HVORNÅR GØR "STØTTEPARTIERNE" NOGET RADIKALT? HVORNÅR ER NOK - NOK?

Kære Støttepartier - Kære Alternativet og Nye Grønne! 

NU må I simpelthen tage jer alvorligt sammen!

Her - ude i Danmark - sidder vi mange - rigtig mange danskere, og venter på jer. OG der sker ikke en dyt! Mette Frederiksen får lov til at køre med klatten, og INGEN af jer siger fra. De danske børn sidde stadig i kurdiske lejre, på trods af flere måneders accept af, at børnene skal HJEM til Danmark. Intet sker. De "forkerte" børn forbliver som krigsfanger i kurdiske lejre, Og den danske stat gør stadig ingentng!

SÅ KOM AFGHANISTAN LIGE PÅ TVÆRS, og de danske børn blev PIST-væk. MEN - de er stadig danske børn - BÅDE DEM MED OG DEM UDEN helt "ægte" "danske" mødre.  Et barn er et barn. Voksne mennesker har pligt til at tage vare på børn! ALLE BØRN! Uanset hudfarve, kultur, religion, etnicitet og oprindelse. 

Vi har en statsminister, der har udråbt sig selv som "børnenes statsminister". Fortæl hende, at den titel kræver, at hendes målgruppe gælder ALLE BØRN. ALLE BØRN I DANMARK - og alle børn med danske rødder - uanset HVOR de befinder sig! I Danmark, i Mellemøsten, i Afrika og i alle mulige andre lande. Den titel gælder ikke KUN danske middelklassebørn med veletablerede forælde i "godt" arbejde, men ALLE BØRN!

Vi er rigtig mange danskere, der har haft tillid til jer - som støttepartier. Den tillid er ved at krakelere! HVOR ER I? HVAD tænker I? HVAD har I tænkt jer at GØRE?? HVORNÅR har i tænkt jer at sætte foden hårdt ned og sige: NU ER DET NOK, fru Frederiksen??

Jeg/vi har en forventning om, at I bliver synlige MEGET SNART. Vi har en forventning om, at HVIS I vil have vores støtte - til kommunevalget og til næste folketingsvalg, Så må I træde i karakter. NU! Ellers må I se i øjnene, at vi sætter kryds ved nogle helt uforudsete kandidater til de kommende valg! Og DET kan jo blive ret spændende!

Jeg håber på, at I er til brug for danskerne

og til brug for en OK menneskepolitik

Jytte Høj Hammer

HVAD POKKER ER DET, DER FOREGÅR I DANMARK???

DET ER FOR VILDT! INTET MINDRE!

Sidste weekend gik Taleban ind i Kabul. INGEN efterretningstjenester var forberedt. Den danske regering var ikke forberedt. Statsministeren, Krigsministeren, Udenrigsministeren var ikke forberedt. De holdt weekend. De var til koncert. Jeg under vores politikere at holde fri, som alle andre, men jeg forventer, at de passer deres arbejde! Og når Damaskus er ved at brænde sammen, så SKAL politikerne passe jobbet og ikke fritiden!

Lige nu ved vi ikke, hvad baggrunden er. Lige nu ved vi ikke, hvorfor danske politikere i den grad ikke var klædt på til sammenbruddet. MEN, de var IKKE klædt på!

OG - i dagene op til sammenbruddet, sendte Matthias Tefaye afghanere UD af Danmark,tilbage til et Afghanistan på sammenbruddets rand - eller måske endda EFTER sammenbruddet!!

Tesfaye har IKKE opfundet den dybe udlændingepolitiske tallerken. OG det har hans rorgænger, Rasmus Stoklund, heller ikke. De plaprer begge løs, som fru MODER, Mette Frederiksen sige, at de SKAL. OG det gør de så!

På sidelinien står en udenrigsminister, der samler på nederlag, og en krigsminister, der mildest talt ser handlingslammet ud. Og en flok politikere, om har underskrevet et "forståelsepapir", som KUN sætter spørgsmålstegn ved, om jeg/vi overhoveddet kan stemme på dem, ved næste kommune-/folketingsvalg!

SUK OG SUK OG ATTER SUK!

Hvad skal vi overhovedet forholde os til?

JEG ønsker mig nogle politikere, som jeg kan relatere mig til og som jeg kan stole på. Hvor er SF? Hvor er Enhedslisten? Hvor er de Radikale? OG for den sags skyld: Hvor der Alternativet og De nye Grønne?  Jeg HAR set de sidste to sige noget, men slet ikke nok. Og jeg har set Rosa Lund sige noget - men hvor er resten af Enhedslisen? Jeg har set de Radikale og SF øffe lidt, men jeg er slet ikke tilfreds!

Om lidt har vi kommunevalg. Jeg vil spørge ALLE partier om deres holdning til flygtningepolitikken i Danmark - fra Christiansborg og fra kommunalbestyrelsen. 

ALLE partier i Danmark har ansvar for politikken på Christiansborg. ALLE. For de deltager i landsmøder, konferencer, kongresser, valg til formandsskaber, valg af kandidter. OSV. 

Så der ingen, der kan sige: Dether er landspolitik, og det har intet med os at gøre. HUS FORBI! Partimedlemmer er medanvarlige for landspolitikken. Punktum!

Jeg er megaspændt på kommunevalget, og jeg vil opfordre ALLE til at forlange, at kommunalpolitikerne stiller op i forhold til landspolitikken og tager ansvar for den!!

KH Jytte

Paradokserne står i KØ - Danmark har mistet overblik og medmenneskelighed!

For hver dag der går,bliver jeg mere og mere undrende! Eller måske skulle jeg hellere kalde det: MÅLLØS! (Og mit opslag blev lidt forsinket, men I får det alligevel!)

Tidligere på måneden blev det offentliggjort, hvor mange unge, der var optaget på diverse uddannelser. Og det viste sig, at omkring 20.000 IKKE var kommet ind på den uddannelse, som de ønskede sig. Samtidig råber erhvervslivet på arbejdskraft - både i håndværksfagene og i det der lige nu kaldes "velfærdsuddannelserne - dvs bl.a. lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Optaget til disse uddannelserer faldet over de senere år. 

Sideløbende ser vi på, at uddannede sosu-hjælpere, sosu-assistenter og andre, med det myndighederne kalder "anden etnisk baggrund" ønskes udvist af Danmark - fordi de ikke er "rigtige danskere" - nogle af dem er syrere, som skal "hjemsendes" til et land, hvor end ikke den danske regering ønsker at have et konsulat - fordi det er for farligt! 

Udenlandske håndværkere og akademikere bliver ikke hjulpet på vej til at få et job i Danmark, på trods af, at de har en masse faglige kvalifikationer, som formentlig blot skal opdateres, fordi de har deres uddannelse fra et andet land - men som har årevis af erfaring indenfor deres felt - i deres oprindelige land. 

Det er dokumenteret, at dansk er uhyre svært at lære for mennesker, der kommer fra et andet sprogområde i verden. Det seneste jeg har læst om tilegnelse af sprog er, at danske småbørn er meget længere tid om at lære at tale, end småbørn fra andre lande. Fordi vores sprog er svært. (Jeg skal ikke begive mig ud i fagligheden her, for det har jeg ikke viden nok om!) Hvordan det mon så er for en 40-50 årig flygtning fra et arabisk talende land at lære dansk? Det er ihvertfald IKKE lige til, hvis sprogundervisningen foregår på en computer, hvor der skal SKRIVES, UDEN samtale med læreren og de andre elever på danskholdet!! Og så kommer Janteloven oveni. Tænk bare på, hvordan mange danskere havde SÅ travlt med Prins Henriks danskudtale, samtidig med, at de allerfleste danskere på min alder, er elendige til tysk og engelsk!! Og slet, slet ikke kan tale fransk og spansk!! Inclusive mig!

Hvordan kan det mon være, at tidligere tiders indvandrere og flygtninge rent faktisk fik lært dansk, at nogle af dem endda fik adgang til regeringskontorerne og til borgerskabets cirkler. Når det er helt umuligt i dag i 2000-og-tyverne? Hvordan kan det mon være, at jeg som 17-18 årig fik lært mig Schweizertysk på 3 måneder - og en afrikansk studerende, som jeg mødte i Zürich, fik lært sig "højtysk" på 6 mdr.??

Mit gæt er: Fordi de og vi fik en træning ved at VÆRE SAMMEN MED DEM, DER TALTE SPROGET! Vi og de var i arbejde, samtidig med, at de lærte at tale med indbyggerne. Polakkerne på Langeland lærte dansk. Hollænderne på Amager lærte dansk. Tyskerne i nærheden af det danske borgerskab lærte dansk. Englændere og amerikanere, der blev gift med danskere, lærte dansk. Thaikvinder der blev gift med danske mænd, lærte dansk. Folk fra Jamaica, Caribien og Afrika lærte dansk! Jeg kunne blive ved!

OG - så har der været danskere, der - ved siden af arbejdet på jobbet, hjalp tilflytterne med sproget - ved at udtale, ved at gentage og gentage, ved at lytte og grine sammen og ved at forstå hinanden - hjalp tilflytterne fra nær og fjern - med at afkode det danske, svære sprog.

Og, der er selvfølgelig stadig nogle, hvor vi kan høre, at de kommer fra England, Holland, Amerika, Fjernøsten, Afrika, - og for den sags skyld fra Sverige og Norge eller Tyskland. OG vi kan altså også høre forskel på dem fra København, fra Oense, fra Århus og fra Aalborg. Og - alle de andre steder i vores land!

Så kommer vi til det med arbejdskraften! Danmark råber og skriger på mere arbejdskraft. På "varme hænder", på håndværkere, på lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. På akademikere. På know how. Samtidig har vi flygtninge og indvandrere, som har disse kompetencer på et "ikke dansk niveau". Og hvad gør vi så? Vi siger til dem, at de skal rejse "hjem" - til en diktator  - for at være med til at "genopbygge deres land". Vi siger ikke: VELKOMMEN til Danmark. Vi har brug for dig! Lige nu taler du ikke dansk, og din uddannelse svarer ikke til den, vi har. Men vi vil hjælpe dig, så du kan få et arbejde her i landet. For vi har brug for dig!

I stedet siger vi: Du skal rejse"hjem" til det sted, du kommer fra, og du må IKKE arbejde, ikke forsørge dig selv, ikke selv lave din mad, ikke være til gavn for hverken dig selv eller landet her, Ikke bo i din egen bolig, ikke have fritidsinteresser, ikke være en del af vores land. For du skal UD. Så vi vælger at hælde en masse penge, til ingen verdens nytte, i dig og din familie, og vi vælger at se på, at I allesammen går helt op i limningen - af angst, af sorg, af bekymring, at længsel, af afmagt, af kedsommelighed og af apati - for vi VIL IKKE anerkende dit værd som medborger og som menneske!!

DET ER DER VI ER - LIGE NU!!

Hvor var det, at kæden hoppede af? Hvor knækkede

filmen, hvor blev vi umenneskelige?

Jeg ved det ikke, ivertfald ikke præcist. Men jeg har nogle gæt! Filmen knækkede der, hvor vi troede, at mere velfærd, mere økonomi på privatkontoen, større huse, større og flere biler, to-tre-fire TV-skærme i parcelhuset, to-tre udenlandsrejser om året, "penge nok" - blev omdrejningspunktet for privat-danmarks selvforståelse. For, med den tilgang, forsvandt fællesskabet. Vi holdt op med at være et "VI" og blev erstattet med et "JEG". Det blev vejen til enden. 

Samtidig har vi fået udviklet nogle politikere, der IKKE kender deres egen historie. Nationalt og globalt. Og som er hamrende ligeglade. De er forholdsvis unge, de er børn af 1970-og 80'erne. Og de vil MAGT. De ved ikke, hvad empati er, og de er ligeglade med dig og mig og flygtninge og handicappede og psykisk syge - og alle de andre. Det eneste der er vigtigt for dem er - MAGT. Det er MIG, der bestemmer. Og jeg er ligeglad med de dumme, de gamle, de fremmede, de syge, de anderledes, de forkerte. Lige nu holder jeg sommerferie, og så længe den varer, kan I rende og hoppe, for jeg vil ikke forstyrres!!

Ja,sådan har jeg det faktisk - lige nu!!

Jytte

VORES FLYGTNINGE LIDER!

KÆRE REGERING OG FOLKETING! KÆRE DANSKER!

Ved I godt, at Regeringens flygtningepolitik og retorik gør syriske (og andre) flygtninge søvnløse? Ved I godt, at flygtningebørn i Danmark har mareridt, mister livslysten, mister lysten til at lege med andre børn, mister lysten til at gå i skole. Ved I godt, at flygtninge mister lysten til at arbejde og betale skat, mister lysten til at være her, måske både i Danmark og i livet? Ved I godt, at den danske stat bedriver psykisk terror mod mennesker, samtidig med, at vi har fået en lov, der strafsætter psykisk vold - i parforholdet og i relationer?

Helt ærligt, så tvivler jeg. Jeg tvivler endda mere end temmelig meget. For jeg tror, at regeringen og flere partier med regeringen har pantsat deres menneskelighed, deres empati med andre, deres indsigt og historieforståelse, deres solidaritet og deres fællesskabsfølelse. til fordel for MAGT og penge og - ja, til fordel for HVAD? Til fordel for 4 eller 8 år i regering? Til fordel for berømthed i Danmark? Til fordel for at føle sig som "den der bestemmer"? Det giver stakket varme! Meget kortsigtet stakket varme!

Regeringen kæmper en strid  kamp for at vinde sine DF stemmer tilbage. For socialdemokraterne har over tid mistet mange stemmer til DF. Hvorfor? Fordi socialdemokraterne over tid "glemte" sine kernevælgere. Mureren, arbejdsmanden, elektrikeren, den butiksansatte, håndværkeren, kontordamen, Så da vi i 1970'erne manglede arbejdskraft, og hentede de såkaldte "gæstearbejdere" til Danmark, så turde socialdemokraterne hverken stille krav eller tilbyde ordentlige opholdsbetingelser. I stedet indførtes blødhed og laizzes faire. Ingen krav, men til gengæld boliger til indvandrere. Hen over hovedet på socialdemokratiske vælgere,der havde været skrevet op til bolig i årevis. På det tidspunkt havde jeg en datter og svigersøn, der ventede deres tredie barn. Jeg så dem stå i kø, og de fik ingen større bolig. Trods over 10 år på venteliste! For kommunen gav boligen til - nye indvandrere!

Jeg under nye indvandrere en bolig, og jeg under flygtninge en bolig. MEN jeg accepterer ikke, at folk, der har ventet i årevis, bliver sprunget over, i ivrighed efter ny arbejdskraft! Alt dette gav DF vind i sejlene. Og den vind har de haft lige siden - for nu at blive overhalet af Nye Borgerlige. Og DET bliver det altså kun værre af!

Og så står vi så her. I 2021. Med en forholdsvis ny socialdemokratisk regering, som så hjertens gerne vil være en dygtig regering. Som så hjertens gerne vil være børnenes regering. OG som så hjertens gerne vil være  fællesskabets regering!

Det lykkes bare ikke rigtigt! Det halter. Der er noget, der mangler. Men HVAD er det, regeringen mangler??? Det er omtanke, det er historisk fornemmelse for fællesskab og solidaritet. Det er sans for demokrati og  medbestemmelse. Og det er reel politisk forståelse for sammenhængskraft og menneskelighed. 

Vi fik en ny regering for ikke så længe siden. Så kom Corona. Og Mette Frederiksen tådte i karakter. Som en sand leder, som en supergod leder. Det var SÅ flot. OG jeg tror ikke, at nogen anden statsminister kunne have gjort det bedre. OG SÅ KNÆKKEDE HENDES FILM. LIGE DER!! For hun ville have mere - og mere end det. Så - strategien kammede over og blev til en farce. En uhyggelig farce. Som DF aldrig kunne have gjort hende efter. For DF har ikke ledere, der er lige så gode til at gå i spidsen og være ledere. OG tage ansvar. Og turde! 

Og nu er Mette F godt på vej til at blive "konen i muddergrøften". For hun kunne ikke få nok. Hun vil have mere., Hun vil være dronning (men sådan en har vi jo, og hun kan sit kram!) Jamen, så vil hun være Kejser. Intet mindre! Og tro mig - det bliver hun ALDRIG.

For hun har glemt demokratiet. Hun har glemt fællesskabet. Hun har glemt sammenholdet. Hun har glemt medmenneskeligheden. Hun har glemt anstændigheden. Og hun har glemt etikken. OG hun har glemt dem allesammen på EN GANG. Hun har bare IKKE glemt sin grådighed, sin magtbrynde, sin arrogance, sin kontrollyst og sin selvtilfredshed. OG - den slags går galt. Hvis ikke i morgen, så i overmorgen!

Midt i alt dette, for at holde magten på sin banehalvdel, for at være hende, der bestemmer det hele, for at være hende, der IKKE vil lukke op for, hvad der foregår, og for at være hende, der sætter dagsordenen, har hun besluttet, at vores flygtninge skal UD. De skal ikke arbejde (selvom arbejdsgiverne råber på arbejdskraft), de skal ikke betale skat, de skal ikke være til gavn, de skal ikke være medmennesker, de skal ikke lave deres egen mad, de skal ikke gå til håndbold eller dans, de skal ikke tage HF, de skal ikke uddanne sig til læger og kontorarbejdere og cand.polit.er og alt det andet - de skal UD - eller rådne op i et udrejsecenter. Deres børn skal leve med forældre, der bliver psykisk syge, som får hallusinationer, som ikke kan spise og som ikke kan være rigtige forældre. For Mette Frederiksen vil IKKE stikke op for bollemælk, så hun vil vise DF og måske især NB, at hun bare KAN det der. Med at have magt! 

Så de tåbelige unge kvinder, der forelskede sig i de forkerte mænd,og som derfor tog turen til IS, de skal også smage krabasken. Under 2. verdenskrig forelskede unge kvinder sig i tyske soldater. De fik klippet håret af, da krigen var slut. Og blev kaldt "feltmadrasser". I 2020 og -21 får de at vide, at de "har vendt Danmark ryggen", For så kan Mette F og regeringen jo roligt vende dem ryggen. Kim Larsen sang: "Vi er dem, de andre ikke må lege med". Og det skifter, hvor slemme de er, de legekammerater, vores unge ikke må lege med. Det var tudetosset at tage til IS, men det er galimatias at vende børn og kvinder og flygtninge i Danmark ryggen. Den gestus er med indbygget boomerang!

Alt dette får vores flygtningebørn mareridt over. For, de har oplevet det før. De har været bittesmå eller større børn under Bashar al-Assad. De drømmer om bombede byer og forsvundne slægtninge. Og, de har ikke lyst til at gå i skole i Danmark længere. De gider ikke lege. DE "hænger" og ser tåbelige film på TV - for ikke at tænke over, hvor slemt det hele ser ud. OG - de forsøger at passe på deres forældre og søskende! DET er ikke børnenes job. DET ER REGERINGENS! Og dit og mit og VORES job. Ikke børnenes!

Sådan ser jeg det her, og det er slemt!

Jytte

Hvor er Regeringens dokumentation for, at syrere i Danmark kan sendes hjem til Damaskus?

Kære politikere! Kære SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og progressive borgerlige politikere!

NU bliver I altså nødt til at træde i karakter. Det haster!

Syriske flygtninge i Danmark bliver lige nu udsat for et forfærdeligt pres. Deres midlertidige opholdstilladelser og arbejdstilladelser er i fare for at blive annulleret - og familier bliver truet med hjemsendelse til Damaskus. Den danske regering påstår, at Damaskus er et sikkert sted, som folk "bare" kan vende hjem til. 

Når jeg/vi ser billeder fra Damaskus, kommer der billeder frem, der ligner tyske byer efter 2. Verdenskrig. Hamburg, Dresden, og rigtigt mange flere. Byer i ruiner. 

Rapporter fra Damaskus fortæller, at folks huse er skudt i smadder. Der er ingen ordentlige forsyning af mad, vand, el. Husene er ubeboelige. Flygtningene i Danmark har mistet alt, hvad de havde. De har ingen bolig, intet arbejde, ingen skole til børnene, ingen penge, intet at leve af. Og jo, jeg ved, at den danske stat udlover repatrieringspenge til de enkelte familier. Men rapporter fortæller også, at pengene lynhurtigt bliver franarret eller frastjålet de hjemvendte. Samtidig ved vi, at de risikerer at blive tortureret, fængslet eller slået ihjel, fordi de er flygtet fra al-Assad, bl.a. fordi mange af mændene ikke har villet være med til at slå landsmænd ihjel. 

Nogle af flygtningefamilierne har drenge over 12-13 år, som risikerer at blive tvangsindkaldt til militæret. Disse drenge er rædselsslagne ved tanken. De er loyale overfor deres fædre, der netop flygtede fra tvangsindkaldelse. Det gøre deres situation endnu værre!

Jeg har kendskab til syriske børn i Danmark, som sover dårligt om natten. Som efterhånden er kronisk angste for, hvad der skal ske med dem. Som har svært ved at passe deres skolegang, fordi de er bange - og coronaen gør absolut ikke denne situation bedre. Almindelige danske børn,der ikke er truet af udvisning, udviser angst, depression, selvskade, selvmordstanker og  andre voldsomme psykiske udfordringer. Hvis et barn oveni denne coronakonsekvens også er et truet syrisk barn - så står det rigtig, rigtig slemt til. Børn, der har været udsat for overgreb, risikerer at få ptsd og det, der er værre. De syriske børn i Danmark er ud over al måde truede. Af angst for udvisning, af angst for den krig, som de allere HAR OPLEVET, af angst for deres egne og deres forældres og søskendes liv, af angst for ikke at have et sted at bo, og af dyb, dyb bekymring for fremtiden. Er det et liv, vi skal tilbyde børn i Danmark?? Uanset, om du svarer ja eller nej, så ER det et liv, vi giver syriske børn i Danmark!

Vi har en statsminister, som op til flere gange har sagt UNDSKYLD til børn, der er blevet mishandlet af den danske stat og af danske myndigheder. Det er ganske vist børn, der enten er gamle nu - eller afgået ved døden. Børn der blev udsat for vanrøgt af tidligere statsministre, tidligere regeringer, tidligere kommuner og tidligere institutioner. Altså af statsministerens forgængere. Men hun har sagt undskyld. Og har fældet en lille tåre - over andres overgreb!

Samme statsminister har udnævnt sig selv til at være "børnenes statsminister". Men der er børn , der ikke er inkluderet i den gruppe af børn, som hun kalder sig statsminister for. Aktuelt er Mette Frederiksen ikke børnenes statsminister for syriske flygtningebørn i Danmark. Hun er ikke børnenes statsminister for danske børn med dansk statsborgerskab i fangelejre i de kurdiske fangelejre. Hun er ikke børnenes statsminister for børn i sårbare og fattige familier. Deres forældre bliver truet med tvansfjernelser og tvangsbortadoptioner - uden at der bliver udlovet en bedre socialpolitik, en bedre sagsbehandling og en bedre familiepolitik FØR disse sanktioner. Uden at der bliver sørget for, at forældre kan blive revalideret, så de bliver i stand til at sørge for sig og børnene. Uden at der bliver udsigt til, at sårbare familier kan blive hjulpet til at få et bedre familieliv via f.eks. pædagogisk støtte og psykologbistand. Så for mig at se, er "børnenes statsminister" statsminister for de børn, hvis forældre KAN SELV - i forvejen. Det er en gratis omgang - fyldt med løfter og varm luft - uden reelt indhold - andet end trusler. Om udvisning, om nægtelse af hjemtagning, og om trusler om at smadre svage familier.

HVEM indsender vi en underretning til, når det er Statsministeren, Staten, De offentlige myndigheder, der misrøgter børnene - her i landet og i de syriske fangelejre?

Lige nu sender jeg underretningen til jer - og til danskerne: Jeg er bekymret. Nej, jeg er rædselsslagen over, hvordan nogle danske politikere behandler børn, der er i vores varetægt. De slår dem ikke, de krænker dem ikke sexuelt. Men de ignorerer fakta. De lyver og misinformerer. De stiller sig an "somom" de kerer sig om børnene - og lader dem voldsomt i stikken. De siger, at vi ikke har travlt, selvom børnene sulter eller vantrives eller ikke kan sove om natten for angst eller ikke kan følge deres skolegang af bekymring for femtiden eller får psykiske eller psykiatriske symptomer pga presset. Og mange af disse børn får flere af disse symptomer - på en gang!

Så kære støttepartier og kære humane oppositionspolitikere! GØR noget. HOLD fast i jeres indsigelser. SIG fra HVER dag. STØT børnene og forlang, at Regeringen lever op til vores internationale aftaler, til konventionerne og til helt almindelig moralsk og politisk anstændighed. Fratag Mette Frederiksen den selvudnævnte titel som børnenes statsminister. Hun er den ikke værdig.

Mange hilsener

Jytte Høj Hammer

BØRNENES STATSMINISTER?? - JA DA - HVIS DET ER PÅ STATSMINISTERENS BETINGELSER!!

Da denne coronakrise startede, var jeg faktisk imponeret over, at Mette Frederiksen magtede at tage rorpinden, og styre Danmark udenom de værste miner i havet, og at hun formåede, at få dig og mig og flertallet til at anerkende hendes lederskab, så vi begyndte at vaske hænder, spritte af, købe mundbind, blive hjemme, holde børnene hjemme, tåle isolationen, opmuntre hinanden, få Facetime og Skype til at fungere. Og - læse gode bøger (det gjorde jeg ihvertfald), strikke, lave surdej, male havestuen, lære at lave anderledes mad osv osv.
Men nu er kæden hoppet HELT af. HELT af!!

Mette Frederiksen har udnævnt sig selv til at være "børnenes statsminister". En slags udnævnelse, som det normalt tilfalder andre at udnævne nogen til. Som en æresbevisning. For godt arbejde. For børn i krise, for sårbare børn, for fattige børn, for truede børn, for mobbede børn, for mishandlede børn. Og så i tillæg - for ALLE børn.

Så der skulle lige gå en rum tid, før det gik op for mig, at udnævnelsen til "børnenes statsminister" slet ikke handlede om børn. Men om Mette Frederiksen! 

Om en drøm om, at blive DEN statsminister, som børn, måske i fremtiden, ville hylde som "børnenes statsminister" -"MIN statsminister, da jeg var barn og udsat for vold, ydmygelser, overgreb, misrøgt, sexuelle krænkelser, tortur, tab af forældre, sult, sygdom osv. osv. MIN statsminister, som stod på MIN side, tog MIG i forsvar, passede på MIG og mine søskende, sørgede for tryghed, omsorg, varme, kærlighed, mad, et varmt bad, rent tøj og voksne, der kunne give mig en god opvækst. MIN statsminister, der ikke havde brug for, at en fremtidig statsmnister gik på podiet, for at sige undskyld på hendes vegne!" 

Nu er den rumme tid så gået. Jeg anerkender Mette Frederiksens overture til coronakrisen. Den var superdygtig og sikkert håndteret. Men så knækkede min film!

Den begyndte at knække, da Mette Frederiksen lancerede sit bud på en bedre børnepolitik. For der kom det frem, at vi skal have flere tvangsfjernelser og flere tvangsbortadoptioner. 

Men der kom intet bud på en bedre socialpolitik, en bedre hjælp til sårbare familier, en bedre økonomi til fattige familier. Der kom intet bud på forebyggelse. Intet bud på revalidering af enlige forsørgere. Intet bud på hjælp til handicapfamilier. Og intet bud på et helhedssyn på familie- og børnepolitikken overhovedet. Forældre blev udskammet og truet med tvangsfjernelser og tvangsbortadoption. Fordi de, - i forhold til hendes udmeldelse - ikke kunne magte forældrerollen - sådan som hun ser, at den skal udfyldes. Jeg nåede ikke til tasterne på det tidspunkt, men jeg vender tilbage senere, hvis jeg kan!

OG nu er filmen så knækket helt! Nu er min respekt for Mette Frederiksen smuldret til ingenting. Nu har jeg kun opgivelse, fortrydelse, ked-af-det-hed og vrede tilbage. For nu har Mette Frederiksen - og Regeringen - og adskillige partier i Folketinget, ladt de 19-20 allermest sårbare og udsatte danske børn i stikken. Danske børn. Danske statsborgere. Børn født i blandede familier. Som så ofte før! Og børn, født på det forkerte tidspunkt, i de "forkerte" familier.

Et lille tilbageblik:

Under 2. Verdenskrig kom der tyske flygtninge - flygtninge fra Hitler-Tyskland - til Danmark. Nogle blev sprængt i luften af tyske ubåde. Nogle kom til Danmark og blev indkvarteret på skoler, i gymnastiksale, overalt i Danmark. Danske læger nægtede at behandle syge børn og voksne. I Nordjylland døde rigtig mange tyske børn, fordi myndighederne ikke ville give den nødvendige lægehjælp. I Aalborg er der massevis af små børnegrave,der vidner om dette. 

I årene omkring og efter 2. Verdenskrig blev kvinder sendt til "Pigehjem", bl.a. i Herlev, hvor jeg voksede op, og til kvindehjemmet på Sprogø. fordi de havde været "forkerte", "anderledes", "psykisk syge", og især for "sexuelt løsslupne". Det var fængselslignende forhold, og de kunne vare i årevis. I min by, Herlev, gik pigerne spidsrod hver søndag til kirke. OG, de gjorde, helt naturligt, oprør mod overmagten. Som bare var for voldsom, til at de kunne komme til orde!

I 1951 blev grønlandske børn tvangsforflyttet til Danmark, som et eksperiment, for at blive "danske". Det var forfærdeligt! Børnene mistede kontakten til deres familier, de mistede deres sprog, og de mistede deres kultur. Tine Bryld har meget indgående beskrevet dette overgreb mod børnene og mod det grønlandske folk. OG DETTE OVERGREB HAR METTE FREDERIKSEN SAGT UNDSKYLD FOR!!

i 1950'erne og 1960'erne bliver Godhavndrengene udsat for sexuelle, psykiske og fysiske krænkelser. Heldigvishar de fastholdt at klage over det, og nu har statsminister Mette Frederiksen sagt UNDSKYLD for overgrebene. Godhavndrengene oplever det som en sejr!

I 2020 og 2021 siger Mette Frederiksen så NEJ til at hjemtage danske børn fra syriske fangelejre. Kurderne står for lejrene, og adskillige organisationer beretter om rædselsfulde forhold: Ingen lægehjælp, ingen medicin, ikke rent vand, børn der er truede af bl.a. ptsd, børn, der bliver smuglet ud til militær træning som kommende terrorister i egne hjemlande, ingen ordentlige toiletforhold, ingen ordentlig mad. Børn der risikerer at blive slået ihjel. Listen er lang,og den er rædselsfuld! Jeg har slet ikke viden nok til at beskrive disse forhold!

Mette Frederiksen bakkes op af sit eget parti og af adskillige andre partier i folketinget. Hermed overtræder de sammen: Grundlovens tredeling af magten. Det påhviler IKKE Folketinget at dømme og at udøve magten, men alene at lovgive!! Dertil kommer, at EU og FN og Dansk Flygtningehjælp og adskillige ngo'er, henviser til adskillige menneskerettigheds- aftaler, konventioner og aftaler om vores allesammen forpligtelser til at OVERHOLDE menneskeretttighederne, internationale aftaler og forpligtelser. Desuden har PET udtalt, at børn fra lejrene bortføres af Islamisk Stat for at blive "trænet" i at blive terrorister i deres egne hjemlande. Det er på høje tid, at BØRNENES STATSMINISTER træder i karakter og henter børnene og deres mødre hjem!

Og så til allersidst!

Da jeg var helt ung - i 1950'erne og 60'erne, var det ultimativt oprør at GØRE det modsatte af, hvad ens far krævede. Så, når "naboens" dreng var "no go", så blev han sagen. Når dem med brune øjne og sort hår blev "slemt eller værre end slemt", så blev de sagen. Når soldater i den danske hær var "no go", så blev de sagen. Og når jazz og beat blev udråbt som "forfærdeligt" og "larm" af vores forældre, så blev vi endnu mere vilde med det.

Gad vide, om de her piger, har været i samme situation? Det var "forbudt" at blive kæreste med en med sort hår og brune øjne. Og når "far" satte foden ned, så blev det vildt spændende?

Jeg tror, at nogle gange har det været lige sådan det var. Og at det her drejer sig om 7 - SKRIVER SYV DANSKE KVINDER og deres børn. HELE SYV - ud af hvor mange milioner danskere???

Kære Mette Frederiksen! Du bliver Ikke udnævnt til børnenes statsminister af mig. Du er ganske enkelt ikke klædt godt nok på! Du skal udnævnes til kursist i empati, mellemfolkelig forståelse, sociale kompetencer! Politisk flair, og viden om grundloven, konventionerne og helt almindelig anstændighed. Så længe du er mere optaget af at få stemmer fra DF og Nye Borgerlige m.fl., end på god (gammeldags) anstændig socialdemokratisk politik, med udgangspunkt i ligeværd og menneskerettigheder, så skal du ikke regne med mig som støtte.

Hilsen

Jytte Høj Hammer

NÅR LÆSNING RYKKER - OGSÅ UNDER CORONA

EN FORM FOR BOGANMELDELSER!

Jeg har altid elsket at læse. Men i de senere år er det ikke blevet til så meget, fordi jeg har haft så mange andre opgaver, der tog min tid og energi. Og fordi jeg VED, at når jeg "falder ned i en god bog", så glemmer jeg både tid og sted - opgaverne får lov til at vente til en anden dag, aftensmaden (som jeg faktisk elsker at lave) bliver et KRAV - fra mig selv - som er både irriterende og forstyrrende, dagen forsvinder "puff", og jeg læser, til jeg nærmest er overmæt!

SÅ KOM CORONAEN - OG MED DEN: TID!

Karen Blixen og hendes bror

Under hele coronaperioden - fra 11. marts og til i dag - har jeg læst adskillige store tykke bøger. Bl.a. flere bøger om Karen Blixen og hendes bror Tommy - "Løvinden" og "Tommy og Tanne", skrevet af historikeren Tom Buk Swienty. Det var fantastisk læsning, og jeg glæder mig til andre af hans bøger! Jeg valgte dem, fordi jeg blev nysgerrig - bl.a. på baggrund af striden omkring bestyrelsen i Det Danske Akademi - hvor bl.a. Suzanne Brøgger forlod bestyrelsen i protest mod et andet bestyrelsesmedlem. Jeg var samtidig blevet nysgerrig, fordi Karen Blixen var blevet beskyldt for at være racist. Læsningen var en fantastisk oplevelse, jeg nærmest "var" på den afrikanske farm. (Jeg har læst mange af Karen Blixens bøger gennem mit liv). Og jeg skal hilse og sige, at racist var Karen Blixen ihvertfald ikke! Hun var forkælet, hun var overklasse, så hatten passer, hun var arbejdsom, hun var omsorgsfuld og hjælpsom overfor de ansatte og deres børn på farmen, hun var urealistisk og romantisk, og hun elskede at være i Afrika og hun elskede "sine" afrikanere! Og så levede hun FØR nyfeminister og især historiefornægterne havde set dagens lys. Så hun bliver faktisk historiefornægtet selv. Karen Blixen bliver ikke sat ind i sin historiske og kulturelle sammenhæng. Hun bliver tolket med danske øjne og dansk (manglende) historieforståelse - i 1999 og 2020 - og ikke i den tid hun levede, i den kultur og historie der var fakta dengang - fra slutningen af 1800 tallet til midt i 1900 tallet. Det overgreb bliver begået mere end jævnligt i disse år. Astrid Lindgren bliver "oversat" til nutiden. Det betyder, at tekster redigeres. En negerkonge må ikke længere være en negerkonge. MEN det var sådan det var, da jeg var barn, og det var der intet racistisk i. Find selv tilsvarende eksempler. Forlag ændrer forfatteres udsagn og tekster. Bl.a. Halfdan Rasmussen., Og - var der noget, han ikke var, så er det racist.

Gennem læsningen af bøgerne om Karen Blixen og Tommy, gik det op for mig, hvordan mennesker i vores tid, forsøger at lave om på historien og opfattelsen af litteraturen. Det er indlysende vigtigt, at vi protesterer. Fordi vi KUN kan læse vores litteratur i den historiske kontekst, de er skrevet i. Karen Blixen var hverken rødstrømpe eller nyfeminist., Hun og hendes bror blev født før år 1900 - og de er børn af den tid, de voksede op i. Hun var hverken rødstrømpe eller nyfeminist. Men hun var en kvinde, der tog store skridt i forhold til at være selvberoende, selvforsørgende og kulturoverskridende som forfatter og kvinde. Det kan vi lære meget af, som kvinder og som samfund i 2020 og 2021 - i en tid, hvor perfektion, 12-taller, karriereræs, depressioner, selvmord og manglende selvværd og selvtillid tager til - både hos unge piger og kvinder og drenge og mænd.

Jeg kan anbefale de to bøger. De er en skøn rejse i fortiden. Både historisk, kulturelt og politisk. Og Swienty er en fængslende forfatter!

Elisabeth Møller Jensen - "At se med egne øjne - Mit Kvinfo"

Og så til noget nutidigt. Jeg har fulgt KVINFO og Elisabeth Møller Jensen på afstand i mange år. Jeg blev aldrig rødstrømpe. Forsøgte mig med Femø, men blev afskrækket af Lesbisk Bevægelse, som ihvertfald på Femø var temmelig sekterisk. Selv små drenge var ikke velkomne på Femø dengang, hvis Lesbisk Bevægelse skulle bestemme! Så mødte jeg Elisabeth - på Facebook for nogle år siden. Vi blev venner. Og jeg tilbød hende at anmelde hendes bog:  "At se med egne øjne - Mit Kvinfo", som handler om hendes tid som direktør for KVINFO. Jeg havde fulgt Liberal Alliances frontalangreb på KVINFO og KVINFO's organisation og bibliotek - i Lars Løkkes regeringstid. En totalt inkompetent minister, Mette Bock, ønskede at nedlægge biblioteket og overføre det til Det Kgl Bibliotek. Og at reducere statens tilskud til KVINFO. Tyveri ved højlys dag. Biblioteket var samlet gennem en årrække - af frivillige, af rødstrømper, af kvinder, og af mænd, som mente, at et blibiotek, der beskæftigede sig med køn, var vigtigt. Og det havde vist sig, at gymnasieelever, af begge køn, flittigt brugte biblioteket, når de valgte at skrive store opgaver om køn. Det lykkedes Mette Bock at stjæle biblioteket og overføre det til Det Kgl. Bibliotek, og at beskære tilskuddet til KVINFO, med nogle totalt usaglige argumenter!  Gymnasieelever under 18 år kan IKKE længere låne de bøger!! Alt dette skriver Elisabeth om i sin bog, hvor hun dokumenterer angrebet - både på KVINFO og biblioteket - OG på kvindebevægelsen som sådan. Jeg anmeldte bogen på Facebook i sommer 2020. Og jeg var meget glad for den indsigt, jeg havde fået i den del af nutidshistorien, som jeg kun havde kendt på afstand. Og jeg er meget glad for, at jeg har lært Elisabeth at kende. Tak for det, Elisabeth! Jeg håber, at nogen af jer andre bliver nysgerrige efter at læse bogen. Den giver et vigtigt indblik i nutidshistorie og giftige politiske angreb på mennesker og institutioner, som "man ikke kan lide" - uden skelen til, at der begås et bevidst historisk overgreb på væsentlige dele af vores demokrati!

OG så til Carsten Jensen!

Jeg ved ikke, hvornår jeg stødte på Carsten Jensens navn første gang. Det er MANGE år siden. Jeg har læst hans klummer og kronikker m.v. gennem årene, og jeg har egentlig altid haft sympati for ham. Men samtidig har jeg tit tænkt:; HAN er godt nok skrap og heftig! Folk fik det glatte lag - især folk fra blå blok. Der var stort set ingen formildende omstændigheder. Og nej, jeg var sådan set ikke uenig - men jeg ville aldrig selv give den så fuld skrue, som han gjorde. Det medførte, at jeg i årevis IKKE læste hans bøger. For jeg orkede simpelthen ikke "den sure gamle mand"!! Ikke så mange sider ad gangen.

Her under coronaen fik jeg så "Vi, de druknede" i hånden. OG SÅ VAR JEG SOLGT!! Jeg læste og læste og læste - og kunne slet ikke stoppe! Undervejs kom min undren til syne: Er det her virkelig den samme mand, som skælder og smælder over nutidige politikere og faggrupper - uden skelen til, at de sikkert også har OK sider og er mennesker som han og jeg? Og så læste og læste og læste jeg igen.

Jeg kender Ærø lidt. Jeg har gode venner, der har boet på Ærø og jeg har gode venner, der har haft sommerhus på Ærø. Og jeg har undervist på plejehjem og i dagplejen på Ærø. Så jeg har været der nogle gange. Ikke tit, men flere gange. Jeg har nydt at være der. Det er en skøn ø. OG, da jeg læste "Vi, de druknede", blev jeg fuldstændig opslugt. Fra den ene generation til den næste. Fra det ene barn til det næste. Fra den ene familie til den næste. Hvor blev alle skideballerne af? Hvor blev hudfletteriet af? Hvor blev de nærmest kinesiske møgfald i "hundehoved"-stilen af. DE VAR DER BARE IKKE!! Her var en bog, på næsten 700 sider, som beskrivende, malerisk, empatisk, medlevende og formentlig også så historisk korrekt som overhovedet muligt, beskrev flere generationer af Æreøbeboere, hvor mændene var på havet og kvinderne derhjemme med børnene; hvor mange af mændene aldrig kom hjem igen; hvor drengene ville være søfolk som deres far, selvom havet havde taget ham; hvor kvinderne slugte sorgen over tabet af manden, for der skulle være mad og tøj og hverdag til børnene, selvom far aldrig mere kom hjem. Hvor tiden gik sin gang, hvor 1.verdenskrig kom og gik, hvor 2. verdenskrig fulgte efter. Og hvor menneskene beskrives levende, nærværende og troværdige. Hvor mennesker med had i hjertet og mennesker med savn og kærlighed lever side om side. Og hvor Marstal fremstod som en hjemstavn, som alle har et tilhørsforhold til. 

Da jeg lukkede bogen, tænkte jeg: wau en oplevelse, wau en fortælling. Og jeg så for mig billederne af skibene på de plejehjem på Ærø, som jeg har undervist på. Og så min undren: Hvad er der med den mand, ham Carsten Jensen. Hvordan går det til, at han er så bredspektret? Det får jeg nok aldrig svar på. MEN - jeg har fået løftet gardinet en smule. For jeg fik hans sidste bog i julegave af min kæreste!

ØVLSER I AFSKED - En coronakrønike

Jeg lukkede bogen efter sidste kapitel i dag. Den 2. januar 2021. Den er godt nok en øjenåbner. For mig ihvertfald!

Bogen handler om mange ting. Men først og fremmest om tre omdrejningspunkter: Tabet af sønnen, Ralph, på bare 25 år, som døde i Afrika, mens han var på træning i at bekæmpe krybskytteri; Coronakrisen og Klimakrisen. Ja, jeg er så gammel, at jeg vælger at skrive de her ting med stort, for de er vigtige.  Megavigtige. For de handler om tab og dyb, dyb sorg. De handler om den tid vi lever i lige nu - med corona og isolation og restriktioner - og om klimakrisen, som de fleste af os ikke har taget alvorligt nok indtil for kort tid siden, selvom udløbdatoen nærmer sig med hastige skridt.

Undervejs har jeg haft flere flash-backs. Jeg er født i 1944, et år og 2 måneder før slutningen af 2. verdenskrig. Jeg har haft flere grimme oplevelser undervejs. Den første er, at min mor døde, da jeg kun var 4 år. Jeg kan ikke huske hende. Der er kun et sort hul i min hukommelse. Men EN TING er helt klar: Hun har været en ENGEL i mit system, altid. Til trods for en ateistisk opdragelse. Og DET har været min redning. Jeg har haft en mor, der var EN ENGEL. Hvor mange har mon det?? Lysets engel går med glans, er min yndlingssalme, selvom jeg ikke er folkekirkekristen!

Så blev jeg 21. Jeg blev opstillet til et kommunevalg for SF, og Hanne Reintoft var med til et offentligt møde i Herlev. Temaet husker jeg ikke. Men undervejs i diskussionen fik jeg sagt noget, som faldt en ældre mand for brystet. Han rejste sig op og truede mig med noget i den her retning: Hvis russerne kommer til Danmark, så skal jeg sørge for, at du bliver henrettet! Du er jo 5. kolonne!

Jeg havde mareridt i lang, lang tid efter det angreb!

Mange år senere var jeg medlem af KAP og stod og solgte "Arbejderavisen" i Farum Midtpunkt. En kæmpestor mand fra DKP dukkede op, han var aggressiv og truende, og sagde til mig: Hvis jeg får mulighed for det, så kommer jeg og giver dig et nakkeskud en dag!

Det gav mig endnu en periode med mareridt!

Og - hvad har det så at gøre med Carsten Jensen? ALT - synes jeg! For gennem læsningen af de to bøger, går det pludselig op for mig, hvorfor han er så bredspektret. Jeg kender ikke hans biografi, og det betyder ikke noget lige nu. Det, der betyder noget er: 

At jeg har fået indblik i både vreden, forbitrelsen, raseriet over undertrykkelsen af mennesker - på den ene side - og omsorgen, kærligheden, sorgen, bekymringen for fremtiden, ønsket om fællesskab og sammenhold, savnet af en søn, omsorgen for alle os andre - parret med vreden over alle de svigt og løgne og bedrag, som vi udsættes for - HVER DAG!

Jeg har altid været vred, jeg har altid forsøgt at bekæmpe undertrykkelsen (det kniber efterhånden med alderen, ihvertfald på det lavpraktiske plan!), har altid skrevet og sagt og gjort ting. Men da jeg fik læst Carsten Jensens seneste bog, faldt nogle brikker på plads. 

Vi rummer allesammen både vreden og kærligheden; sorgen og bekymringen for fremtiden. Vi skal blive ved og ved og holde alle følelserne i sving. Giver vi op, er døden et skridt nærmere. Jeg er ikke bange for at dø, men jeg vil ikke være en grøntsag. Når tiden kommer, er det tid. Ikke før!

Undskyld Carsten Jensen, at jeg var så langsom. Dejligt, at du fik mig til at åbne øjnene.,

Kærligst Jytte