søndag den 16. januar 2022

"SKAM DIG" - eller - Tag dog ansvar for pokker!!

På Facebook oplever jeg rigtig tit, at danskere siger "SKAM dig" til politikere og andre, der overtræder menneskerettighederne, gæstevenskabet, medmenneskeligheden.

Og, jeg kan mærke, at det giver et "GIP" i mig.HVER gang jeg ser det udsagn! For, hvad har vi gang i, lige der?

Jeg er vokset op i 1950'erne, og der var SKAM og SKYLD voldsomme opdragelsesmetoder. Når de voksne mødte deres egne begrænsninger, hvis børnene overtrådte "reglerne", råbte de "skam dig". Råbet afstedkom skyld og skam, ofte uden, at vi som børn faktisk vidste, hvad det gik ud på. Men skylden og skammen "kravlede på os", og blev til en ubærlig byrde, som vi ikke kunne håndtere, og som mange af os aldrig slap ud af på et senere tidspunkt! Skam og skyld blev et vilkår, og ingen af os anede faktisk, hvor det kom fra!

Det kunne komme fra vores forældre, som ikke accepterede børnenes anderledes måder at være iverden på. Det kunne komme fra lærere, som havde faste meninger om, hvad der var rigtigt eller forkert, OG detkunne komme fra magthavere, som ønskede,at vi skulle gå i en bestemt retning!

NU - i 2022 - florerer både skam og skyld stadig. Og begrebet SKAM DIG dukker op på Facebook, nærmest dagligt. 

Til gavn for HVEM?

Måske til gavn for livstrætte, alderstyngede gamle familiemedlemmer?

MEN IKKE til gavn for flygtninge, for vores samfund, for vores fællesskab, for vores integration og for vores humanistiske fællesskab!

FOR SKAM er noget lort, der dræber sjæle og nedbryder mennesker. Skam udsætter mennesker for at skrumpe, for at føle sig mindreværdige, for at føle sig IKKE-OK.  Skam får mennesker til at krybe langs væggene, og får mennesker til at opleve, at de ikke er værdige i samfundet, i familien, i netværket. SKAM bryder sjæle ned! I kølvandet på skammen, kommer skyldfølelsen. 

Selvom jeg har været udsat for et overgeb, så er det NOK min egen skyld. SÅ jeg siger det IKKE til nogen, for jeg var nok selv "uden om det"!

SÅ jeg vil gerne ændre SKAM og SKYLD til: ANSVAR og ansvarlighed!

Jeg synes IKKE, at Rasmus Stoklund og Mattias Tesfaye og Mettte Frederiksen skal SKAMME SIG eller FØLE SKYLD over, at de fører en totalt uansvarlig udlændingepolitik i Danmark. Det er fuldstændig op til DEM, hvilke følelser de har, når det kommer til udlændingepolitik og flygtningepolitik. 

MEN jeg synes, at DE SKAL TAGE ANSVAR FOR DERES POLITIK!! JEG SYNES, AT DE SKAL FORHOLDE SIG TIL, at deres udtalelser om flygtninge medfører, at flygtningebørn ikke kan sove trygt om natten og at de genoplever krig og vold. Jeg synes, at de skal forholde sig til, at mennesker med flygtningestatus går fuldstændig ned, fordi de bliver udvisningstruede, efter at de i årevis har bakket Danmark op, har arbejdet, har betalt skat og har forsørget sig selv! Jeg synes, at politikere har pligt til at forholde sig til virkeligheden, og at de derfor har pligt til at SE og FORSTÅ, hvad der egentlig foregår. DET gør de faktisk ikke i dag! Regeringen fordrejer virkeligheden. Regeringen lyver om kendsgerningerne. Og regeringen nægter at forholde sig til fakta.

Så, hvis Skam og Skyld bliver omsat til Ansvarlighed og Ansvar, så tror jeg, at vi ville komme et stykke videre i en forfærdelig situation! For, lige nu kommer vi IKKE videre, og, det gør regeringen faktisk heller ikke! I stedet lurer der en boomerang, som regeringen forhåbentlig snart får lige i nakken, fordi de IKKE tager ansvar og IKKE er Ansvarlige!

KH 

Jytte






Ingen kommentarer:

Send en kommentar