så er det en politisag! Med de rettigheder, en sådan medfører. Ret til en beskikket advokat. Ret til ikke at udtale sig, uden advokatens tilstedeværelse. Grundlovsforhør. Retssag. Anklageskrift og Forsvar.
Vi må som medlemmer af det danske samfund kræve, at alle er lige for loven. Og at alle, der mistænkes for noget kriminelt, bliver behandlet ens. Kommunernes tilfældige måder at iværksætte kontrol på, hører ingen steder hjemme.
Og så må vi på det kraftigste sige NEJ til, at borgere kan angive/stikke/sladre om hinanden anonymt! Det er fuldstændig utilstedeligt! Hvis jeg vil anmelde nogen til politiet - eller til kommunen - så må jeg have mandsmod og kvindehjerte nok til at STÅ VED MIG SELV!! Hvis jeg ikke tør vedkende mig, at jeg indgiver en anmeldelse - så er den intet værd. Hvis jeg er så bange for konsekvenserne af, at jeg anmelder min nabo, min søster, min x-mand eller min kollega - så kunne det jo skyldes, at jeg ikke er helt så ren på mine egne fingre, som jeg gerne vil give det udseende af! Politiet siger nej til anonyme anmeldelser - vi må kræve, at kommunerne siger det samme!
Og hvorfor siger jeg så det? Fordi jeg har set underretninger til kommunen i børnesager, hvor underretteren ikke har villet stå ved sig selv og lægge navn til underretningen. Adskillige gange er det helt og aldeles tydeligt, at underretningen IKKE handler om børnenes tarv - men om hævn, om chikane og om voksenmobning. Jeg har ikke selv siddet med kontrolsager - men jeg er fuldstændig sikker på, at der også her er anmeldelser, som mere siger noget om anmelderen end om den enlige forsørger.
SÅ - der er snart kommunevalg!! Spørg din kommunalkandidat, hvad han eller hun vil gøre ved denne alvorlige problemstilling?? Spørg om anonyme anmeldelser er OK? Spørg om, hvorfor det er OK? Spørg om, hvordan kandidaten vil sikre sig, at det IKKE handler om hævn, chikane eller voksenmobning - og hvorfor det skal være OK ikke at lægge navn til, hvis man anmelder/stikker/angiver et andet menneske til politi eller kommune.
Hvis din kandidat væver i det eller tøver eller trækker på det - så stem på en anden!! For her SKAL politikerne være klare i spyttet - både dem i kommunen og dem på Christiansborg.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi passer på hinanden og tænker os rigtig, rigtig godt om, før vi roder os ud i anmeldelser af den ene og den anden slags! Jeg er ikke så forfærdelig sikker på (længere), at alle politikere vil os det godt. Nogle af dem er mere optaget af kroner og ører end af, at vi lever i et sundt og godt samfund. Så jeg vil stadig ikke angive nogen om noget som helst - medmindre de har lavet grove overgreb på børn eller voksne. I stedet vil jeg bruge krudt på, at de selv tager ansvar for egne handlinger - med hvad det måtte medføre.
Ja, det var vist det - for denne gang!
Jytte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar