fredag den 24. marts 2017

SÅ BLEV DET KVINFO'S TUR!!

SÅ BLEV DET KVINFO'S TUR!!

Gennem rigtig mange år har jeg været piv-træt af måden at bruge ord og betegnelser af hinanden på i den offentlige debat. Måske endda hele mit voksenliv. Jeg har tit protesteret - for døve øren. Alligevel vil jeg gøre et forsøg igen, igen. Fordi nu er det så blevet KVINFO's tur til at ryge ind i debatmøllen - den (parti)politiske trædemølle. Ser du musene for dig? De løber rundt og rundt og rundt - og kommer ikke en meter ud af stedet! Det er de faktisk aldrig kommet - men de løber stadigvæk - for fuldt knald!

Debatstilen er ikke blevet bedre med årene - snarere tværtimod. Og det har ikke meget med Facebook at gøre, tror jeg. (Jo, når der tales om hadtrusler m.v., men det er ikke mit ærinde her).  For på Facebook er det faktisk muligt at drøfte vigtige ting med mennesker, som man ikke altid er enig med. Hvis debatdeltagerne VIL. Og det er der mange, der vil. I hvert fald der, hvor jeg slår mine folder på Facebook. De andre medier kan jeg ikke udtale mig om, for jeg kender dem ikke. Det har jeg ikke tid til, fordi det virkelige liv heldigvis fylder meget for mig.

Jeg vil nævne en række ord og/eller begreber, som er omfattet af min træthed, for derefter at indkredse nogle af dem, fordi det er dem jeg ser som omdrejningspunkt for en debat, der faktisk er en ikke-debat. Fordi ingen lytter. Ingen bliver klogere. Ingen rejser debatten for at TALE med nogen om noget. Ingen siger: "Hov, der sagde du noget, som jeg ikke har tænkt over tidligere - det lyder interessant." I stedet slynges ord ud - påstande følge efter - flere påstande hober sig op - vrede, sårethed, ked-af-det-hed, irritation, magtesløshed, opgivenhed følger efter - og når vi er nået til opgivenheden, lukker mennesker af, melder sig ud af debatten, trækker rullegardinet ned - og vender sig væk fra fællesskabet, den tabte dialog, det fælles ønske om at få verden - eller i hvert fald Danmark til at fungere. Bare lidt bedre.

Og jeg indrømmer ærligt, at jeg også selv er faldet ned i dette "ordhul" - når jeg føler mig opgivende og magtesløs - eller ked af det og såret!!

De ord og begreber, der trigger mig - eller har trigget mig - er bl.a.: Venstreorienteret, feminist, liberalist, højreorienteret, humanisme/humanist, kvindepolitik, rødstrømpe. Der er mange flere, men de her er nok de væsentligste for debatten lige nu.

Et lille tilbageblik: Da jeg var helt ung, deltog jeg i et offentligt møde i Herlev - min barndomsby. Jeg kan ikke huske, hvad mødet havde som tema. Men jeg husker, at Hanne Reintoft var en af oplægsholderne - og hun blev udsat for en fuldstændig vanvittig hetz fra en mødedeltager. Det foregik, mens Hanne Reintoft var folketingsmedlem. Om det var før eller efter SF's splittelse husker jeg ikke. Men mødedeltageren spruttede og hvæsede, at han ville sørge for, at "Hvis russerne kommer og besætter Danmark" så vil sådan nogle som du (Hanne Reintoft) blive hentet af "os" kl. 5 om morgenen - og så vil I blive udslettet ved nakkeskud!! "Fordi I er 5-kolonne". Manden var en "pæn og nydelig mand" at se på - og en sydende svovlgryde at høre på. Jeg var rædselsslagen. Jeg var medlem af SF dengang, var eller havde været opstillet til kommunevalget - så jeg var også "5-kolonne" og kunne imødese nakkeskud ved daggry - når dagen kom!

Mange år senere - engang i 1970'erne fik jeg selv den samme trussel smidt i hovedet. Denne gang af et medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Ikke som "5-kolonne" - men som en venstreorienteret, der var uenig med DKP!

Disse to episoder illustrerer meget godt min frustration. To ensartede trusler - den ene fra en fra den såkaldte "højrefløj" - den anden fra den såkaldte "venstrefløj".

Jeg er datter af en bogtrykker, som var meget fokuseret på sproget, på stavning, på ordenes betydning - samtidig med, at han faktisk var lige så strid, som de to ovennævnte herrer - overfor sine modstandere. Han var DKP'er, da jeg var barn - og medlem af en miljøliste, da jeg blev voksen. Han blev ekskluderet af DKP i 1956, og var aldrig siden medlem af et parti. Men hans sproginteresse var jeg blevet smittet af - og hans firkantethed overfor politiske modstandere, gjorde mig ambivalent som ung. Samtidig var han en gyselig mandschauvinist - og jeg forgudede ham alligevel!

Med den beskrivelse af delelementer i min psykiske og politiske "rygsæk", vil jeg gå ombord i den aktuelle politiske debat - med KVINFO som fokuspunkt.

Lige netop nu - i disse dage - er KVINFO blevet truet med, at deres bibliotek skal flyttes til Det Kongelige Bibliotek - og der bringes argumenter omkring database og IT hos det Kgl. Bibliotek på bane. Mellem linierne står der, nogle gange tydeligt, andre gange pakket ind, at det godt kan være, at KVINFO vil miste sin statsstøtte på sigt og at KVINFO er venstreorienteret og fokuserer på kvinder. Jeg kan ikke helt finde ud af, om vi skal forstå, at det er en ministerbeslutning - eller om det skal vedtages i folketinget? Måske bliver jeg klogere en af dagene! Så kommer ordet liberal/liberalist på banen, fra nogle af KVINFO's fortalere - som siger, at det ikke er liberal politik, at gå efter KVINFO med den slags argumenter. At Liberal Alliance overhovedet ikke er liberale, når de siger sådan. Osv.

Og så er det, at min sprogforvirring igen bliver vækket. For hvad mener folk egentlig?? Jeg ved det ikke, og jeg kender jo ikke dem, der bringer ordene på bane. Men jeg ved, hvorfor jeg bliver sprogforvirret og undrende. For guderne må vide hvilken gang. For i min optik, så er ordene blevet skraldespande, som man kan smide alt det, man ikke kan lide; ikke kan forstå; ikke kender ordentligt til; ikke vil have med at gøre; ikke gider undersøge nærmere; bare vil af med; bare vil forhindre eller omstyrte - ned i. Ordskraldespand. Begrebsskraldespand. Der bliver ikke krævet definitioner. Der bliver ikke krævet dokumentation. Der bliver ikke krævet, at vi i fællesskab forstår det samme, når ordene bliver brugt. Skraldespandene bliver brugt som en slags skældsord. Ikke bandeord. Ikke trusselsord. Ikke tydelig angivelse af adressen. Bare skraldespandsord. Vi har en venstreorienteret skraldespand. Ned i den smider vi så feminister, rødstrømper, hele den ene side af folketingssalen (selvom nogle af den side, faktisk fører samme politik, som dem på den modsatte side!), humanister, kvindeforskere, kønspolitik, ytringsfrihed til dem man er uenige med - så kaldes det bare venstreorienteret propaganda!, demonstranter osv osv. Og det gøres uden faglig og politisk forståelse og viden om, hvad det er der foregår, hvad der er sket før i tiden og hvad der er tankerne om fremtiden. Modsætningen er liberalistskraldespanden, som dem, de andre kalder venstreorienterede, bruger mod dem, de kalder højreorienterede. I liberalistskraldespanden smider de: retten til at være forskellige, retten til at tænke, tro og mene som man vil, selvom det står i Grundloven; retten til at leve det liv, som man selv gerne vil leve det; retten til at være anderledes- forskellig - fra "mig". Du er en liberalist, hvis du protesterer mod den politiske ledelses beslutninger! Osv. De to ord er blevet skældsord, som uden at være defineret nærmere, sættes som et stempel på "de andre".

Historisk set er det vel sådan, at venstre blev defineret i forhold til højre - i politik. At venstre engang var liberalt. At frihed, lighed og broderskab var parolen - og det var progressivt! At venstre rykkede mod højre - at socialdemokratiet fulgte efter - mod højre - at nye progressive bliver kaldt "venstreorienterede" - for så har vi jo "defineret" dem og de står klar til at ryge i skraldespanden. At tanker om at have ret til forskellighed; anderledeshed; at sige nej til statens ret til at bestemme over mennesker helt ned i petitesser eller ublu trække penge op af folks lommer, før de får udbetalt deres løs osv osv - alt sammen kastes i liberalistskraldespanden - for så er vi så dejligt fri for at definere, hvad vi egentlig selv mener - hver især og tilsammen. Så - de to ord er hinandens spejl. Vi kan pege fingre ad hinanden - du er bl. bl.  bl. - og du er bl.bl.bl. Vi bliver hinandens skygge. Sjovt nok, så bliver venstre side af menneskekroppen kaldt den feminine, den højre side den maskuline. Gad vide, om der er en sammenhæng? Dette ved de fleste af os bare ikke, og da vi ikke interesserer os for fakta eller for historien - ja så finder vi heller ikke ud af det! Faglighed bliver ligegyldigt, viden bliver ligegyldigt, historie bliver ligegyldigt, kvindekamp og mandekamp bliver ligegyldigt. Vi putter det hele ned i en hat - så vi putter KVINFO ned i hatten hos Det Kgl. Bibliotek. Næste gang tager vi biblioteket på jura eller historie eller arkitektur eller arkæologi og putter ned i samme hat. For så kan det hele puttes ind i en fælles database med alt det andet. Og bliver til ET FEDT.

Og er det ikke lige præcis der vi er på vej hen?? At alt er lige-gyldigt - lige-fedt - lige-meget eller lige-lidt?? At politikere kloger sig på ting, som de ikke har forstand på - og at de ikke gør sig den ulejlighed at få undersøgt fakta FØR de handler og fjerner væsentlige institutioner fra landkortet? Staten ejer IKKE KVINFO - staten har givet tilskud til en institution, som laver et væsentligt og vigtigt stykke arbejde. Vi lever ikke i Sovjet eller Kina - men i Danmark. Hvis nogen ejer KVINFO er det danskerne - mænd og kvinder - både dem, der har lagt arbejde i forskningen og dem der har lagt historier til forskningen - og alle de andre køn i landet. Der er stadig lang vej til ligestilling i Danmark - og det gælder for begge køn. Så det er vigtigt at kæmpe for KVINFO's selvbestemmelsesret - for menneskets skyld. For frihedens skyld. Og for retten til at tænke politisk - også kønspolitisk - fagligt, humant, etisk, politisk og udviklingsmæssigt - for ALLE i Danmark - ikke kun for nogle få politikere på Borgen.

Det blev vist til flere løse ender end til samlede. Hvis bare tankebanen er blevet tydelig, så kan jeg jo altid forsøge at binde nogle af enderne sammen, senere. Lige nu er det KVINFO det gælder, dette var mit bidrag!

Kærligst
Jytte