Aktion Socialt Bedrageri 2

STOF TIL EFTERTANKE

Mandag trodsede jeg influenzatågerne og satte mig foran TV for at se udsendelse nr. 2 om socialt bedrageri. Da jeg ikke orkede at skrive og har været syg siden weekenden, besluttede jeg mig for at se udsendelsen igen her i eftermiddag.

Og min første indskydelse var: det var da en tynd kop the! Men ved nyt gennemsyn var det måske ikke så tosset endda?

Jeg vil og kan ikke gøre mig klog på sygedagpenge og selvstændige erhvervsdrivende. Som tidligere selvstændig har jeg ikke prøvet at være på sygedagpenge, og det er ikke et tema, der dukker op hos familie og venner. Men umiddelbare, så virkede de mennesker fra kontrolgruppen både imødekommende og lydhøre - og de to "syndere" lød, somom de ikke havde forstået reglerne til bunds. Måske ER reglerne for firkantede? Måske er det for bureaukratisk? Det tror jeg. Så måske skal kommunerne gribe lidt i egen barm og kigge deres formuleringer igennem mindst TO gange til?? Ihvertfald er det min erfaring, at det offentlige rigtig tit formulerer sig mystisk og kringlet på papir - så folk ikke forstår, hvad der står. Og hvis man spørger, så bliver de mundtlige forklaringer ikke meget bedre. Der er lavet undersøgelser mange gange om det her - og det har indtil videre ikke hjulpet.

Og så kommer jeg jo lige i tanker om et par eksempler fra det virkelige liv! For en del år siden kendte jeg en fisker, der ville lukke sin virksomhed, fordi han ikke kunne leve af den. Så det gjorde han. Men så viste det sig, at han ikke kunne få arbejdsløshedsdagpenge, så længe kutteren stod klodset op på stranden! Først når den var solgt, blev han dagpengeberettiget!! Og vi andre spurgte os selv: Hvem køber lige en fiskekutter, som ikke kan bruges, fordi der ikke er fisk at fange - og en nødlidende fiskerflåde, der i mange år ikke har haft nok at lave?? Konsekvenserne af denne bureaukratiske regel blev, at manden tog sit eget liv ved at gå i havet!! Sørgerligt og forfærdeligt for familien - og totalt unødvendigt - efter min mening!

En anden selvstændig - eller rettere et købmandspar - ville lukke deres butik, fordi det bare ikke løb rundt. Det var ude på landet og folk købte ind i byerne, inden de kørte hjem fra arbejde. De lukkede derfor butikken. Og kunne ikke få dagpenge før ALT inventar var blevet afhændet. Og igen: Hvem køber gammelt slidt butiksinventar i en nedlagt købmandsbutik? Fakta, Netto, Spar og Rema 1000 gør ihvertfald ikke, når de popper op på hvert andet gadehjørne. Og udover det tab, der lå i at lukke en gammel hæderkronet butik, der havde været i familiens eje i flere generationer - så endte hele huset med at gå på tvangsauktion - fordi ægteparret ikke fik dagpenge og derfor ikke kunne betale deres terminer.

Ja, det var bare et par eksempler, der poppede op. Og som siger meget om Regel-Danmark. Og nej det var ikke om sygedagpenge - det var to eksempler vedr. arbejdsløsheds-dagpenge - men på den led er staten og kommunerne nok nogenlunde ens i underlige krav i de to typer dagpengesager.

Så kommer vi til den slags socialt bedrageri, som jeg er optaget af - og som jeg ved lidt mere om. Den enlige forsørger. Denne gang var det en ung mor, som bor i den ene længe i sin x-mands hus. Og det var her jeg først syntes, det var en tynd kop the. Men det var det faktisk ikke alligevel.

Kontrolgruppen syntes, det var bemærkelsesværdigt, at hun boede der. Og så var der en masse tekniske ting omkring vand og el og adresse. Men kontrolgruppen hørte, hvad hun sagde - og de besøgte hende og fik syn for sagen. Der var ikke en "hemmelig" dør mellem de to boliger. X-manden boede og havde boet sammen med kærester, efter hun var flyttet. Og han deltog ikke i det daglige omkring børnene. Så resultatet - sådan lød det ihvertfald - blev, at kontrolgruppen lyttede til kvinden og troede på, hvad hun fortalte.

Men jeg har hørt om lignende sager, hvor kommunen ikke har lyttet, og hvor en enlig forsørger er blevet mistænkeliggjort, fordi forældrene gør et stort stykke arbejde ud af at være - forældre! Det er blevet mistænkeliggjort, hvis forældre har holdt fælles ferie sammen med deres børn - eller fælles jul - eller fælles fødselsdage. Og så er det jeg tænker: Hvad er der lige gang i her? På den ene side har staten og kommunerne gjort meget ud af, at forældre der bliver skilt - eller som har boet sammen, mens barnet har været der - får fælles forældremyndighed, når de går fra hinanden.

Jeg har i mit arbejde mødt forældre, som bare ikke kan være i stue sammen, som har fået fælles forældremyndighed, og som ikke kan enes i 10 minutter. Set med min optik, er den fælles forældremyndighed noget bras i rigtig mange tilfælde.

Når et forældrepar så kan finde ud af at hjælpes ad - måske at bo i nærheden af hinanden - eller som i udsendelsen bor i hver sin ende af et hus - med hver sin indgang - så bliver den ene af forældrene mistænkeliggjort som "social bedrager". Jeg ved ikke, om kvinden i udsendelsen har fælles forældremyndighed med sin x-mand. Det der får mig til at skrive det her er: På den ene siden ønsker myndighederne et godt samarbejde mellem forældre - og indfører fælles forældremyndighed - og når det så ER der - så snyder moderen (i dette tilfælde) nok. Det er nærmest Kafkask! Alt hvad du gør, vil blive brugt imod dig! Hvis du ikke kan samarbejde med din X om børnene, så er der nok noget i vejen med dig og ham - og hvis du kan så er der nok noget i vejen med dig og ham. I første tilfælde er du en dårlig forældre. I andet tilfælde er du nok ude på at snyde!

Børn har brug for begge deres forældre - og det er en lykke, hvis de er gode til at være forældre sammen - også når de er skilt. Alle mennesker har brug for et netværk og for kærlighed. Så efter min mening er der nogle regler og krav og forventninger til forældre og forsørgere af børn, der trænger til at blive kigget efter i sømmene og justeret i forhold til hinanden. Som skal gøres klare og tydelige - og forståelige for almindelige mennesker. Hvis ikke det sker, ja så får jeg da en mistanke om, at f.eks. politikernes "trip" med at indføre fælles forældremyndighed bl.a. er et skalkeskjul for at fratage reelt enlige forsørgere deres muligheder for sociale ydelser.

Og så vil jeg gerne slutte for i dag med at sige: De tal, der bliver nævnt i udsendelsen om, hvor mange milliarder kroner, der bliver snydt for i Danmark, bliver der sat store spørgsmålstegn ved. En af de undersøgelser, der refereres til er lavet af KMD. Men KMD laver it-løsninger til kommunerne, og de har derfor en økonomisk interesse i at gøre skønnet så stort som muligt - for så får de måske solgt nogle flere programmer til sagsbehandlerne. Desuden har det vist sig, at rigtig mange af de fejl, der bliver lavet omkring "socialt-bedrageri", bliver lavet af kommunerne - og ikke af klienterne.

http://www.information.dk/287905
http://www.version2.dk/artikel/kmd-kan-tjene-millioner-paa-udraabe-danskerne-til-sociale-bedragere-33250
http://www.ditperspektiv.dk/artikel-12111
http://www.ugebreveta4.dk/2013/201304/Onsdag/myndigheder_laver_fejl_for_milliarder.aspx

Personligt har jeg det sådan, at jeg faktisk ikke tror på, at der er særligt mange, der snyder. Jo, nogle gør. Og de skal selvfølgelig stoppes. Fordi det er dig og mig de snyder. Men hvad med at få opbygget en tillidskultur og nedlagt mistroskulturen - så mennesker på hver sin side af skrivebordet kan mødes på en OK måde? Jeg har desværre mødt kommunale sagsbehandlere - i det man nogen steder kalder "Voksenafsnittet" - der konsekvent tror, at alle klienter/brugere er ude på at snyde. Det er synd - for dem - og for deres klienter/brugere. For det må da være et helvede at gå på arbejde hver dag for at sidde overfor nogen, der nok er ude på at "tage røven på en"? Så hellere være pølsemand nede på Torvet!

Jytte