Socialt bedrageri og kommuneagenter!!

EN HELT SPECIEL UDGAVE AF JANTELOVEN - hvis du er enlig forsørger!

Igår, den 14. januar 2013, startede der en serie på DR1 om socialt bedrageri. Meget interessant og tankevækkende. Men måske tankevækkende for mig på en anden måde end tiltænkt fra DR's side?

Begrebet socialt bedrageri har "altid" eksisteret i min bevidsthed - og jeg har mødt mennesker nogle få gange, som praktiserede det, som samfundet kalder socialt bedrageri: hævede penge ved kommunekassen samtidig med, at der kom penge til huse fra et arbejde.

I seriens første afsnit, blev to typer socialt bedrageri belyst. 1)Når mennesker går på arbejde - formentlig mere eller mindre sort - og samtidig hæver dagpenge/kontanthjælp. 2)Når enlige forsørgere hæver børnetilskud m.v., selvom de har en kæreste.

Til den første type socialt bedrageri vil jeg blot sige: Det er  tyveri fra dig og mig af surt betalte skattekroner, når mennesker tjener penge - sorte eller hvide - og så samtidig hæver overførselsindkomst af en eller anden art. Det skal selvfølgelig stoppes, som alle andre slags tyveri! Kald det det - tyveri - og lad være med at kalde det noget med socialt! Det er ganske enkelt a-socialt! Ikke mere om det!

Til gengæld vil jeg gerne sige noget om type 2 - den enlige forsørger, der har fået en kæreste.

Kommunerne har interesseret sig for enlige forsørgeres sex-liv/kæresteliv så længe jeg kan huske tilbage. Og for den sags skyld også for førtidspensionisters og folkepensio- nisters. I "gamle dage" var interessen iblandet forargelse over den enliges "skørlevned" - hun var jo ikke gift med manden vel. Fy - føj! (Det gjalt ikke for mænd). Senere blev det mere og mere økonomitænkning, der var omdrejningspunktet. Og det er det stadig. Det forholdsvis nye er, at mange kommuner nu har lavet en "Task-force", der skal jagte enlige forsørgere, der har fået en kæreste - og de beder byens øvrige borgere om at stå bi med anmeldelser af enlige forsørgere, der måske ikke er helt så enlige endda. Den form for bistand til kommunens jagt på "sociale bedragere" hedder angiveri eller stikkeri i min ordbog - og jeg får kuldegysninger. Er vi igang med at udvikle DDR-tilstande eller en Sovjet-stat?

Der er flere aspekter i det her. For det første forsørgerpligten. Både den mellem ægtefæller og samlevende - og mellem forældre og børn. Forsørgerpligten stammer fra dengang stort set alle kvinder arbejdede hjemme og ikke fik løn for deres arbejde. Manden derimod fik penge, enten som landmand, som arbejder, som håndværker osv. (Jeg undlader at tage de rige med her, for denne diskussion er uinteressant i forhold til dem). Kvinden bidrog til forsørgelsen med sit arbejde i hjemmet og ægtefællerne havde forsørgerpligt overfor hinanden. Hvis en mand forlod sin kone og ikke bidrog til hendes forsørgelse efterfølgende, fik han den smukke titel "Forsømmelig forsørger" - især hvis der også var børn i ægteskabet. Desuden havde forældre forsørgerpligt overfor deres børn - og det har de stadig. Til børnene er fyldt 18 år.

Og det er her det bliver interessant med den enlige forsørger. Hvis hun er skilt fra sine børns far og får en ny kæreste efter et stykke tid, så har den nye kæreste IKKE forsørgerpligt overfor hendes børn! Han har det ikke og han får det heller ikke - medmindre han ender med at adoptere børnene. Alligevel pålægges han "forsørgerpligt" af de sociale myndigheder - og til en vis grad også af staten. Og denne "forsørgerpligt" ser ud til at blive strammet i regeringens tanker om kontanthjælpen fremover.

Jeg kan forstå, at boligsikringen kommer i de sociale myndigheders søgelys, hvis et kærestepar flytter sammen. For så er det selvfølgelig husstandsindkomsten, der skal ligge til grund for, hvor meget de to kan få i tilskud til deres fælles husleje. Så langt så godt. Men al den stund kæresten ikke er far til børnene, så er det mor der skal betale for daginstitution, SFO, klub, mad, medicin, tøj, fritidsinteresser, sportstøj osv osv til sine børn. Med et tilskud fra far, der formodentlig betaler sine børnepenge. Og hvis de to - mor og ny kæreste - IKKE bor sammen, ja så er det mor alene der hæfter for huslejen også. Uanset om kæresten har en tandbørste stående på hendes badeværelse, om han henter lille Peter i børnehaven af og til, eller om hun får lov til at låne hans bil en gang imellem.

Det er egentlig utroligt, at alle de nye kærester - mænd såvel som kvinder - finder sig i dette! Det oprør har vi tilgode endnu.

Der bliver sagt mangt og meget om ligestilling i disse år. Og tro mig, jeg går ind for lige stilling. Lige løn for lige arbejde - at kvinder og mænd er lige meget værd - at kvinder og mænd skal have den samme slags pension osv osv. Men det interessante er jo, at den ligestillingsdebat mest drejer sig om: Kvinder på chefgangene - kvinder i erhvervslivets bestyrelser - mænds tvungne barselsorlov - kvinder i partierne - kvinder i regeringerne osv. Når det kommer til ligestilling i bunden af samfundet, så er der ingen debat. Hvis en kvinde tillader sig at have en (ny) kæreste samtidig med at hun har børn med en anden, så klapper uligehedsfælden: Hvis du vil ha en at kysse med og have sex med, så må han deltage i forsørgelsen af dine børn. Du skal ikke komme her og ønske ligestilling med mænd, så længe du ikke kan skaffe dig et arbejde. (Jeg taler om enlige kvinder med børn, fordi det er dem der fylder mest i statistikken - det samme gælder jo, når det er far der er enlig forsørger.)

Samtidig ved jeg - og det ved politikerne naturligvis også - at der arbejdes meget på at hjælpe mennesker med at få et godt netværk (i socialt arbejde, i det frivillige arbejde m.v.), så de er så selvhjulpne som muligt i alle situationer - og så de får en bedre livskvalitet. Vi ved, at mennesker i parforhold lever længere, vi ved at mennesker i parforhold klarer kriser og sygdom og arbejdsløshed osv bedre end enlige - vi ved, at børn har det bedst, når der er både mænd og kvinder i deres hverdag - og vi ved at voksne, der har et godt liv og sexliv, er bedre forældre, end voksne der er ensomme og alene om det hele i hverdagen. Og hvad bruger politikerne så den viden til? Ingenting når det kommer til enlige forældre på sociale ydelser. Næh - så må vi hellere holde øje med hinanden og ringe anonymt til kommunen, hvis vi får en mistanke om, at naboen med de tre børn da vist nok har en kæreste og at han da nok også overnatter en gang i mellem. For vi har set hans bil på parkeringspladsen!

Så "kære" politikere - på Christiansborg og dernæst i de sociale udvalg: Afskaf det forældede forsørgerbegreb. Glæd jer, når mennesker møder kærligheden, og tro på, at rigtig mange måske endda får overskud til at komme igang med en uddannelse - og måske endda får et job, når krisen kradser lidt mindre på et tidspunkt. Kvinder og mænd yder hvad de kan - hvis der var arbejde nok, ville rigtig, rigtig mange gå på arbejde hver dag. Hvis nogen ikke yder noget - så skyldes det måske tidligere tiders forsømmelser mod børn - men det er en helt anden historie.

PS Og så vil jeg opfordre alle til at overhøre budskabet om at anmelde naboen til kommunens "Task Force". Hvis nogen stjæler, så er det politiets opgave at kigge nærmere på det. Og hvis nogen bare har fået en ny kæreste, ja så synes jeg, I skal ønske dem hjerteligt tillykke!

Jytte