Her dukker der ting og sager op, som jeg har lyst til at skrive og dele med andre!
lørdag den 25. marts 2023
BETYDER "WOKE" AT VÆRE VÅGEN - ELLER - ER DER NOGEN, DER HAR SOVET I HISTORIETIMEN?
søndag den 8. maj 2022
NÅR DU FLYGTER, SKAL DU HUSKE DETTE!!
Jeg håber, at I vil kommentere.
onsdag den 6. april 2022
Konsekvenserne af DF's flygtningepolitik og adskillige regeringers kamp om stemmerne! og det forfærdelige menneskesyn, som råder i Danmark!
Kan I huske, dengang Pia Kjærsgaard gik i spidsen for, at vores flygtninge selv skal betale for tolkebistand hos lægen og tandlægen og andre vigtige steder i samfundet - med bl.a. den begrundelse, at de jo "bare" skulle tage sig sammen og lære dansk! Allerede dengang var det hårrejsende arrogant. Hårrejsende. For, hvordan i alverden skal flygtninge bære sig ad med at lære dansk, når de er i krise, og at dansk samtidig - efter adskillige sprogkyndiges faglige viden og udsagn - er hundesvært at lære??
Jeg er i dag blevet konfronteret med konsekvenserne af en menneskefjendsk og hovedløs flygtningepolitik gennem de seneste mange, mange år. En politik, der har været styret af mange ting og problemstillinger, hvoraf de vigtigste, efter min mening, er følgende: Manglende viden om, hvad det vil sige at være flygtning fra et krigshærget land. Manglende evne og viden til at skille begreberne migrant og flygtning. De senere år har jeg oplevet, at flygtninge fra bombehærgede byer i bla.a Syrien, kaldes migranter. End ikke pressen, den skrevne og den billedbårne, magter at skelne! En migrant er en udvandrer, som svenskere og danskere var det, da de rejste til Amerika i slutningen af 1800 tallet, væk fra dårlig jord og sult. En flygtning er et menneske, der som ukrainerne i dag, flygter fra en aggressor, der smadrer byer og mennesker med bomber, missiler, raketangreb, personlige overgreb, mishandling og tortur.
De syriske flygtninge er FLYGTNINGE - præcis som de ukrainske flygtninge. Begge lande er, og har været, udsat for angreb fra en eller flere aggressorer. Syrerne fra diktator Bashar al-Assad OG PUTIN, ukrainerne - indtil videre af PUTIN og hans soldater og voldelige våben, tankvogne, fly, missiler og raketter.
Putin har faktisk ØVET sig i Syrien, så han blev klar til at invadere Ukraine.
De danske politikere har snorksovet. I årevis. Regering efter regering. Eller også, så har de danske politikere bevidst valgt at være blinde og døve og totalt uvidende om ting, som almindelige danskere som jeg, GODT ved ikke passer. Ting, som fremgår af dokumentation alle vegne fra. Human Rights Watsch, Amnesty International, diverse ngo'er i de krigshærgede lande, FN, EU, osv osv. Også den danske presse har langt hen ad vejen valgt den samme vej. Ikke se, ikke høre, ikke tale - ikke fatte en dyt af, hvad der foregår i verden, og ikke fatte, hvad krig er.
MEN, så rykkede krigen tættere på. Til Ukraine. Til mennesker i vores "baghave". OG, så kom der andre boller på suppen!! Så var der pludselig plads til PUTIN's ofre. Så blev der budt velkommen med åbne arme. DET VAR PÅ HØJE TID. OG TAK FOR, AT I ENDELIG ER VÅGNET OP!! Selvfølgelig skal ukrainerne hjælpes ALT DET VI KAN. Men - DET skal vores andre flygtninge også. Hver og en. Fra NU af!
Matthias Tesfaye står nu der, og ligner julemanden. Han er blid og blød og vennesæl og vil ukrainerne alt det bedste. Jeg er helt enig med ham. Vi SKAL hjælpe ukrainerne. Men, hvis han tror, at det størknede blod på hans hænder - at syrisk og afrikansk blod på hænderne forsvinder - puff - væk - fra virkelighedens verden, så tror han fejl. Tesfaye, Stocklund og Mette Frederiksen HAR blod på hænderne, og det forsvinder ikke af, at de pludselig er blevet overfaldet af momentan humanisme. De syriske og afrikanske familier lider, de glemte børn og deres mødre i kurdiske flygtningelejre lider, takket være vores politikere!
For syrerne lider, afrikanerne lider. Der er flygtninge fra Syrien og afrika, der er flygtet UD af Danmark. Fordi den danske udlændingepolitik er racistisk og inhuman. Overfor de "forkerte" flygtninge. OG, det er den stadig!
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet fører dansk flygtningepolitik. OG de har valgt at mistro syriske og afrikanske flygtninges beretninger om risikoen ved at vende "hjem". De vælger at tro, at de bliver fyldt med urigtige historier. OG, det er politikerne, der har tegnet retningen og politikken.
I dag mødten jeg så resultatet af en racistisk og mistroisk og umenneskelig flygtningepolitik. Min syriske ven, lad os kalde hende Yasmin, er lige nu alenemor. Hendes voksne datter har fået en psykisk sygdom, formentlig fremprovokeret af ptsd. Hun bor et andet sted i Danmark. Hendes mand og to sønner er flygtet ud af Danmark, fordi de danske flygtningemyndigheder ikke har taget den risiko, der er forbundet med at rejse hjem ("Damaskus er sikker") alvorligt. Han er i risiko for at blive tortureret, fængslet, dræbt, hvis han vender "hjem". De to sønner er "grydeklare" til at blive soldater for Bashar al-Assad. Derfor er de flygtet med deres far. Tilbage sidder så deres mor og en lillesøster.
OG, så er jeg tilbage ved min begyndelse: Pia Kjærsgaatrds argumentation for, at flygtninge selv skal betale for tolke, når de besøger læge og tandlæge m.v. Flygtninge, som IKKE taler ordentligt dansk. Både fordi det danske sprog er hundesvært at lære, hvis man kommer fra en helt anden sproggruppe som voksen og ikke har lært andre fremmedsprog, OG fordi mennesker i KRISE faktisk er ude af stand til at lære noget som helst. De går i stedet i panik, bliver stressede, udvikler angst - og i værste fald ptsd og/eller anden psykisk sygdom. Dette gælder faktisk også danskere, der mister ægtefælle, arbejde, børn, bolig. I krise kan ingen lære noget. For der er alting vendt på hovedet af sorg og ulykke og bekymring for fremtiden.
Vi har i Danmark i rigtig mange år haft rehabilitering af flygtninge og torturofre. Rigtig god rehabilitering. Mange har fået hjælp derfra - men det ser ud til, AT DE DANSKE MYNDIGHEDER INTET HAR LÆRT AF DET!! INTET. Politikerne kører ud af en vej, der ender blindt. Som afstedkommer psykisk sygdom, en masse lidelse, i flere tilfælde er flygtninge døde i Danmark under dette pres. Pga stressrelaterede sygdomme og pga selvmord!
Danske inkassofirmaer lever HØJT på denne politik. De sender stimevis af rykkerskrivelser ud, med 150-200 kr. i rykkergebyr. Med forhøjelse til 400 og 600 kr. i administrationsomkostninger. For at ende med, at en regning på f.eks. 350 kr. er vokset og vokset og vokset - til flere tusinde kroner. Jo højere regningen bliver, jo værre bliver presset på flygtningen. Jo større bliver angsten. Jo større bliver lysten til IKKE at være her. Ikke i Danmark. Ikke i livet. Den menneskelige deroute bliver total.
Aggressive inkassofirmaer, aggressive politikere på TV-skærmen, aggressive indslag og opslag på bl.a. Facebook og aggressive danskere, der heller ikke har fattet, hvad der foregår, får mennesker til at føle: Jeg er intet værd, ingen i DK kan lide muslimer, ingen i DK kan lide mennesker med brun hud. Vi har tjent penge og betalt skat i 5-7-9-11 år til Danmark, og ligemeget hjælper det. Danmark siger til os: Skrub hjem, vi vil dig ikke!
Kære Danmark og kære danskere: VÅGN OP!! Vi mishandler vores syriske og afrikanske flygtninge og sender dem i udrejsecenter. Nogle flygter ud af landet. Ved siden af, LIGE ved siden af, byder vi ukrainere hjerteligt velkomne. JEG FORSTÅR GODT, at syrerne og afrikanerne ikke kan forstå, hvad der egentlig foregår. OG DET KAN JEG FAKTISK HELLER IKKE.
En flygtning: er en flygtning: er en flygtning! Uanset religion, hudfarve, nationalitet, sexualitet, uddannelse og politisk orientering.
HVIS vi ønsker at leve i en verden, hvor vi behandler alle mennesker ordentligt, så er chancen her NU. Grib den og gør noget for ALLE vores flygtninge. Uanset hudfarve, religion og etnicitet.
Kærlige tanker og vrede udbrud
Jytte Høj Hammer
mandag den 21. marts 2022
ER EN FLYGTNING EN REEL FLYGTNING??
Samtidig med, at HELE Danmark står i KØ for at hjælpe ukrainske flygtninge, som kommer hertil, har jeg i dag været i FOGEDRETTEN med en syrisk flygtning. En bizard oplevelse!!
Og lige her vil jeg sige: VI skal hjælpe de ukrainske flygtninge, ALT det vi KAN. Hver eneste dag. Lige nu.
MEN JEG UNDRES! For samtidig med, at hele Danmark stiller op, samler tøj ind, sender støttekroner, kører til Ukraine for at samle flytgtninge op, stiller huse eller værelser til rådighed, stiller sig selv til rådighed - så sidder jeg der. I Fogedretten, med en syrisk flygtning! HVORFOR???? Fordi han ikke har kunnet betale sine faste udgifter. Udgifter til telefon, til bil, til abonnementer. HVORFOR? Fordi den danske stat har taget hans opholdstilladelse fra ham!
HAN HAVDE FULDTIDSJOB, HAN BETALTE SKAT (I 7 ÅR), han forsørgede sin familie, han satte sin bolig i stand. Han knoklede nærmest i døgndrift - for sin familie og for sin tilstedeværelse i Danmark. Han VILLE OS og Danmark, han ønskede at være HER. MEN, Danmark ville IKKE ham, ville IKKE hans bidrag (selvom vi mangler arbejdskraft!!) For han er "forkert", han er fra Syrien, han er brun i huden og han er (sækulariseret) muslim.
Så sad vi der i FOGEDRETTEN. Med krav på det ene og det andet, som han ikke kunne betale. Hvorfor???? FORDI DANMARK HAR TAGET OPHOLDSTILLADELSEN FRA HAM, har forbudt ham at tjene penge og har lukket hans private virksomhed, og har sagt: DU må ikke tjenepenge, du må ikke forsørge din familie, du skal lukke og slukke, for vi vil ikke have dig her!! Rejs HJEM, for Syrien er sikker!!
Vi taler om et Syrien, hvor Putin har øvet sig i at angribe andre lande. Hvor han har øvet sig i at bombe huse med civile borgere. Hvor han har øvet sig i at være aggressor i et fremmed land! Nu folder han aggressionen helt ud, i Ukraine! OG DE flygtninge vil vi GERNE hjælpe!!
HVAD pokker foregår der i Danmark? Hvad har vi egentlig gang i?
ER et MENNESKE ikke længere et menneske? Er en flygtning ikke længere en flygtning? HVOR ER VI PÅ VEJ HEN??
Det er rablende og selvfølgelig er et menneske et menneske, og selvfølgelig er en flygtning en flygtning. MEN åbenbart ikke i den nuværende regerings optik. For HER er der forskel. Kommer du fra Mellemøsten eller Afrika, så er du ikke en rigtig flygtning. Du er en migrant, som gerne vil flytte dig væk fra dårlige levevilkår. Den krig, du flygter fra, er ikke en "rigtig" krig. Putinds bomber er IKKE rigtige bomber! Hans bomber i Syrien er kun "for sjov" (eller hvad han nu vil kalde dem).
......og nu er vi på den 21. marts, og det er ike blevet bedre. På nogen måde. De ukrainske flygtninge er nu oppe på 3 millioner ++ - et tal vi aldrig før har set.
I går var jeg sammen med en 10 årig syrisk flygtning. En pige. Hun er sort af angst indeni. Hun vil ikke udenfor en dør, vil ikke i skole, vil ikke med på ture. Og når jeg spørger hende, HVAD SKER DER I DIN KROP, når du ska eller er på tur, siger hun: Jeg får hovedpine." "Får du også hovedpine i skolen??" "JA. Jeg vil helst bare være derhjemme. Jeg vil helst bare være derhjemme, også når min mor tager på tur."
Kære venner, vi taler om et barn, der mistde kontakten til sin far, da hun var to år. Så kom hun til Danmark 4-5 år senere, og familien blev samlet. Nu er hendes far FLYGTET VÆK FRA DANMARK - fordi de danske myndigheder IKKE vil tro på, hvad han fortæller om sin flugt.
Han er krigstraumatiseret, hans familie er krigstraumatiseret, hans yngste barn har angst, og hun har ikke ord på, HVAD hun er angst for. For, hun var for lille, da alt det her begyndte, så hun har kun sin krop tl at fortælle, at noget er forkert. Den fortæller hende: Jeg vil ikke ud i verden fra mit hjem, jeg er bange, jeg tør ikke noget.
Hendes far er flygtet. VÆK fra Danmark. Så, nu er hun igen bange. Hvor er han? Hvad sker der med ham?
Jeg spørger vores STATSMINISTER, VORES UDLÆNDINGEMINISTER og Socialdemo- kratiets UDLÆNDINGEORDFØRER:
Fortæl mig lige, hvad forskellen er på et syrisk barn og et ukrainsk barn på ti år. De har begge oplevet PUTINS bomber, de har begge oplevet, at lejligheder og huse og skoler og hospitaler er blevet bombet. De har begge oplevet, at mennesker, som de kender, er blevet slået ihjel. De har begge oplevet, at der ikke er mad og medicin nok. De har begge oplevet, at deres familier er blevet smadret. De har begge oplevet, at menneskerettigheder og demokrati er en saga blottt!
Hvori består forskellen på behandlingen af det syriske barn og det ukrainske barn - i jeres op+tik?
I min optik er der INGEN forskel, og jeg anklager jer for meddelagtige i krigsforbrydelser mod børn i denne verden!
ilsen
Jytte
søndag den 6. marts 2022
FLYGTNINGE!
EN FLYGTNING ER EN FLYGTNING!! ET BARN ER ET BARN!!
Mens jeg sidder her og skriver, er det tæt på 10 døgn siden, Rusland invaderede Ukraine. Det er rædselsfuldt. Det er forfærdeligt. Det er krisefremkaldende og det er angstprovo- kerende!!
Jeg ønsker, at ukrainerne får al den støtte, de kan få, og jeg glædes over, at så mange danske familier og organisationer stiller op med hjælp. At danskere kører til Ukraine med hjælp i form af tøj og dyner, bamser, sko, og alle mulige andre fornødenheder. At nødhjælpsorganisationerne stiller op med medicin, fødevarer, vand, tæpper, medicin og fagpersonel. Og at Europas regeringer foranstalter boykot af Putin-regimet i form af restriktioner såsom økonomisk boykot med nedlukning af bankforbindelser, salg af varer, modtagelse af gas - og alle mulige andre transaktioner mellem Europa og Rusland. DET er godt, og det er dejligt at se, at Europa - for en gangs skyld - står sammen om et mega vigtigt projekt.
Ingen ved, hvor det her ender, og vi holder nok alle vejret, for det kan gå så gruelig galt!
Når det er sagt, så er jeg nødt til at spørge:
Hvorfor er flygtninge fra f.eks. Syrien, Afghanistan, Iraq og Afrika IKKE blevet modtaget med den samme kærlige og imødekommende gestus? Hvorfor er en KRIGSFLYGTNING fra disse lande blevet oversat til en MIGRANT - dvs en, der "bare" rejser et andet sted hen, for at få et bedre liv. Som vores fattige bønder og soldater, der tog til Amerika, fra bl.a. Sverige og Danmark og resten af Europa - for ca.100 år siden. DE var IKKE krigsflygtninge. De var fattige, de boede på husmandssteder og soldatersteder, hvor de ikke kunne brødføde sig selv, fordi jorden var for dårlig og for stenet og for ubrugelig. DE VAR MIGRANTER, MEN DE VAR IKKE FLYGTNINGE!!
Den danske presse har her et stort ansvar. For pressen formidler viden og fakta. Pressen har FORMIDLET, at flygtninge fra krigszoner er MIGRANTER, men det er de ikke. De er KRIGSFLYGTNINGE. Mange af dem er traumatiserede, og har i virkeligheden brug for hjælp til at bearbejde deres traumer.
I Danmark er disse flygtninge blevet mistænkeliggjort. Nogle partier spreder historier om, at det er menneskesmuglerne, der "kører med klatten" (mit udsagn), og at vi skal bekæmpe menneskesmuglerne. Og, at vi skal sørge for, at "nærområderne" tager sig af "deres" flygtninge. Nærområderne huser i tusindvis og hundredetusindvis af flygtninge, og nogle af dem er gået i knæ under byrderne. For mad og husly og tøj og skolegang og sprogkurser osv koster PENGE, og "nærområderne" har ikke nær så mange penge, som vesten har! Det er vesten, der er de rige!
OG, hvordan var det lige, det var? Hvem var det,der gik ind i Iraq og lavede krig der, og slog Saddam Hussein ihjel pga "masseødelæggelses- våben" - som ikke eksisterede i virkeligheden? Hvem var det, der gik ind i Afghanistan for at bekæmpe Taleban, for derefter, efter 20 år, at forlade Afghanistan over hals og hoved, for derefter ikke at ville hjælpe de tolke og andre afghanske medarbejdere ordentligt, men blot give dem midlertidigt ophold?? Hvem var det, der - endnu længere tilbage - forsøgte at bekæmpe Vietnam - i årevis? Hvem var det, der hentede sorte mennesker til USA? Hvam var det, der "ejede" de Vestindiske øer - og gjorde indbyggerne til slaver? Hvem var det, der koloniserede Grønland - og som stadig har enormt svært ved at give slip og i respekt lade Grønland være grønlændernes land? Jeg kunne blive ved. Svaret er: DET VAR DANMARK OG USA OG EUROPA. Hvorfor?? Fordi der var PENGE I DET. Der var - og er - olie, mineraler - bl.a. uran, guld, diamanter - billig arbejdskraft - mennesker, der var og er analfabeter og ikke kender til, hvad styrkeforhold er. OSV OSV OSV Den historie er lang og grusom, og det taler ikke til vestens fordel. Tværtimod! Den fortæller en historie, som de færreste af os vil tage ejerskab på!
I de senere år har de samme vestlige lande forsøgt at komme helt og aldeles udenom VORES ANSVAR. Det er religionens skyld, der er det med "barnebrudene", der er kvindeundertrykkelsen, der er menneskesmuglerne, der er uddannelsesniveau, der er bl.a. bla. bl.a. bla.
Tilbage til DANMARK den 6. marts 2022. KÆRE VENNER! I Europa og USA - ligger vi, som vi har redt! Vi har udplyndret, vi har stjålet, vi har snyltet, vi har undertrykt, vi har foragtet og ringeagtet, vi har øvet vold og overgreb, vi har nasset og vi har været nogle rigtig, rigtig dumme svin.
DET er første gang i mit liv, at jeg skriver VI om det her. Men det er sådan det er. For jeg er en del af det her VI, for jeg er dansker og europæer. Så jeg er en del af det fælles vi!
Når jeg så kigger på situationen LIGE NU - med Ukraine i centrum. Så vil jeg sige: GODT, at I andre ENDELIG melder jer ind, og vil støtte mennesker i nød. DET er nødvendigt og det er godt. En flygtning er en flygtning. Og han/hun/de har brug for hjælp fra os andre. Et barn er et barn, uanset nationalitet, hudfarve, religion, forældrenes politiske observans. DE SKAL HJÆLPES
SOM FOLKEPENSIONIST BLIVER JEG NØDT TIL AT HOLDE FAST I DE SYRISKE FLYGTNINGE. For, de er nu blevet mine venner, og de har brug for mig, og de har brug for de få kroner, som jeg kan undvære.
OG, så er det jo enormt godt, at Danmark er vågnet op og ønsker at hjælpe flygtninge, når de bliver angrebet af despoter, imperialister og "klaphatte". For - det rækker folkepensionen altså ikke til, når man er i mindretal om det!!.
Kærlige hilsener
til ALLE vores flygtninge!
Jytte
torsdag den 20. januar 2022
TANKER OM UDLÆNDINGEPOLITIK!!
I Danmark
bliver mennesker sendt i fængsel
uden at have været
for en dommer.
Flygtningeminister
Matthias Tesfaye
siger,
at det er Udlændingestyrelsen,
der har ansvaret for
DET.
For han har glemt,
at det er hans
ansvar,
hvad Udlændingestyrelsen
beslutter!
I Danmark er det din
forbrydelse,
at du er fra
et ikke vestligt land.
I Danmark
er det din forbrydelse,
at du er
muslim.
Ingen spørger,
om du vil
demokrati.
Ingen spørger
om du vil
frihed.
Ingen spørger
om du vil
arbejde
og forsørge dig selv.
Ingen spøger, hvor længe
du har betalt skat,
og hvor mange
du har forsørget,
for du er
bare
en fucking muslim,
og du skal BARE
rejse hjem!
Når du kommer fra et land,
hvor det er diktatoren,
der bestemmer
og hvor du risikerer
at blive lemlæstet,
tortureret,
voldtaget,
slået ihjel,
fængslet,
så kan du’
passende
flytte i et udrejsecenter
indtil diktatoren engang
er væk!
Og ja, vi mangler
arbejdskraft,
vi mangler hænder,
vi mangler nogen,
der gerne vil
Danmark.
Men nogen i
Danmark KAN
og VIL ikke se,
at nogle af hænderne
ER her,
at nogle VIL Danmark,
at nogle har betalt skat
i årevis.
Og at nogle
faktisk elsker os
og vores land,
men det er
uden betydning.
For selvom
Inger Støjberg lige nu
er væk,
måske i fængsel,
så er hun afløst af
Matthias Tesfaye,
hvis far er
en sort mand fra Afrika,
og som var flygtning
selv
og han – Matthias
er enten sur på sin
far,
eller helt kold i røven
over,
at hans lidelsesfæller
kan ryge på Kærshovedgaard
i stedet for i Folketinget,
som flygtningeminister!
For han tror på,
at de nok er kriminelle,
radikaliserede,
ude på noget,
fulde af løgn
eller snyltere.
OG
han kæmper
imod menneskesmuglere!
Sådan går det
når de undertryktes parti
og dets ministre,
fuldstændig glemmer
vores historie,
vores forpligtelser,
vores solidaritet,
vores empati
og
vores ansvar!!
Jeg håber, at nogen - at vi - snart bliver en lille smule klogere!!
Jytte
søndag den 16. januar 2022
"SKAM DIG" - eller - Tag dog ansvar for pokker!!
På Facebook oplever jeg rigtig tit, at danskere siger "SKAM dig" til politikere og andre, der overtræder menneskerettighederne, gæstevenskabet, medmenneskeligheden.
Og, jeg kan mærke, at det giver et "GIP" i mig.HVER gang jeg ser det udsagn! For, hvad har vi gang i, lige der?
Jeg er vokset op i 1950'erne, og der var SKAM og SKYLD voldsomme opdragelsesmetoder. Når de voksne mødte deres egne begrænsninger, hvis børnene overtrådte "reglerne", råbte de "skam dig". Råbet afstedkom skyld og skam, ofte uden, at vi som børn faktisk vidste, hvad det gik ud på. Men skylden og skammen "kravlede på os", og blev til en ubærlig byrde, som vi ikke kunne håndtere, og som mange af os aldrig slap ud af på et senere tidspunkt! Skam og skyld blev et vilkår, og ingen af os anede faktisk, hvor det kom fra!
Det kunne komme fra vores forældre, som ikke accepterede børnenes anderledes måder at være iverden på. Det kunne komme fra lærere, som havde faste meninger om, hvad der var rigtigt eller forkert, OG detkunne komme fra magthavere, som ønskede,at vi skulle gå i en bestemt retning!
NU - i 2022 - florerer både skam og skyld stadig. Og begrebet SKAM DIG dukker op på Facebook, nærmest dagligt.
Til gavn for HVEM?
Måske til gavn for livstrætte, alderstyngede gamle familiemedlemmer?
MEN IKKE til gavn for flygtninge, for vores samfund, for vores fællesskab, for vores integration og for vores humanistiske fællesskab!
FOR SKAM er noget lort, der dræber sjæle og nedbryder mennesker. Skam udsætter mennesker for at skrumpe, for at føle sig mindreværdige, for at føle sig IKKE-OK. Skam får mennesker til at krybe langs væggene, og får mennesker til at opleve, at de ikke er værdige i samfundet, i familien, i netværket. SKAM bryder sjæle ned! I kølvandet på skammen, kommer skyldfølelsen.
Selvom jeg har været udsat for et overgeb, så er det NOK min egen skyld. SÅ jeg siger det IKKE til nogen, for jeg var nok selv "uden om det"!
SÅ jeg vil gerne ændre SKAM og SKYLD til: ANSVAR og ansvarlighed!
Jeg synes IKKE, at Rasmus Stoklund og Mattias Tesfaye og Mettte Frederiksen skal SKAMME SIG eller FØLE SKYLD over, at de fører en totalt uansvarlig udlændingepolitik i Danmark. Det er fuldstændig op til DEM, hvilke følelser de har, når det kommer til udlændingepolitik og flygtningepolitik.
MEN jeg synes, at DE SKAL TAGE ANSVAR FOR DERES POLITIK!! JEG SYNES, AT DE SKAL FORHOLDE SIG TIL, at deres udtalelser om flygtninge medfører, at flygtningebørn ikke kan sove trygt om natten og at de genoplever krig og vold. Jeg synes, at de skal forholde sig til, at mennesker med flygtningestatus går fuldstændig ned, fordi de bliver udvisningstruede, efter at de i årevis har bakket Danmark op, har arbejdet, har betalt skat og har forsørget sig selv! Jeg synes, at politikere har pligt til at forholde sig til virkeligheden, og at de derfor har pligt til at SE og FORSTÅ, hvad der egentlig foregår. DET gør de faktisk ikke i dag! Regeringen fordrejer virkeligheden. Regeringen lyver om kendsgerningerne. Og regeringen nægter at forholde sig til fakta.
Så, hvis Skam og Skyld bliver omsat til Ansvarlighed og Ansvar, så tror jeg, at vi ville komme et stykke videre i en forfærdelig situation! For, lige nu kommer vi IKKE videre, og, det gør regeringen faktisk heller ikke! I stedet lurer der en boomerang, som regeringen forhåbentlig snart får lige i nakken, fordi de IKKE tager ansvar og IKKE er Ansvarlige!
KH
Jytte
fredag den 14. januar 2022
STØTTEPARTIERNE HOLDER MUND OG ER USYNLIGE!!
Lundby den 14. januar 2022
”Kære” Støttepartier!
Hvor længe vil i blive ved med at sidde på jeres hænder?
Hvor længe vil I tie? Hvor længe vil I finder jer i den danske
udlændingepolitik??
Jeg VED godt, at I ikke holder mund i dagligdagen overfor
regeringen. Men i den offentlige debat er I usynlige! I min optik er I derfor
usynlige. For hvis danske vælgere IKKE kan se og høre jeres stemme, så findes
den faktisk ikke!
Jeg er en af de vælgere, der aldrig har stemt på
regeringspartiet. Men jeg har stemt på et af jeres partier. Gennem mange år. Og
jeg har været glad for, at I stillede op, efter sidste Folketingsvalg. At I tog
et ansvar, og bakkede en socialdemokratisk regering op.
DET er jeg ikke længere. For jeg kan ikke se jer, jeg kan
ikke høre jer, og jeg kan ikke genkende den politik, som I sagde, at I ville
stå inde for. For, den er ikke eksisterende.
Jeg er tæt på de syriske flygtninge. Og jeg er rystet i min
grundvold. Danmark mishandler mennesker. HVER ENESTE DAG!! Danmark mishandler
syriske børn, HVER ENESTE DAG OG NAT. Danmark træder menneskerettigheder under
fode, hver ENESTE DAG. OG, ingen af jeres vælgere kan se og høre, at I gør
noget ved det, overhovedet!
I lang tid kom der nogle velmente PIP, fra bl.a. Rosa Lund.
Men det er nærmest ophørt. Og vi hører intet fra Pia Olsen Dyhr. Når der kommer
noget fra Sofie Carsten Nielsen, handler det mest om, hvem hun vil stemme
på/ikke stemme på som kommende statsminister.
Hvad med menneskene i alt det her? Hvad med de syriske
flygtninge? Hvad med de syriske børn? Hvad med anstændigheden og humanismen? Vi
hører stort set intet fra jer. Hvad står der i jeres ”Forståelsespapir”. Hvor
ER I – og HVOR er I på vej hen?
Udlændingepolitikken bliver mere og mere grotesk.
Integrationsministerens udtalelser bliver mere og mere groteske, de seneste
faldt i EU den 12. januar i EU. Vrøvl og sludder og udenomssnak. INGEN
holdninger, ingen kendsgerninger, INGEN politik.
Så nu spørger jeg jer! HVEM skal danskerne stemme på til
det næste folketingsvalg? Lige nu lægger I navn og ry til den mest blå
flygtningepolitik i mands og kvindes minde. Selv DF og Nye Borgerlige kunne
ikke gøre det ”bedre”.
Hvorfor tror I, at jeg, og mine vil stemme på et af jeres
partier til næste valg?
Jeg er medlem af en Facebookgruppe, som er godt på vej til
at have 40.000 medlemmer. Den hedder ”Borgere der ikke støtter regeringens
udlændingepolitik”. Den er godt et år gammel, og den vokser, stille og roligt.
OG jeg VED, at der er rigtigt mange danskere, der er enige med os. Det er bare
svært at komme på banen, når selv de partier, som vi SKULLE have tillid til,
IKKE er synlige, ikke giver lyd, ikke gør noget, som vi kan SE og HØRE!
OG uret tikker, tiden løber. I dag har Mattias Tesfaye
været til ”grillfest” i EU, og det gik ikke særlig godt. For han var IKKE
ærlig, han fortalte IKKE noget om, hvad der foregår, og han lod os forstå, at
integrationen af syrerne går GODT i Danmark. REND OG HOP – rigtig meget REND OG
HOP!!
For lidt over en uge siden rejste halvdelen af den syriske
familie, som jeg er tæt på – til Tyskland! HVORFOR?? Fordi de er udvisningstruede,
fordi deres opholdstilladelse er blevet inddraget, og fordi de er i livsfare,
hvis de vender tilbage til Damaskus.
HVOR ER I HENNE I DE HER SAGER??
JEG KAN IKKE SE JER, JEG KAN IKKE HØRE JER, OG JEG TROR
IKKE PÅ JER LÆNGERE!!!
Hvis I ikke – MEGET SNART trækker det røde kort overfor
regeringen, helt alvorligt og helt konsekvent, så vil jeg melde mig til koret
af dem, der siger: STEM IKKE PÅ STØTTEPARTIERNE, for de levede ikke op til
deres løfter. Stem på Nye Grønne, Stem på Alternativet – og stem – for pokker
også, på mere anstændige, blå, politikere, som stadig ved, hvad humanisme og
anstændighed er. For – NU kan vi altså ikke komme længere ud.
Det er med grædende hjerte, jeg skriver dette, men jeg
mener det dybt alvorligt.
Hilsen
Jytte Høj Hammer
mandag den 15. november 2021
GAD VIDE, HVEM BØRNENES STATSMINISTER EGENTLIG STÅR PÅ MÅL FOR????
Forestil dig, at du har været til scanning for kræft, men får at vide, at du må vente 5 måneder med at få svar, fordi der ikke er personale nok, og din kræftrisiko er forholdsvis lille!
Forestil dig, at at din ægtefælle kaster lidt rundt med skilsmissetrusleR, men nægter at sige, hvad hun/han egentlig mener med det?
Forestil dig, at din arbejdsgiver siger, at I bliver nødt til at skære ned, men du kan desværre ikke få noget konkret at vide før til sommer, for de er stadig ikke særligt afklarede! OG, de ved ikke rigtigt, hvor I havner. MEEEEN, du er - måske - i farezonen!
Forestil dig, at din boligforening overvejer, om de skal rive din blok NED, eller sælge den til ejerlejligheder. MEN, trist nok, kan de ikke komme med konkrete udmeldinger før til næste år!
Forestil dig, at din kommune overvejer, om de skal tvangsfjerne dit barn, fordi de TROR, at du mishandler det, eller, at du ikke har forældreevne! For, de skal først LIGE undersøge dig igen og igen, uden at fortælle dig, hvad de tænker og mener og ønsker at gøre!
Forestil dig, at du ønsker at flytte til København, men at du ikke kan dokumentere, at du har tætte relationer til byen, og det er et krav, hvis du vil flytte ind.
Og forestil dig så, at du har boet i Danmark i 7 år, du har arbejdet, du har betalt skat, du har betalt husleje, du har forsørget din familie, du har licet en bil, du har købt TV, du har børn, der går i skole, du har en kone, der har gået i skole, du har danske venner og naboer, du har fået familiesammenføring, du har fået opbygget et lille firma, hvor du har betalt alle dine udgifter - og så kommer beskeden: DU KAN IKKE BLIVE I DANMARK LÆNGERE. DIT OPHOLD ER AFLYST. DU SKAL FLYTTE I UDREJSECENTER. lige om lidt!!
Du får ondt i maven. Du kan ikke sove om natten. Du bliver grå i hovedet. Din hjerne kværner. Det vil slet ikke stoppe!! Din familie bliver utryg. Dine børn kan ikke sove. De vil have lyset tændt om natten. De mister lysten til at lege med andre børn. De må ikke længere gå i skole! De må ikke gå til fodbold. De må ikke gå til svømning eller spejder. De skal bare blive derhjemme, indtil politiet henter dem, og INGEN ved, hvornår det sker!!
Vi har en STATSMINISTER, som kalder sig BØRNENES STATSMINISTER. Meeen - det gælder vistnok KUN DANSKE børn, OG - det gælder vist KUN - RIGTIGE danske børn. DEM MED EN MOR OG EN FAR, DET TJENER PENGE NOK, Dem med en mor og far, som har de RIGTIGE værdier, og dem med en mor og far, der er forældre på den RIGTIGE MÅDE!
Alle de andre: de forkerte, de underlige, dem fra ikke-vestlige-lande, de skæve, dem der tjener for lidt, dem, der ikke har de rigtige vædier, dem, der tror på den forkerte GUD, dem, der er lidt mere brune i huden, dem, der er lidt for længe om at lære dansk, fordi de arbejder et sted, hvor alle taler arabisk, dem, der har "underlige" børn med Aspberger eller Autisme eller er børn med spastisk lammelse eller epilepsi - DE HØRER IKKE MED I KLUBBEN! De Skal være RIGITIGE danskere, sunde danskere, dygtige danskere. Dem den klarer ærterne på den rigtige måde. HVER ENESTE DAG. Ikke dem, der laver svinkeærinder og ikke dem, der rammer helt ved siden af. OG SLET IKKE DEM, DER ER UNDERLIGE!!
OG - så bliver det jo en anelse nemmere at være BØRNENES STATSMINISTER!!
ELLER GØR DET???
Jeg sender de kærligste tanker til alle de FORKERTE - og håber, at vi kan finde en fælles vej til at stoppe dette vanvid!!
Kærligst
Jytte
onsdag den 10. november 2021
Kære Mette F , Matthias T og Rasmus S - hvad har I gang i??
Jeg er måske langsomt opfattende, men helt ærligt, jeg fatter IKKE en bjælde!!
Dagligt hører og læser jeg om, at Dansk Erhvervsliv efterlyser arbejdskraft, og beder om tilladelse til at IMPORTERE udenlandsk arbejdskraft bl.a. fra Østeuropa, fordi kunderne står i KØ, og firmaerne ikke kan følge med. Der er ikke håndværkere nok. Der er ikke hænder nok. Der er ikke knowhow nok. Det betyder formentlig også, at de, danske håndværkere, der ER på arbejdspladserne, skal løbe hurtigere, klare flere ordrer dagligt og det skulle undre mig meget, OM den enkelte firmaindehaver, stor eller lille, magter OGSÅ at tage nye lærlinge ind. På trods af, at både de selv og hele erhvervet råber: MERE ARBBEJDSKRAFT! Som ikke kan skaffes, som ikke er der, OG - som til en vis grad ALLEREDE FINDES I DANMARK. Siger jeg - og jeg mener det!
Der foregår ting og sager i Danmark lige nu, som nærmest IKKE TÅLER DAGENS LYS!
SÅ - jeg tænder lige spotlyset! For fuld styrke!
Allerede under krigen i X-Jugoslavien havde vi flygtninge - med håndværkeruddannelser fra deres hjemland. Amerikanske "jobagenter" stod i KØ udenfor flygtningecentrene for at overtale centrenes beboere om atrejse til USA, fordi, DER var der arbejde. Jeg kan IKKE dokumentere dette, men er tilbøjelig til at tro, at det er rigtigt.
Fordi DANMARK ER TOTALT UDENFOR RÆKKEVIDDE i den her slags sager. Jeg vil overlade Jugoslavien til fortiden, den kan vi ikke ændre. Men jeg vil se på nutiden.
Dansk Erhverv råber på arbejdskraft, og tigger og ber den Danske Stat om at lade flygtninge i Danmark få lov til at ARBEJDE. For, der er flygtninge, der både KAN og VIL. Men - de får ikke lov! I stedet kan Dansk Erhverv rekruttere arbejdskraft fra Østeuropa. Mennesker, der ikke kender Danmark, som aldrig har arbejdet her, og hvor nogle efter sigende får lov til at "komme og gå" - i få måneder ad gangen. Nogle arbejder efter sigende sort, og rejser hjem igen efter få måneder. De betaler ikke skat, hvis de arbejder sort. Jeg vil ikke skære alle over en kam, og jeg ved ikke nok om det, men den slags historier "kører" ikke bare lige, hvis ikke der var en snas af sandhed i dem!
Og - så er der vores flygtninge. Nogle af dem har været her i ÅREVIS. De har måske ikke lært særlig meget DANSK, for det bliver ikke prioriteret fra statens side. I stedet har de ARBEJDET, for at forsørge familien, for at betale huslejen - OG DE HAR BETALT SKAT. Nogle af dem i tusindvis af kroner - hver måned. DEN SLAGS KALDES HVIDT ARBEJDE! Jeg har kendskab til læger, ingeniører, mekanikere, sundhedsarbejdere, VVS'ere, oma, som IKKE har kunnet få et job i Danmark. Fordi de har "forkerte" navne. Måske ud fra devisen: Når jeg vil have en svend, så skal han hedde Henrik!???? Nej, det tror jeg faktisk ikke! Jeg tror, at Dansk Erhverv både ønsker Henrik og Mohammed velkommen i flokken - hvis de får lov! I stedet har de arbejdet som taxachauffører, vognmænd, grønthandlere, slikforhandlere, medarbejdere i plejesektoren, i butikkerne, på gulvet hos rengøringsfirmaer osv osv. Hvis et dansk firma er så "dumt", at de ikke vil tale med Mohammed, så er de selvfølgelig svært udenom det selv, hvis de ikke kan få arbejdskraft. Men, sådan tror jeg faktisk ikke på, at det er. For - hvorfor vil det samme danske firma så GERNE have en rumæner? Mærkværdigt!! Så - hvorfor spænder den danske stat BEN for Dansk Erhverv?? Fortæl mig, hvem der kan!!
For, mens alt det her foregår, så bliver skattebetalende, arbejdende, omhyggelige, ansvarsfulde flygtninge i Danmark udsat for følgende: De har job, de har fået familiesammenføring med en ægtefælle og nogle børn, som alle går i skole og sprogskole, som klarer sig fint, og som integrerer sig. De deltager i lokalsamfundet. De får danske venner. Og det fungerer faktisk i hverdagen. Der bliver stadig betalt skat og husleje og mad, hver måned. Og alle har det faktisk rigtig OK.
SÅ KOMMER BESKEDEN, fra Matthias Tesfaye - minister for udlændinge: Du skal stille op til samtale i Udlændingestyrelsen, for vi vil gerne have, at du rejser HJEM - til Syrien. Og JA, vi ved godt,at du ikke lige nu KAN rejse hjem, Men du SKAL alligevel. For vi anser Damaskus for sikkert. Vi VED godt, at FN og Amnesty, og Human Rights Watch og alle de ander SIGER, at Damaskus ikke er sikkert, men vores fagfolk i ministeriet siger, AT Damaskus er sikker!
OG - mens du venter på udrejse, så betaler vi glad og gerne mellem 250 og 300.000 kr. pr. ÅR for hvert eneste af dine familiemedlemmer, for IKKE at deltage i hverdagen og i arbejdet og i betalingen af skat og husleje. For fra nu af, så SKAL du være i et Udrejsecenter, hvor du ikke må arbejde, ikke lave mad, ikke have fritidsaktiviteter, og helst - IKKE VÆRE TIL!!!
FOR - DET vil vi meget hellere, end at lade dig betale skat og husleje og være selvforsørgende og hjælpe Dansk Erhverv med at klare sig gennem krisen!
I MIT LIV, som flygtningvenlig, er der en familie, hvor der er EN VVS-uddannet mand og EN sygeplejerske fra - Damaskus. Indtil videre har INGEN interesseret sig for VVS og sygeplejerske. ALLE har interesseret sig for, at de er flygtninge, en belastning, og på tværs. Så - DE SKAL UD.
SÅ Danmark siger NEJ til skatteindtægter, selvforsørgelse og konkret arbejde i erhvervslivet, selvværd, menneskelighed og demokratiske foranstaltninger, OG JA til forsørgelse på 250-300.000 kr. - passiv forsørgelse, med udsigt til psykisk nedbrydelse, depressioner og det, der er værre, fordi Regeringen fortsat ønsker at have magten.
GAD vide, hvad Danmark OG flygtningene får ud af DET???
ER det sådan??
Kærligst Jytte
PARADOKSERNE STÅR I KØ!
mandag den 20. september 2021
TÆNK ENGANG - AT VÆRE BØRNENES STATSMINISTER!!!
JEG HAR LÆNGE GÅET OG SPEKULERET OVER, HVAD DET VIL SIGE AT VÆRE "BØRNENES STATSMINISTER?? Faktisk lige siden hin nyårstale. For det er jo i grunden helt fantastisk, at påtage sig DEN rolle! Tænk, at have så STORT et hjerte, at der er plads til ALLE børn i dette land. Det er sgu da mere, end de fleste mænd og kvinder i Danmark kan overskue. De fleste af os har rigeligt i en to-tre-fire stykker - plus det løse, for der dukker jo nok nogle flere op undervejs, nabobørn, klassekammerater, teenagekærester, gudbørn, nye fællers børn og børnebørn. Så - det kan sagtens blive til nogle stykker.
Men BØRNENES STATSMINISTER - det er godt nok en mundfuld af de store. Så jeg har tænkt: Bare hun ikke kløjs i alle de børn - gad vide om hun kan overskue dem? Der er mange, rigtig mange. Der er dem fra Sjælland, Fyn og Jylland plus alle øerne. Der er dem i Grønland og på Færøerne. Og så er der sørme også alle børnene fra andre lande, altså de børn, der BOR i Danmark. Fra Syrien, fra Somalia, fra Iraq, fra alle mulige lande, der er i krig og/eller som har en eller anden forfærdelig diktator, der piner og plager deres borgere, og som har soldater, der sørger for at tage de voksne til fange, at voldtage kvinder og piger, at torturere fædre og mødre - og børnene, at fængsle og mishandle og forfølge dem, som de ikke kan lide. Og desuden, så er der jo lige de børn, med dansk statsborgerskab, som bor i to forskellige kurdiske flygtningelejre i Syrien. Dem er hun sandelig også STATSMINISTER for. Børnenes Statsminister! Nogle af børnene i Danmark er syge eller handicappede - eller begge dele. Nogle af dem bor i fattige familier. Nogle af dem bor i "forkerte" boligområder, som det er "farligt" at bo i, fordi der - vistnok - er nogle banditter, der laver ballade. Jeg ved ikke helt, hvor mange banditter der er, og hvor mange helt almindelige, der er. Men de der banditter får ihvertfald ikke lov til at blive i bebyggelserne, siger Statsministerens folk. De skal UD. Og - med dem, deres mor og far og lillesøskende og bedstemor og hele molevitten. Så - banditterne har Børnenes Statsminister da i hvert fald tjek på. Tror jeg nok!
Nå - men nu er der så snart gået 2 år, siden Statsministeren udnævnte sig selv til Børnenes Statsminister. Så - måske er det ved at være på tide at EVALUERE, hvordan det så er gået?? Klarede hun den? Gik det godt? Fik hun hjulpet de børn, som har det svært? Fik de ihvertfald næsten to gode barndomsår af hende? Det ville da være skønt! Lad mig lige kigge på, hvad hun så gjorde for børnene - og hvordan hun gjorde! Så vi kan finde ud af, om hun kan fortsætte med sine gode intentioner som Børnenes Statsminister.
Børnenes Statsminister gjorde flere ting:
Hun lavede nogle grupper. For at have mere overblik, tror jeg.
Først lavede hun to overordnede grupper: Vores børn og de andres børn.
I den ene gruppe var børnene, som ene og alene er fra Danmark. Født i Danmark. Med dansk mor og far. Og måske også med danske bedste- og oldeforældre.
I den anden gruppe var de andres børn. Dem, der har en mor eller en far, der IKKE er fra Danmark. Eller, som måske har både en mor og en far, som ikke er fra Danmark.
Nu var det ved at være sådan, at det var til at overskue!
Men for at være helt sikker på, at det var til at håndtere, så kom der nogle undergrupper til!
I den danske gruppe, lavede hun to undergrupper: Dem med de rigtige forældre. Og dem med de forkerte forældre.
De rigtige forældre var dem, der kunne finde ud af det. De gik på arbejde, de tjente deres penge og betalte skat. De smurte madpakker hver dag, så børnene kunne få frokost i børnehave og skole. De sørgede for, at børnene gik til svømning eller spejder eller gymnastik eller fodbold eller musik eller flere ting på en gang. Og de sørgede for, at børnene havde gummistøvler og regnfrakker med, hver dag. Og de læste godnathistorier og tog i Zoologisk Have og den slags.
De forkerte forældre, var dem, der ikke kunne finde ud af det. De var måske syge eller havde været i plejefamilie eller på døgninstitution eller deres forældre var blevet skilt, så de havde det rigtig dårligt. Deres børn kunne hun jo forære til nogen, der IKKE var forkerte - men rigtige - for så ville børnene få en god barndom! Så derfor opfandt hun en måde at løse det på: Hun mente, at børnene skulle noget, der hedder tvangsbortadopteres til nogle rigtige, der kunne finde ud af at smøre madpakker og købe gummistøvler og alt det andet!
I gruppen: de andres børn - blev det lidt sværere. For her var der både børn fra familier, hvor mor gik med tørklæde. Og så var der børn fra familier, hvor enten mor eller far var rigtige danskere. Og så var der børn fra familier fra RIGTIGE andre lande, f.eks. USA og andre lande, som hun godt kunne lide. Og endelig, så var der de der børn i kurdiske flygtningelejre - som var lidt udenfor nummer!
Endelig, så lod hun være med at sige noget om børnene i Grønland og på Færøerne.
PYH det var svært.
Men en klog Statsminister finder altid et korn!
Det allerførste Børnenes Statsminister gjorde var: AT SÆTTE GRUNDLOVEN UD AF KRAFT!! Pyt med reglerne, tror jeg hun tænkte. NU BESTEMMER JEG!! EU bestemmer ikke noget, menneskerettighedsaftalerne bestemmer ikke noget, De gamle demokratiske værdier betyder ikke noget, Stauning og Anker Jørgensen er døde og de bestemmer ikke noget. Tredelingen i Grundloven mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt betyder ikke noget. DET ER MIG DER ER STATSMINISTER, og dermed også Børnenes Statsminister. OG DET ER MIG, DER BESTEMMER!
Nogle gange fik hun fuld opbakning af mini-minister Astrid Krag, for hun vidste jo mange ting om børn og en god barndom! Så hun klappede i hænderne og gav Børnenes Statsminister lov til fuld skrue!
Så derfor blev gruppen - de andres børn - en gruppe for sig selv. De blev ikke helt opdelt. For det var alt for besværligt. Derfor blev de kun opdelt i to grupper: Dem med en eller to forkerte forældre - og dem fra Rigtige Andre Lande.
Jeg vil lige bytte om på de to grupper og tage dem fra Rigtige Andre Lande. For hvis børn fra denne gruppe kom til Danmark, så var de bare SÅ velkomne. NO PROBLEM! Hjerteligt velkomne!
Så er der gruppen med rigtige og forkerte forældre i de andres børn. Dem ville Børnenes Statsminister overhovedet ikke tale om. IKKE TALE OM! Dem med tørklædemødre, de skulle bare ud. UD. Uanset hvem der var diktator i hvilket land, så skulle de UD. Børnenes Statsminister besluttede, at det var SIKKERT at sende børnene og deres tørklædemødre UD - til et land, der var magen til det land, som de flygtede fra. Nåhr nej, der blev ikke bombet så meget længere, det var kun russerne der bombede! Og iranerne. Ikke diktatoren! Husene var ganske vist smadrede, men så kunne tørklædemødrene og børnenes fædre jo bare være med til at bygge op igen! For det var jo DERES land!
OG - så glemte Børnenes Statsminister EN VIGTIG TING - at der var børn i tørklædemødrenes familier. Børn, der var bange. Børn, der ikke kunne sove om natten. Børn der var stive af skræk ved tanken om at komme tilbage til den by, de var flygtet fra. Børn der var rædselslagne ved tanken om, hvad deres forældre - og de selv - kunne blive udsat for. Børn, der mistede lysten til at lege, til at gå i skole, og at mødes med deres kammerater. Alene fordi de var rædselsslagne.
Et af disse børn spurgte mig igår: Jytte, vil du blive ked af det, hvis vi flytter? JA, meget, sagde jeg. Hvorhen flytter I? Væk fra Danmark!! Jeg vil ikke af med jer, sagde jeg. Barnets ansigt var stift, øjnene mere sorte end de plejer at være!
OG - så mangler jeg lige det med børnene i de kurdiske flygtningelejre. Her besluttede Børnenes Statsminister to ting: AT hun ikke ville hjælpe de mødre, der ikke har dansk statsborgerskab, dvs - de havde sådan set dansk statsborgerskab, men det tog hun fra dem. For det var helt unødvendigt med en dommer. Hun var jo Børnenes Statsminister, og hun var lige så klog som en dommer. Der kom ganske vist nogle "kloge-åger" og sagde, at det måtte hun ikke og at børnene allerede havde taget skade nok., og at ALLE børnene skulle hjem og have hjælp i en fart. Men de skulle ikke blande sig, tror jeg nok hun mente, og så vendte hun dem, der ikke længere havde statsborgerskab, ryggen! Børnenes Statsminister var sådan set også er ligeglad med dem, der havde dansk statsborgerskab. MEN hun glemte børnene. De danske børn. I to kurdiske flygtningelejre i Syrien. Børn der er syge, børn der er fejlernærede, børn der har voldsomme psykiske traumer. Børn der ikke får den opvækst, som de har krav på. Børn, der er understimulerede og bange. Og - så havde hun iøvrigt meget, meget travlt, men hun havde nogle mini-ministretil at hjælpe sig, men de var sådan set også ligeglade. Så de vendte også tørklædemødrene og børnene i flygtningelejrene ryggen!
Børnenes Statsminister besluttede, at det var hun nærmest ligeglad med. Det kunne embedsværket tage sig af. Og, de behøvede ikke at skynde sig! For her var Grundloven - om noget - sat ud af kraft. Her bestemte hun, her lovgav hun og her dømte hun. Hun anholdt ikke, for det havde kurderne jo sådan set allerede gjort. Hun vendte dem ryggen, helt alene og lidt sammen med miniministrene, og helt uden lovhjemmel!
Der var sådan set også nogle andre "-kloge-åger" der havde undersøgt en masse ting om diktator-landene og lavet nogle tykke rapporter om, hvordan hjemvendte flygtninge blev behandlet og hvordan børnene i flygtningelejrene havde det. Men det var Børnenes Statsminister også ligeglad med. For hun havde et par rapporter, som embedsværket selv havde lavet, og de rapporter var gode nok, sagde hun, så hun var ligeglad med "kloge-ågernes" rapporter.
Et par af mini-ministrene påstod samtidig, at alt blev gjort rigtigt og lige efter bogen. Alt det pjat med menneskerettigheder og værdier og noget så fjollet som humanisme, gad de ikke høre på.
Efter denne evaluering, må jeg sige, at det ikke er gået så godt. Og det er der faktisk rigtig mange mennesker, der har forsøgt at fortælle Børnenes Statsminister. Men hun siger, at det er noget vrøvl, og at de kun er ude efter hende. Men, da hun jo er Statsminister, så er det hende der bestemmer - nærmest ALT.
Så, der er stadig bange børn, der ikke kan sove om natten, og det tager rigtig, rigtig lang tid at gøre noget nyt og anderledes. Især når man ikke VIL høre, ikke VIL se, ikke VIL forstå børn, der har forældre, der er forkerte - på forskellige måder ja - men helt forkerte.
Så NEJ, Børnenenes Statsminister gjorde det ikke så godt. Hun gjorde det faktisk ret sølle. Men det tror jeg ikke hun har opdaget endnu. Men den dag, hvor det sker, den er på vej!
Imens bliver rigtig mange mennesker og mere vrede. Men det er en anden historie, som måske kommer en anden dag!
Jytte
fredag den 17. september 2021
I MIT LIV ER DER SMADREDE MENNESKER!!!!
JEG ER SÅDAN EN GAMMEL NISSE - UDE PÅ LANDET. Jeg er totalt ligeglad med, om folk elsker GUD eller ALLLAH eller Hindu eller Enhedslisten eller De Nye Grønne, eller Det Radikale Venstre - eller for den sags skyld Socialdemokaterne eller Venstre.
For, jeg har venner de fleste steder. Mest i Danmark. Sågar i DF - eller blandt DF-sympatisører. For - jeg kan lide mennesker - og nogle gange kan jeg overhovedet ikke lide, hvad de mener. Men det betyder ikke, at vi ikke kan tale sammen! For - det kan vi!
FOR jeg GIDER ikke slå hånden af alle andre, fordi de mener noget andet end mig. For der skal være plads til OS - ALLESAMMEN!
OG så kommer det lille - GRIMME OG AFSKYELIGE - MEN. For jeg orker ikke løgn og bedrag, jeg orker ikke FAKE NEWS, jeg orker ikke politikere, der ikke gider svare pressen og mig på vores henvendelser, Jeg gider ikke alt det fnidder og sludder og papegøjesnak, som nogle politikere er Danmarksmestre i. Ganske enkelt. For det er spild af tid, af ressourcer, af tro og håb, af værdighed og gode gamle danske traditioner. Jeg gider ikke længere høre på, at mennesker i Danmark - blandt erhvervslivet og i de forskellige brancher - plus på Christiansborg, råber og skriger på MERE arbejdskraft, flere hænder, flere unge i arbejde og uddannelse, flere ansatte i den offentlige og private sektor - SAMTIDIG MED - at den danske regering smider god, solid, troværdig arbejdskraft UD af Danmark. ud I FLYGTNINGELEJRE, HVOR ingen MÅ FORSØRGE SIG SELV, INGEN MÅ HAVE ET PRIVATLIV, ingen MÅ HAVE FRITIDSINTERESSER.
For DET DREJER SIG OM MENNESKER, der HAR forsørget sig selv, HAR betalt skat, HAR haft deres børn i skole, HAR gået til danskundervisning, HAR deltaget i lokalsamfundet, HAR taget studentereksaminer, HAR skrevet bøger, HAR været danske i årevis. HAR gjort alt hvad remmer og tøj kunne holde for at leve op til totalt tåbelige regler. OG - uanset hvad, har de fået nej og nej og atter nej - fra den danske stat.
SÅ Danmark sender flygtninge VÆK, fra et arbejdsmarked, hvor de fungerede, til "passiv forsørgelse" og nedrullede gardiner, til ingen plads til sig selv og familieliv. Væk fra skattbetaling og indtjening til selvforsørgelse, til kæmpe udgifter for os alle - danskere, som flygtninge i arbejde, som migranter i arbejde! VÆK fra et arbejdsmarked, der har Brug FOR DEM. Væk fra en hverdag, hvor de har et godt liv og hvor deres børn trives. Med skole og kammerater og fritidsinteresser. Til en skyggtilvæelse, hvor ALLE mangler nærvær, accept, forståelse og anerkendelse! VÆK fra en human udlændingepolitik til en nedværdigende, hadefuld, umenneskeligog giftig retorik, som er INGEN politiker værdig. Ingen dansker værdig!
Vores flygtninge kan ikke engang sendes "hjem" - for de kan ikke sendes tilbage, fordi hjemlandet er usikkert. HVAD POKKER gør de så i de såkaldte "Udrejsecente" - hvor de bare koste penge - i stedet for at forsørge sig selv, betale skat - og gøre det de plejer - Arbejde, betale husleje, klare sig selv? Bo i huse og lejligheder - og være ressourcer og ikke belastninger??
DET her er håbløst og vanvittigt. Totalt! Helt ude i hampen!
Fra"min" flygtningefamilie kunne Danmark få:
En opgaderet håndværker (som der råbes og skriges på!)
En opgraderet sygeplejerske - (var der nogen, som råbte "flere sygeplejersker" derude???
Mindst tre begavede børn, lige på grænsen, og lige under grænsen, for det danske arbejdsmarked. Med 3 forskellige måder at være menneske på!
I stedet har vi fået: En far, der er på sammenbruddets rand!
En mor, der nærmest har opgivet, fordi INGEN forholder sig til hendes familie, men til Mette Frederiksens bandbulle mod flygtninge! Og til hovedparten af danske politikeres fordomme mod udlændingre!
TRE børn, der startede med at være SUPERGLADE for den danske folkeskole, og som nu har trukket stikket, fordi de er SÅ bange for fremtiden, at de slet ikke kan overskue at gå i skole overhoveddet.
Er det her, jeg skal sige tak til Mette Frederiksen for at være en supergod Statsminister - BØRNENES STATSMINISTER, eller for at være århundredes minister i fumlegængeri og total mangel på indføling, menneskeforståelse, vision og empati?
For hun er IKKE statsminister for de børn, der har mest brug for omsorg. De omsorgssvigtede, de aleneladte, de "fremmede", de "forkerte", de brune, de handicappede, de fremmede, de underlige og de uønskede!
Jeg håber, at nogen fatter det her, og kvitterer til kommunevalg og næste folketingsvalg.
For JEG mener, det er en OMMER! MÅSKE IKKE KUN FOR SOCIALDEMOKRATERNE, MEN FOR OS alle??
Jytte Høj Hammer
søndag den 12. september 2021
KÆRE FORKÆLEDE DANSKER!
Kære forkælede dansker!
OG - invitationen gælder også min kæreste og mig selv!
Hold nu helt op - hvor er vi forkælede, selvcentrerede og selvoptagne!
Hver evig eneste dag bliver mennesker tortureret, voldtaget, fængslet, henrettet og mishandlet. Overalt i Verden. I Syrien, i Libanon, i Myanmar, i Afrika, i mange lande i Mellemøsten, og i lande, vi intet hører om!
Imens sidder vi her i Danmark. I varme huse og lejligheder. Med Rema 1000 eller Superbrugsen eller Fakta indenfor rækkevidde. Med aftensmaden klar - om lidt!
Med lægehuset henne om hjørnet. Med fysioterapi, tandlæge, optiker, tøjbutik, skoudsalg, apotek og tandtekniker, genoptræning - og alle de andre hjælpemuligheder - indenfor rækkevidde.
- hvad sker der så?
Vi brokker os! Over ventetider, over telefonsluser, over coronarestriktioner (som nu er afsluttet!), over bureaukrati og over statens overherredømme. OG, det er på mange måder OK, for statens overherredømme er blevet for voldsomt. Samtidig kan vi stadig komme på hospitalet, gå til lægen, sende vores børn i skole, gå på biblioteket, få mad (selvom den er elendig) fra kommunen i alderdommen, komme til genopræning osv osv osv. I en uendelighed!
MEN, men, men: Vi har mennesker iblandt os, som er blevet ofre for bureaukrati, for langsomhed, for fordomme, for racisme og for populisme! Mennesker, der har været udsat for overgreb i deres hjemlande, som vores stat IKKE anerkender, ikke tror på. Mennesker, som har været udsat for overgreb, som den danske stat tror er opspind. Mennesker, hvis liv er i fare, fordi den danske stat ønsker at udvise dem til hjemlandet. OG mennesker, der ikke længere har tillid til vores land. Mennesker, som ser på mig, deres ven, som en fjende, fordi mine medborgere har glemt, hvad omsorg, nærvær, anstændighed og solidaritet er for en størrelse!
Jeg væmmes! Jeg bliver vred. Jeg er knust. Og jeg føler mig magtesløs.
Jeg har fået mig venner, som jeg elsker, og som elsker mig. Og nu oplever jeg, at blive afvist, fordi vores regering ikke agter menneskeværd, så mine venner er nødt til at sige NEJ til mig, fordi de er bange, dødsangste, magtesløse og fortvivlede. Og utroligt sårbare. Og - jeg kan intet stille op. For de tror ikke længere på os - det gælder også mig. For - jeg er jo bare en fucking dansker! OG jeg forstår dem!
Jeg er sort indeni, jeg har grædt, jeg har været rasende, og jeg har følt mig magtesløs. Fanden tage Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og alle medløberne, incl. Socialdemokraterne.
Hvad i hele hule helvede tænkter I på?
Jeg ved det ikke, og helt ærligt, så tror jeg ikke, at I tænker - overhovedet. I tænker ikke på børn, der ikke kan sove om natten, fordi de ser bombede bydele, hører udrykninger, hører skud, ser naboen blive skudt, ser mennesker blive mydet. I tænker ikke på mennesker, der ikke kan købe ind, fordi der ingen penge er, og intet marked er! I tænker ikke på menesker, der ikke kan komme til lægen eller til sygehuset, fordi sygehuset er sønderbombet. OG I tænker ikke på, at jeres børn og børnebørn kan komme i præcis den samme situation. Fordi? DET har I ikke fantasi til.
MEN, det kan sagtens ske. Det er sket før, og det kan ske igen. Der er INGEN der siger, at danskere i små hyggebobler er fredede for evigt. For, det er vi faktisk ikke!
Spørg din bedstemor eller oldemor eller tipoldemor, hvordan det var under 2. verdenskrig - eller den første verdenskrig f.eks. Så får du måske syn for sagn!
Det er ihvertfald en tanke værd!
Mange magtesløse hilsener
Jytte
mandag den 30. august 2021
HVORNÅR GØR "STØTTEPARTIERNE" NOGET RADIKALT? HVORNÅR ER NOK - NOK?
Kære Støttepartier - Kære Alternativet og Nye Grønne!
NU må I simpelthen tage jer alvorligt sammen!
Her - ude i Danmark - sidder vi mange - rigtig mange danskere, og venter på jer. OG der sker ikke en dyt! Mette Frederiksen får lov til at køre med klatten, og INGEN af jer siger fra. De danske børn sidde stadig i kurdiske lejre, på trods af flere måneders accept af, at børnene skal HJEM til Danmark. Intet sker. De "forkerte" børn forbliver som krigsfanger i kurdiske lejre, Og den danske stat gør stadig ingentng!
SÅ KOM AFGHANISTAN LIGE PÅ TVÆRS, og de danske børn blev PIST-væk. MEN - de er stadig danske børn - BÅDE DEM MED OG DEM UDEN helt "ægte" "danske" mødre. Et barn er et barn. Voksne mennesker har pligt til at tage vare på børn! ALLE BØRN! Uanset hudfarve, kultur, religion, etnicitet og oprindelse.
Vi har en statsminister, der har udråbt sig selv som "børnenes statsminister". Fortæl hende, at den titel kræver, at hendes målgruppe gælder ALLE BØRN. ALLE BØRN I DANMARK - og alle børn med danske rødder - uanset HVOR de befinder sig! I Danmark, i Mellemøsten, i Afrika og i alle mulige andre lande. Den titel gælder ikke KUN danske middelklassebørn med veletablerede forælde i "godt" arbejde, men ALLE BØRN!
Vi er rigtig mange danskere, der har haft tillid til jer - som støttepartier. Den tillid er ved at krakelere! HVOR ER I? HVAD tænker I? HVAD har I tænkt jer at GØRE?? HVORNÅR har i tænkt jer at sætte foden hårdt ned og sige: NU ER DET NOK, fru Frederiksen??
Jeg/vi har en forventning om, at I bliver synlige MEGET SNART. Vi har en forventning om, at HVIS I vil have vores støtte - til kommunevalget og til næste folketingsvalg, Så må I træde i karakter. NU! Ellers må I se i øjnene, at vi sætter kryds ved nogle helt uforudsete kandidater til de kommende valg! Og DET kan jo blive ret spændende!
Jeg håber på, at I er til brug for danskerne
og til brug for en OK menneskepolitik
Jytte Høj Hammer