Ny udsendelse i morgen - jeg følger op på debatten!

NOGLE TANKER OM DEBATSTIL OG PRÆCISERING AF INDHOLDET.

Der bliver ved med at komme kommentarer til min blog fra i tirsdags - og det er både dejligt og spændende. Jeg vælger fortsat ikke at svare på dem, fordi det bliver alt, alt for meget. Men jeg vil gerne sige lidt om debatstil - her på bloggen og på nettet i det hele taget. Og jeg vil gerne komme med nogle uddybende kommentarer til mit blogindlæg.

For nogle år siden var jeg med i et debatforum på nettet - vistnok på DR. Der blev drøftet mange ting, og i begyndelsen var det sjovt og spændende. Så kom der en debat om det hotteste emne på det tidspunkt - flygtninge og indvandrere. Og så hoppede kæden af. Tonen blev giftig og hadsk og folk beskyldte hinanden for de mest utrolige ting. Det var så ubehageligt, at jeg droppede helt ud og besluttede, at jeg aldrig mere ville være med i et debatforum.

Og så laver jeg alligevel en blog - fordi jeg elsker at skrive og fordi jeg synes, det er spændende at drøfte aktuelle ting med andre mennesker! Men jeg har besluttet nogle ting i forbindelse med bloggen - og allerede efter et par dage blev det tydeligt, at det var nødvendigt. For pludselig begyndte der at komme indlæg, der var skrevet i en hvas og lidt aggressiv tone - med angreb på hhv. fædre og enlige mødre - kvinder og mænd. De indlæg har jeg ikke offentliggjort. Jeg er af den overbevisning, at vi alle har lov til at bruge vores ytringsfrihed - uanset hvor enige eller uenige vi er. Men tonen skal være respektfuld og venlig. Dem der er uenige med mig, har lige så meget lov til at tænke tanker og skrive dem ned, som jeg har. Men her på min blog kan jeg tillade mig at bede om en ordentlig tone. Og det gør jeg så!

Samtidig besluttede jeg, at jeg ikke vil kommentere kommentarerne, fordi de skal stå for det de er - andres kommentarer. Og med den enorme interesse, der har været herinde, var det en god beslutning for mig - for jeg kan og vil ikke sidde ved computeren i meget lang tid hver dag, for at besvare kommentarer. I stedet vil jeg måske ind imellem uddybe mine tanker, for jeg kan sagtens se, at det er umuligt at nå "det hele" på en gang.

Det jeg mener er omdrejningspunktet i den aktuelle debat, er om kommunerne kan gå ombord i enlige forsørgeres privatliv - incl. sexliv - uden at lovgrundlaget er i orden. OG - samtidig mener jeg, at menneskers privatliv er deres - og det vedkommer hverken kommuner eller naboer at stikke næsen i det - medmindre de bliver bedt om det af den enlige forsørger! Det betyder ikke, at jeg accepterer svindel og snyd. Hvis mennesker hæver ydelser uberettiget - samtidig med at de f.eks. går på arbejde - så er det snyd og bedrag. Men som det fremgår af flere af kommentarerne til mit indlæg i begyndelsen af ugen, så er der faktisk enlige forsørgere, der nærmest ikke tør have en kæreste - og det kan da umuligt være rigtigt!

Mine tanker om problemstillingen vedr. enlige forsørgeres sociale ydelser er derfor, at naturligvis kan man som enlig mor eller far ikke hæve boligydelse, hvis man bor sammen med sin nye kæreste og økonomien er i orden. Men hvis den enlige forældre har forældremyndigheden alene - eller sammen med barnets anden forældre - så er det ikke den nye kæreste, der har forsørgerpligt over barnet/børnene. Og hvis man ikke er gift med sin kæreste, så har han/hun heller ikke forsørgerpligt overfor en. Derfor må vi forlange, at reglerne bliver præciserede - og at politikerne tager stilling til, hvor vidtgående forsørgerpligten er/skal være. Jeg så helst, at voksne mennesker kun har forsørgerpligt overfor deres børn. I 2013 er de gamle regler forældede. Hustrubidraget er afskaffet for mange år siden. Den "forsømmelige forsørger" er også en død størrelse. Det  må være et minimumskrav, at regelsættet er tydeligt og forståeligt - og at kommuner ikke vilkårligt kan anklage unge forældre for socialt bedrageri - uden den samme retssikkerhed, som vi giver til kriminelle. Og at de sagsbehandlere, som kommunerne bruger i den slags sager, får relevant uddannelse, så de opfører sig etisk forsvarligt og har et menneskesyn, som vi kan være bekendt her i Danmark. At der bliver givet klagevejledning, at de unge forældre får ret til en advokat, og at de ikke kan presses til at skrive under på noget som helst, uden forudgående lovgennemgang og vejledning - fra en anden end den sagsbehandler der har beslutningskompetencen.  Hvis de ting ikke er i orden, så kan kommunernes adfærd jo hurtigt komme til at ligne heksejagt, hvor især de unge kvinder bliver udsat for at blive "udstillet" som forbrydere - selvom det ved nærmere granskning viser sig, at de ikke har gjort noget forkert. Og så er den offentlige gabestok på det nærmeste tilbage som i middelalderen - ganske vist ikke foran kirken længere - men med de samme følelser af angst og utryghed overfor myndighederne.

Og lyt så engang til de politikere, der i disse dage bliver interviewet om socialt bedrageri. Rigtig mange af dem - især i regeringspartierne - væver og snakker udenom, selvom de får konkrete spørgsmål. Jeg tænker: gad vide om de gerne vil have, at reglerne er uklare og uforståelige for landets borgere? Jeg kan ihvertfald god få den mistanke. Og det kan vi ikke være bekendt!

Jytte