mandag den 15. november 2021

GAD VIDE, HVEM BØRNENES STATSMINISTER EGENTLIG STÅR PÅ MÅL FOR????

 Forestil dig, at du har været til scanning for kræft, men får at vide, at du må vente 5 måneder med at få svar, fordi der ikke er personale nok, og din kræftrisiko er forholdsvis lille!

Forestil dig, at at din ægtefælle kaster lidt rundt med skilsmissetrusleR, men nægter at sige, hvad hun/han egentlig mener med det?

Forestil dig, at din arbejdsgiver siger, at I bliver nødt til at skære ned, men du kan desværre ikke få noget konkret at vide før til sommer, for de er stadig ikke særligt afklarede! OG, de ved ikke rigtigt, hvor I havner. MEEEEN, du er - måske - i farezonen!

Forestil dig, at din boligforening overvejer, om de skal rive din blok NED, eller sælge den til ejerlejligheder. MEN, trist nok, kan de ikke komme med konkrete udmeldinger før til næste år!

Forestil dig, at din kommune overvejer, om de skal tvangsfjerne dit barn, fordi de TROR, at du mishandler det, eller, at du ikke har forældreevne! For, de skal først LIGE undersøge dig igen og igen, uden at fortælle dig, hvad de tænker og mener og ønsker at gøre!

Forestil dig, at du ønsker at flytte til København, men at du ikke kan dokumentere, at du har tætte relationer til byen, og det er et krav, hvis du vil flytte ind.

Og forestil dig så, at du har boet i Danmark i 7 år, du har arbejdet, du har betalt skat, du har betalt husleje, du har forsørget din familie, du har licet en bil, du har købt TV, du har børn, der går i skole, du har en kone, der har gået i skole, du har danske venner og naboer, du har fået familiesammenføring, du har fået opbygget et lille firma, hvor du har betalt alle dine udgifter - og så kommer beskeden: DU KAN IKKE BLIVE I DANMARK LÆNGERE. DIT OPHOLD ER AFLYST. DU SKAL FLYTTE I UDREJSECENTER. lige om lidt!!

Du får ondt i maven. Du kan ikke sove om natten. Du bliver grå i hovedet. Din hjerne kværner. Det vil slet ikke stoppe!! Din familie bliver utryg. Dine børn kan ikke sove. De vil have lyset tændt om natten. De mister lysten til at lege med andre børn. De må ikke længere gå i skole! De må ikke gå til fodbold. De må ikke gå til svømning eller spejder. De skal bare blive derhjemme, indtil politiet henter dem, og INGEN ved, hvornår det sker!!

Vi har en STATSMINISTER, som kalder sig BØRNENES STATSMINISTER. Meeen - det gælder vistnok KUN DANSKE børn, OG - det gælder vist KUN - RIGTIGE danske børn. DEM MED EN MOR OG EN FAR, DET TJENER PENGE NOK, Dem med en mor og far, som har de RIGTIGE værdier, og dem med en mor og far, der er forældre på den RIGTIGE MÅDE! 

Alle de andre: de forkerte, de underlige, dem fra ikke-vestlige-lande,  de skæve, dem der tjener for lidt, dem, der ikke har de rigtige vædier, dem, der tror på den forkerte GUD, dem, der er lidt mere brune i huden, dem, der er lidt for længe om at lære dansk, fordi de arbejder et sted, hvor alle taler arabisk, dem, der har "underlige" børn med Aspberger eller Autisme eller er børn med spastisk lammelse eller epilepsi - DE HØRER IKKE MED I KLUBBEN! De Skal være RIGITIGE danskere, sunde danskere, dygtige danskere. Dem den klarer ærterne på den rigtige måde. HVER ENESTE DAG. Ikke dem, der laver svinkeærinder og ikke dem, der rammer helt ved siden af. OG SLET IKKE DEM, DER ER UNDERLIGE!!

OG - så bliver det jo en anelse nemmere at være BØRNENES STATSMINISTER!!

ELLER GØR DET???

Jeg sender de kærligste tanker til alle de FORKERTE - og håber, at vi kan finde en fælles vej til at stoppe dette vanvid!!

Kærligst 

Jytte










onsdag den 10. november 2021

Kære Mette F , Matthias T og Rasmus S - hvad har I gang i??

 Jeg er måske langsomt opfattende, men helt ærligt, jeg fatter IKKE en bjælde!!

Dagligt hører og læser jeg om, at Dansk Erhvervsliv efterlyser arbejdskraft, og beder om tilladelse til at IMPORTERE udenlandsk arbejdskraft bl.a. fra Østeuropa, fordi kunderne står i KØ, og firmaerne ikke kan følge med. Der er ikke håndværkere nok. Der er ikke hænder nok. Der er ikke knowhow nok. Det betyder formentlig også, at de, danske håndværkere, der ER på arbejdspladserne, skal løbe hurtigere, klare flere ordrer dagligt  og det skulle undre mig meget, OM den enkelte firmaindehaver, stor eller lille, magter OGSÅ at tage nye lærlinge ind. På trods af, at både de selv og hele erhvervet råber: MERE ARBBEJDSKRAFT! Som ikke kan skaffes, som ikke er der, OG - som til en vis grad ALLEREDE FINDES I DANMARK. Siger jeg - og jeg mener det!

Der foregår ting og sager i Danmark lige nu, som nærmest IKKE TÅLER DAGENS LYS!

SÅ - jeg tænder lige spotlyset! For fuld styrke!

Allerede under krigen i X-Jugoslavien havde vi flygtninge - med håndværkeruddannelser fra deres hjemland. Amerikanske "jobagenter" stod i KØ udenfor flygtningecentrene for at overtale centrenes beboere om atrejse til USA, fordi, DER var der arbejde. Jeg kan IKKE dokumentere dette, men er tilbøjelig til at tro, at det er rigtigt.

Fordi DANMARK ER TOTALT UDENFOR RÆKKEVIDDE i den her slags sager. Jeg vil overlade Jugoslavien til fortiden, den kan vi ikke ændre. Men jeg vil se på nutiden. 

Dansk Erhverv råber på arbejdskraft, og tigger og ber den Danske Stat om at lade flygtninge i Danmark få lov til at ARBEJDE. For, der er flygtninge, der både KAN og VIL. Men - de får ikke lov! I stedet kan Dansk Erhverv rekruttere arbejdskraft fra Østeuropa. Mennesker, der ikke kender Danmark, som aldrig har arbejdet her, og hvor nogle efter sigende får lov til at "komme og gå" - i få måneder ad gangen.  Nogle arbejder efter sigende sort,  og rejser hjem igen efter få måneder. De betaler ikke skat, hvis de arbejder sort. Jeg vil ikke skære alle over en kam, og jeg ved ikke nok om det, men den slags historier "kører" ikke bare lige, hvis ikke der var en snas af sandhed i dem!

Og - så er der vores flygtninge. Nogle af dem har været her i ÅREVIS. De har måske ikke lært særlig meget DANSK, for det bliver ikke prioriteret fra statens side. I stedet har de ARBEJDET, for at forsørge familien, for at betale huslejen - OG DE HAR BETALT SKAT. Nogle af dem i tusindvis af kroner - hver måned. DEN SLAGS KALDES HVIDT ARBEJDE! Jeg har kendskab til læger, ingeniører, mekanikere, sundhedsarbejdere, VVS'ere, oma, som IKKE har kunnet få et job i Danmark. Fordi de har "forkerte" navne. Måske ud fra devisen: Når jeg vil have en svend, så skal han hedde Henrik!???? Nej, det tror jeg faktisk ikke! Jeg tror, at Dansk Erhverv både ønsker Henrik og Mohammed velkommen i flokken - hvis de får lov! I stedet har de arbejdet som taxachauffører, vognmænd, grønthandlere, slikforhandlere, medarbejdere i plejesektoren, i butikkerne, på gulvet hos rengøringsfirmaer osv osv. Hvis et dansk firma er så "dumt", at de ikke vil tale med Mohammed, så er de selvfølgelig svært udenom det selv, hvis de ikke kan få arbejdskraft. Men, sådan tror jeg faktisk ikke på, at det er. For - hvorfor vil det samme danske firma så GERNE have en rumæner? Mærkværdigt!! Så - hvorfor spænder den danske stat BEN for Dansk Erhverv?? Fortæl mig, hvem der kan!!

For, mens alt det her foregår, så bliver skattebetalende, arbejdende, omhyggelige, ansvarsfulde flygtninge i Danmark udsat for følgende: De har job, de har fået familiesammenføring med en ægtefælle og nogle børn, som alle går i skole og sprogskole, som klarer sig fint, og som integrerer sig. De deltager i lokalsamfundet. De får danske venner. Og det fungerer faktisk i hverdagen. Der bliver stadig betalt skat og husleje og mad, hver måned. Og alle har det faktisk rigtig OK.

SÅ KOMMER BESKEDEN, fra Matthias Tesfaye - minister for udlændinge: Du skal stille op til samtale i Udlændingestyrelsen, for vi vil gerne have, at du rejser HJEM - til Syrien. Og JA, vi ved godt,at du ikke lige nu KAN rejse hjem, Men du SKAL alligevel. For vi anser Damaskus for sikkert. Vi VED godt, at FN og Amnesty, og Human Rights Watch og alle de ander SIGER, at Damaskus ikke er sikkert, men vores fagfolk i ministeriet siger, AT Damaskus er sikker!

OG - mens du venter på udrejse, så betaler vi glad og gerne mellem 250 og 300.000 kr. pr. ÅR for hvert eneste af dine familiemedlemmer, for IKKE at deltage i hverdagen og i arbejdet og i betalingen af skat og husleje. For fra nu af, så SKAL du være i et Udrejsecenter, hvor du ikke må arbejde, ikke lave mad, ikke have fritidsaktiviteter, og helst - IKKE VÆRE TIL!!!

FOR - DET vil vi meget hellere, end at lade dig betale skat og husleje og være selvforsørgende og hjælpe Dansk Erhverv med at klare sig gennem krisen!

I MIT LIV, som flygtningvenlig, er der en familie, hvor der er EN VVS-uddannet mand og EN sygeplejerske fra - Damaskus. Indtil videre har INGEN interesseret sig for VVS og sygeplejerske. ALLE har interesseret sig for, at de er flygtninge, en belastning, og på tværs. Så - DE SKAL UD.

SÅ Danmark siger NEJ til skatteindtægter, selvforsørgelse og konkret arbejde i erhvervslivet,  selvværd, menneskelighed og demokratiske foranstaltninger, OG JA til forsørgelse på 250-300.000 kr. - passiv forsørgelse, med udsigt til psykisk nedbrydelse, depressioner og det, der er værre, fordi Regeringen fortsat ønsker at have magten.

GAD vide, hvad Danmark OG flygtningene får ud af DET???

ER det sådan??

Kærligst Jytte











PARADOKSERNE STÅR I KØ!

I går eftermiddags oplevede jeg noget meget smukt. Smukt, hjertegribende - og paradoksalt!

"Min" syriske familie har fået at vide, at de skal udvises af Danmark. Det er rædselsfuldt, det er ufatteligt, det er beskæmmende. Mit hoved fatter det ikke. Mit hjerte fatter det ikke. Jeg kan ikke rumme det. OG jeg aner ikke, hvordan jeg kan lave om på den kendsgerning!

Hvordan er det kommet så vidt? OG, hvordan kan det være, at det danske samfund ikke siger STOP!???? Svaret på det blafrer i vinden!

2½ time forsinket kom jeg til familiens lille hus. Der skulle komme et TV-hold kl. 12, og jeg kunne ikke være tilstede. Så jeg ankom kl 14.30. Og troede, at det TV-hold var nok kørt for længe siden. Men NEJ - da jeg kom ind i huset, var der en "hel masse mennesker": Familien på 5 og et TV-hold på 4. Der var kaffe på bordet, og der var kage. Og der var en stemning, somom nogen havde fødselsdag eller at der var sket noget godt. OG DET VAR DER BESTEMT IKKE! Tværtimod, så havde familien modtaget en besked om, at de skal UD - UD af deres hus, og helst også UD af Danmark. Ihvertfald UD til et udrejsecenter i Danmark.

HVORFOR? 
Er det fordi Far har nægtet at angive medborgere i Syrien til Bashar Al-Assad's styrker? Er det  fordi mor er flygtet fra et arbejde i det offentlige i Damaskus, selvom det er forbudt - og hun risikerer fængselsstraf og tortur - og måske sit liv - for sin "forbrydelse"? Eller er det fordi de to drenge på 15 og 17 år risikerer at blive tvangsudskrevet til det syriske militær, hvis de bliver sendt tilbage til Syrien? 

FOR - det kan umuligt være fordi far har arbejdet og boet i Danmark i 7 år. Arbejdet så meget, og på SÅ forkerte steder, at han ikke har haft mulighed for at lære dansk. Fordi han skulle forsørge familien. Arbejdet på arbejdspladser, hvor sproget var arabisk. Arbejdet på arbejdspladser, alene bag et rat i en varebil. Arbejdet som selvstændig vognmand bag et rat, der IKKE kunne lære ham dansk! 

OG det kan umuligt være fordi mor har passet sin danskundervisning og bønene har passet deres skolegang, at de alle har vist, at de VILLE Danmark, ville fællesskabet, ville OS!!

For, det kan umligt være, fordi det yngste barn har levet næsten halvdelen af sit liv i Danmark, så hun næsten ikke kan huske Syrien. OG DET går jo ikke, for børn skal jo elske deres fædreland!

KAN det mon være fordi, at Flygtningenævnet har valgt at SE BORT FRA ÅRSAGERNE TIL, AT FAMILIEN ER FLYGTET TIL DANMARK?? 

KAN det mon være fordi, vi har en regering, som vil have magten og have stemmer fra Stram Kurs, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige - og BEHOLDE den, koste hvad det vil? Også menneskeliv. Også troværdighed? Også anstændighed? Også gamle, socialdemokratiske og danske dyder såsom humanisme, demokrati, ligeværd og retfærd?

Jeg er efterhånden overbevist om, at det er de sidste tanker, der har valgt regeringens retning. MAGT FOR ENHVER PRIS. OG, hvis det skal lykkes, så tages FAKTABENÆGTELSE, LØGN OG NYDANSK SPROGBRUG i anvendelse. Hver dag. I pressen (fordi pressen har pantsat sin ytringsfrihed), i udmeldingerne fra regeringen - som vælger at se bort fra international dokumentation om Syrien, og i argumentationen, som har udviklet sig til "papegøjesnak", hvor de enkelte ministre og ordførere gentager og gentager bortforklaringer og udenomssnak - HVER DAG!

På denne baggrund kom jeg ind i "mine" syreres hus i går eftermiddags. Til en hyggelig og dejlig stemning. PÅ TRODS AF TRUSLERNE LIGE HENNE OM HJØRNET!! Hvordan kan det gå til? Var det "bare" noget, som TV-holdet fandt på. Fordi vi skulle "hygge os"??

Nej - det tror jeg ikke. For - vi TALTE om det grimme, truslerne, overgrebene fra statens side, angsten, den manglende nattesøvn, mareridtene, udsigten til "ingenting", udsigten til et udrejsecenter, rædslen ved tanken om, hvad der kan ske, hvis familien sendes til Damaskus!

Hvad var det så?

Ordene er: Nærvær, ro, tid, aktiv lytning, omsorg, anstændighed, menneskeværd!

Dette TV-hold var TILSTEDE med sig selv, var nærværende, var varme, dejlige mennesker, der tog den syriske familie alvorligt. Alle kom til orde, alle blev lyttet til. Der blev spurgt ind, der blev holdt om. Det blev til timer af stor, stor værdi!

Det bedste billede jeg kan give af de ca. 2 timer, jeg var der er: Den lille datter, på 10 år, siger til den syriske kvinde fra TV-holdet, at hun gerne vil sige noget. Opmærksomheden blev herefter lagt udelukkende på pigen. Der blev lyttet, der blev spurgt ind, der blev holdt om - hele tiden. Fotografen koncentrerede sig om den lille og den voksne syriske pige/kvinde. Og så spurgte den voksne kvinde: Hvis du får lov til at blive i Danmark, bliver du så glad? NEJ, sagde pigen. Ikke EN gang GLAD, men MILLIONER GLAD. For jeg vil blive i Danmark!

PARADOKSERNE STÅR SANDELIG I KØ I DISSE DAGE. På den ene side en afvisende, inhuman og stædig regering, der nægter at se kendsgerningerne i øjnene, og som vælger at lyve og se bort fra alverdens dokumentation om Syrien -- og et ungt TV-hold, der magter og rummer at være nærværende og omsorgsfulde, samtidig med, at de tør tale om det farlige og forfærdelige - med en lille pige på 10 år!

Kære vidunderlige TV-hold. TUSIND tak for jer og for dejlige to timer. Jeg er sikker på, at I nok skal hjælpe den syriske familie hele vejen. 

Kærligst Jytte











mandag den 20. september 2021

TÆNK ENGANG - AT VÆRE BØRNENES STATSMINISTER!!!

 JEG HAR LÆNGE GÅET OG SPEKULERET OVER, HVAD DET VIL SIGE AT VÆRE "BØRNENES STATSMINISTER?? Faktisk lige siden hin nyårstale. For det er jo i grunden helt fantastisk, at påtage sig DEN rolle! Tænk, at have så STORT et hjerte, at der er plads til ALLE børn i dette land. Det er sgu da mere, end de fleste mænd og kvinder i Danmark kan overskue. De fleste af os har rigeligt i en to-tre-fire stykker - plus det løse, for der dukker jo nok nogle flere op undervejs, nabobørn, klassekammerater, teenagekærester, gudbørn, nye fællers børn og børnebørn. Så - det kan sagtens blive til nogle stykker.

Men BØRNENES STATSMINISTER - det er godt nok en mundfuld af de store. Så jeg har tænkt: Bare hun ikke kløjs i alle de børn - gad vide om hun kan overskue dem? Der er mange, rigtig mange. Der er dem fra Sjælland, Fyn og Jylland plus alle øerne. Der er dem i Grønland og på Færøerne. Og så er der sørme også alle børnene fra andre lande, altså de børn, der BOR i Danmark. Fra Syrien, fra Somalia, fra Iraq, fra alle mulige lande, der er i krig og/eller som har en eller anden forfærdelig diktator, der piner og plager deres borgere, og som har soldater, der sørger for at tage de voksne til fange, at voldtage kvinder og piger, at torturere fædre og mødre - og børnene, at fængsle og mishandle og forfølge dem, som de ikke kan lide. Og desuden, så er der jo lige de børn, med dansk statsborgerskab, som bor i to forskellige kurdiske flygtningelejre i Syrien. Dem er hun sandelig også STATSMINISTER for. Børnenes Statsminister! Nogle af børnene i Danmark er syge eller handicappede - eller begge dele. Nogle af dem bor i fattige familier. Nogle af dem bor i "forkerte" boligområder, som det er "farligt" at bo i, fordi der - vistnok - er nogle banditter, der laver ballade. Jeg ved ikke helt, hvor mange banditter der er, og hvor mange helt almindelige, der er. Men de der banditter får ihvertfald ikke lov til at blive i bebyggelserne, siger Statsministerens folk. De skal UD. Og - med dem, deres mor og far og lillesøskende og bedstemor og hele molevitten. Så - banditterne har Børnenes Statsminister da i hvert fald tjek på. Tror jeg nok!

Nå - men nu er der så snart gået 2 år, siden Statsministeren udnævnte sig selv til Børnenes Statsminister. Så - måske er det ved at være på tide at EVALUERE, hvordan det så er gået?? Klarede hun den? Gik det godt? Fik hun hjulpet de børn, som har det svært? Fik de ihvertfald næsten to gode barndomsår af hende? Det ville da være skønt! Lad mig lige kigge på, hvad hun så gjorde for børnene - og hvordan hun gjorde! Så vi kan finde ud af, om hun kan fortsætte med sine gode intentioner som Børnenes Statsminister.

Børnenes Statsminister gjorde flere ting:

Hun lavede nogle grupper. For at have mere overblik, tror jeg. 

Først lavede hun to overordnede grupper: Vores børn og de andres børn. 

I den ene gruppe var børnene, som ene og alene er fra Danmark. Født i Danmark. Med dansk mor og far. Og måske også med danske bedste- og oldeforældre. 

I den anden gruppe var de andres børn. Dem, der har en mor eller en far, der IKKE er fra Danmark. Eller, som måske har både en mor og en far, som ikke er fra Danmark.

Nu var det ved at være sådan, at det var til at overskue!

Men for at være helt sikker på, at det var til at håndtere, så kom der nogle undergrupper til!

I den danske gruppe, lavede hun to undergrupper: Dem med de rigtige forældre. Og dem med de forkerte forældre. 

De rigtige forældre var dem, der kunne finde ud af det. De gik på arbejde, de tjente deres penge og betalte skat. De smurte madpakker hver dag, så børnene kunne få frokost i børnehave og skole. De sørgede for, at børnene gik til svømning eller spejder eller gymnastik eller fodbold eller musik eller flere ting på en gang. Og de sørgede for, at børnene havde gummistøvler og regnfrakker med, hver dag. Og de læste godnathistorier og tog i Zoologisk Have og den slags.

De forkerte forældre, var dem, der ikke kunne finde ud af det. De var måske syge eller havde været i plejefamilie eller på døgninstitution eller deres forældre var blevet skilt, så de havde det rigtig dårligt. Deres børn kunne hun jo forære til nogen, der IKKE var forkerte - men rigtige - for så ville børnene få en god barndom! Så derfor opfandt hun en måde at løse det på: Hun mente, at børnene skulle noget, der hedder tvangsbortadopteres til nogle rigtige, der kunne finde ud af at smøre madpakker og købe gummistøvler og alt det andet!

I gruppen: de andres børn - blev det lidt sværere. For her var der både børn fra familier, hvor mor gik med tørklæde. Og så var der børn fra familier, hvor enten mor eller far var rigtige danskere. Og så var der børn fra familier fra RIGTIGE andre lande, f.eks. USA og andre lande, som hun godt kunne lide. Og endelig, så var der de der børn i kurdiske flygtningelejre - som var lidt udenfor nummer!

Endelig, så lod hun være med at sige noget om børnene i Grønland og på Færøerne.

PYH det var svært.

Men en klog Statsminister finder altid et korn!

Det allerførste Børnenes Statsminister gjorde var: AT SÆTTE GRUNDLOVEN UD AF KRAFT!! Pyt med reglerne, tror jeg hun tænkte. NU BESTEMMER JEG!! EU bestemmer ikke noget, menneskerettighedsaftalerne bestemmer ikke noget, De gamle demokratiske værdier betyder ikke noget, Stauning og Anker Jørgensen er døde og de bestemmer ikke noget.  Tredelingen i Grundloven mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt betyder ikke noget. DET ER MIG DER ER STATSMINISTER, og dermed også Børnenes Statsminister. OG DET ER MIG, DER BESTEMMER!

Nogle gange fik hun fuld opbakning af mini-minister Astrid Krag, for hun vidste jo mange ting om børn og en god barndom! Så hun klappede i hænderne og gav Børnenes Statsminister lov til fuld skrue!

Så derfor blev gruppen - de andres børn - en gruppe for sig selv. De blev ikke helt opdelt. For det var alt for besværligt. Derfor blev de kun opdelt i to grupper: Dem med en eller to forkerte forældre - og dem fra Rigtige Andre Lande.

Jeg vil lige bytte om på de to grupper og tage dem fra Rigtige Andre Lande. For hvis børn fra denne gruppe kom til Danmark, så var de bare SÅ velkomne. NO PROBLEM! Hjerteligt velkomne!

Så er der gruppen med rigtige og forkerte forældre i de andres børn. Dem ville Børnenes Statsminister overhovedet ikke tale om. IKKE TALE OM! Dem med tørklædemødre, de skulle bare ud. UD. Uanset hvem der var diktator i hvilket land, så skulle de UD. Børnenes Statsminister besluttede, at det var SIKKERT at sende børnene og deres tørklædemødre UD - til et land, der var magen til det land, som de flygtede fra. Nåhr nej, der blev ikke bombet så meget længere, det var kun russerne der bombede! Og iranerne. Ikke diktatoren! Husene var ganske vist smadrede, men så kunne tørklædemødrene og børnenes fædre jo bare være med til at bygge op igen! For det var jo DERES land!

OG - så glemte Børnenes Statsminister EN VIGTIG TING - at der var børn i tørklædemødrenes familier. Børn, der var bange. Børn, der ikke kunne sove om natten. Børn der var stive af skræk ved tanken om at komme tilbage til den by, de var flygtet fra. Børn der var rædselslagne ved tanken om, hvad deres forældre - og de selv - kunne blive udsat for. Børn, der mistede lysten til at lege, til at gå i skole, og at mødes med deres kammerater. Alene fordi de var rædselsslagne. 

Et af disse  børn spurgte mig igår: Jytte, vil du blive ked af det, hvis vi flytter? JA, meget, sagde jeg. Hvorhen flytter I? Væk fra Danmark!! Jeg vil ikke af med jer, sagde jeg. Barnets ansigt var stift, øjnene mere sorte end de plejer at være!

OG - så mangler jeg lige det med børnene i de kurdiske flygtningelejre. Her besluttede Børnenes Statsminister to ting: AT hun ikke ville hjælpe de mødre, der ikke har dansk statsborgerskab, dvs - de havde sådan set dansk statsborgerskab, men det tog hun fra dem. For det var helt unødvendigt med en dommer. Hun var jo Børnenes Statsminister, og hun var lige så klog som en dommer. Der kom ganske vist nogle "kloge-åger" og sagde, at det måtte hun ikke og at børnene allerede havde taget skade nok., og at ALLE børnene skulle hjem og have hjælp i en fart. Men de skulle ikke blande sig, tror jeg nok hun mente, og så vendte hun dem, der ikke længere havde statsborgerskab, ryggen! Børnenes Statsminister var sådan set også er ligeglad med dem, der havde dansk statsborgerskab. MEN hun glemte børnene. De danske børn. I to kurdiske flygtningelejre i Syrien. Børn der er syge, børn der er fejlernærede, børn der har voldsomme psykiske traumer. Børn der  ikke får den opvækst, som de har krav på. Børn, der er understimulerede og bange. Og - så havde hun iøvrigt meget, meget travlt, men hun havde nogle mini-ministretil at hjælpe sig, men de var sådan set også ligeglade. Så de vendte også tørklædemødrene og børnene i flygtningelejrene ryggen!

Børnenes Statsminister besluttede, at det var hun nærmest ligeglad med. Det kunne embedsværket tage sig af. Og, de behøvede ikke at skynde sig! For her var Grundloven - om noget - sat ud af kraft. Her bestemte hun, her lovgav hun og her dømte hun. Hun anholdt ikke, for det havde kurderne jo sådan set allerede gjort. Hun vendte dem ryggen, helt alene og lidt sammen med miniministrene, og helt uden lovhjemmel!

Der var sådan set også nogle andre "-kloge-åger" der havde undersøgt en masse ting om diktator-landene og lavet nogle tykke rapporter om, hvordan hjemvendte flygtninge blev behandlet og hvordan børnene i flygtningelejrene havde det. Men det var Børnenes Statsminister også ligeglad med. For hun havde et par rapporter, som embedsværket selv havde lavet, og de rapporter var gode nok, sagde hun, så hun var ligeglad med "kloge-ågernes" rapporter.

Et par af mini-ministrene påstod samtidig, at alt blev gjort rigtigt og lige efter bogen. Alt det pjat med menneskerettigheder og værdier og noget så fjollet som humanisme, gad de ikke høre på.

Efter denne evaluering, må jeg sige, at det ikke er gået så godt. Og det er der faktisk rigtig mange mennesker, der har forsøgt at fortælle Børnenes Statsminister. Men hun siger, at det er noget vrøvl, og at de kun er ude efter hende. Men, da hun jo er Statsminister, så er det hende der bestemmer - nærmest ALT.

Så, der er stadig bange børn, der ikke kan sove om natten, og det tager rigtig, rigtig lang tid at gøre noget nyt og anderledes. Især når man ikke VIL høre, ikke VIL se, ikke VIL forstå børn, der har forældre, der er forkerte - på forskellige måder ja - men helt forkerte.

Så NEJ, Børnenenes Statsminister gjorde det ikke så godt. Hun gjorde det faktisk ret sølle. Men det tror jeg ikke hun har opdaget endnu. Men den dag, hvor det sker, den er på vej!

Imens bliver rigtig mange mennesker og mere vrede. Men det er en anden historie, som måske kommer en anden dag!

Jytte








fredag den 17. september 2021

I MIT LIV ER DER SMADREDE MENNESKER!!!!

 JEG ER SÅDAN EN GAMMEL NISSE - UDE PÅ LANDET. Jeg er totalt ligeglad med, om folk elsker GUD eller ALLLAH eller Hindu eller Enhedslisten eller De Nye Grønne, eller Det Radikale Venstre - eller for den sags skyld Socialdemokaterne eller Venstre. 

For, jeg har venner de fleste steder. Mest i Danmark. Sågar i DF - eller blandt DF-sympatisører. For - jeg kan lide mennesker - og nogle gange kan jeg overhovedet ikke lide, hvad de mener. Men det betyder ikke, at vi ikke kan tale sammen! For - det kan vi!

FOR jeg GIDER ikke slå hånden af alle andre, fordi de mener noget andet end mig. For der skal være plads til OS - ALLESAMMEN!

OG så kommer det lille - GRIMME OG AFSKYELIGE - MEN. For jeg orker ikke løgn og bedrag, jeg orker ikke FAKE NEWS, jeg orker ikke politikere, der ikke gider svare pressen og mig på vores henvendelser, Jeg gider ikke alt det fnidder og sludder og papegøjesnak, som nogle politikere er Danmarksmestre i. Ganske enkelt. For det er spild af tid, af ressourcer, af tro og håb, af værdighed og gode gamle danske traditioner. Jeg gider ikke længere høre på, at mennesker i Danmark - blandt erhvervslivet og i de forskellige brancher  - plus på Christiansborg, råber og skriger på MERE arbejdskraft, flere hænder, flere unge i arbejde og uddannelse, flere ansatte i den offentlige og private sektor - SAMTIDIG MED -  at den danske regering smider god, solid, troværdig arbejdskraft UD af Danmark. ud I FLYGTNINGELEJRE, HVOR ingen MÅ FORSØRGE SIG SELV, INGEN MÅ HAVE ET PRIVATLIV, ingen MÅ HAVE FRITIDSINTERESSER. 

For DET DREJER SIG OM MENNESKER, der HAR forsørget sig selv, HAR betalt skat, HAR haft deres børn i skole, HAR gået til danskundervisning, HAR deltaget i lokalsamfundet, HAR taget studentereksaminer, HAR skrevet bøger, HAR været danske i årevis. HAR gjort alt hvad remmer og tøj kunne holde for at leve op til totalt tåbelige regler. OG - uanset hvad, har de fået nej og nej og atter nej - fra den danske stat.

SÅ Danmark sender flygtninge VÆK, fra et arbejdsmarked, hvor de fungerede, til "passiv forsørgelse" og nedrullede gardiner, til ingen plads til sig selv og familieliv. Væk fra skattbetaling og indtjening til selvforsørgelse, til  kæmpe udgifter for os alle - danskere, som flygtninge i arbejde, som migranter i arbejde! VÆK fra et arbejdsmarked, der har Brug FOR DEM. Væk fra en hverdag, hvor de har et godt liv og hvor deres børn trives. Med skole og kammerater og fritidsinteresser. Til en skyggtilvæelse, hvor ALLE mangler nærvær, accept, forståelse og anerkendelse! VÆK fra en human udlændingepolitik til en nedværdigende, hadefuld, umenneskeligog giftig retorik, som er INGEN politiker værdig. Ingen dansker værdig!

Vores flygtninge kan ikke engang sendes "hjem" - for de kan ikke sendes tilbage, fordi hjemlandet er usikkert. HVAD POKKER gør de så i de såkaldte "Udrejsecente" - hvor de bare koste penge - i stedet for at forsørge sig selv, betale skat - og gøre det de plejer - Arbejde, betale husleje, klare sig selv? Bo i huse og lejligheder - og være ressourcer og ikke belastninger??

DET her er håbløst og vanvittigt. Totalt! Helt ude i hampen!

Fra"min" flygtningefamilie kunne Danmark få:

En opgaderet håndværker (som der råbes og skriges på!)

En opgraderet sygeplejerske - (var der nogen, som råbte "flere sygeplejersker" derude???

Mindst tre begavede børn, lige på grænsen, og lige under grænsen, for det danske arbejdsmarked. Med 3 forskellige måder at være menneske på!

I stedet har vi fået: En far, der er på sammenbruddets rand!

En mor, der nærmest har opgivet, fordi INGEN forholder sig til hendes familie, men til Mette Frederiksens bandbulle mod flygtninge! Og til hovedparten af danske politikeres fordomme mod udlændingre!

TRE børn, der startede med at være SUPERGLADE for den danske folkeskole, og som nu har trukket stikket, fordi de er SÅ bange for fremtiden, at de slet ikke kan overskue at gå i skole overhoveddet. 

Er det her, jeg skal sige tak til Mette Frederiksen for at være en supergod Statsminister - BØRNENES STATSMINISTER, eller for at være århundredes minister i fumlegængeri og total mangel på indføling, menneskeforståelse, vision og empati?

For hun er IKKE statsminister for de børn, der har mest brug for omsorg. De omsorgssvigtede, de aleneladte, de "fremmede", de "forkerte", de brune, de handicappede,  de fremmede, de underlige og de  uønskede!

Jeg håber, at nogen fatter det her, og kvitterer til kommunevalg og næste folketingsvalg.

For JEG mener, det er en OMMER! MÅSKE IKKE KUN FOR SOCIALDEMOKRATERNE, MEN FOR OS alle??

Jytte Høj Hammer







søndag den 12. september 2021

KÆRE FORKÆLEDE DANSKER!

 Kære forkælede dansker!

OG - invitationen gælder også min kæreste og mig selv!

Hold nu helt op - hvor er vi forkælede, selvcentrerede og selvoptagne!

Hver evig eneste dag bliver mennesker tortureret, voldtaget, fængslet, henrettet og mishandlet. Overalt i Verden. I Syrien, i Libanon, i Myanmar, i Afrika, i mange lande i Mellemøsten, og i lande, vi intet hører om!

Imens sidder vi her i Danmark. I varme huse og lejligheder. Med Rema 1000 eller Superbrugsen eller Fakta indenfor rækkevidde. Med aftensmaden klar - om lidt!

Med lægehuset henne om hjørnet. Med fysioterapi, tandlæge, optiker, tøjbutik, skoudsalg, apotek og tandtekniker, genoptræning - og alle de andre hjælpemuligheder - indenfor rækkevidde.

 - hvad sker der så?

Vi brokker os! Over ventetider, over telefonsluser, over coronarestriktioner (som nu er afsluttet!), over bureaukrati og over statens overherredømme. OG, det er  på mange måder OK, for statens overherredømme er blevet for voldsomt. Samtidig kan vi stadig komme på hospitalet, gå til lægen, sende vores børn i skole, gå på biblioteket, få mad (selvom den er elendig) fra kommunen i alderdommen, komme til genopræning osv osv osv. I en uendelighed!

MEN, men, men: Vi har mennesker iblandt os, som er blevet ofre for bureaukrati, for langsomhed, for fordomme, for racisme og for populisme! Mennesker, der har været udsat for overgreb i deres hjemlande, som vores stat IKKE anerkender, ikke tror på. Mennesker, som har været udsat for overgreb, som den danske stat tror er opspind. Mennesker, hvis liv er i fare, fordi den danske stat ønsker at udvise dem til hjemlandet. OG mennesker, der ikke længere har tillid til vores land. Mennesker, som ser på mig, deres ven, som en fjende, fordi mine medborgere har glemt, hvad omsorg, nærvær, anstændighed og solidaritet er for en størrelse!

Jeg væmmes! Jeg bliver vred. Jeg er knust. Og jeg føler mig magtesløs. 

Jeg har fået mig venner, som jeg elsker, og som elsker mig. Og nu oplever jeg, at blive afvist, fordi vores regering ikke agter menneskeværd, så mine venner er nødt til at sige NEJ til mig, fordi de er bange, dødsangste, magtesløse og fortvivlede. Og utroligt sårbare. Og - jeg kan intet stille op. For de tror ikke længere på os - det gælder også mig. For - jeg er jo bare en fucking dansker! OG jeg forstår dem!

Jeg er sort indeni, jeg har grædt, jeg har været rasende, og jeg har følt mig magtesløs. Fanden tage Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og alle medløberne, incl. Socialdemokraterne. 

Hvad i hele hule helvede tænkter I på?

Jeg ved det ikke, og helt ærligt, så tror jeg ikke, at I tænker - overhovedet. I tænker ikke på børn, der ikke kan sove om natten, fordi de ser bombede bydele, hører udrykninger, hører skud, ser naboen blive skudt, ser mennesker blive mydet. I tænker ikke på mennesker, der ikke kan købe ind, fordi der ingen penge er, og intet marked er! I tænker ikke på menesker, der ikke kan komme til lægen eller til sygehuset, fordi sygehuset er sønderbombet. OG I tænker ikke på, at jeres børn og børnebørn kan komme i præcis den samme situation. Fordi? DET har I ikke fantasi til.

MEN, det kan sagtens ske. Det er sket før, og det kan ske igen. Der er INGEN der siger, at danskere i små hyggebobler er fredede for evigt. For, det er vi faktisk ikke!

Spørg din bedstemor eller oldemor eller tipoldemor, hvordan det var under 2. verdenskrig - eller den første verdenskrig f.eks. Så får du måske syn for sagn!

Det er ihvertfald en tanke værd!

Mange magtesløse hilsener

Jytte




mandag den 30. august 2021

HVORNÅR GØR "STØTTEPARTIERNE" NOGET RADIKALT? HVORNÅR ER NOK - NOK?

Kære Støttepartier - Kære Alternativet og Nye Grønne! 

NU må I simpelthen tage jer alvorligt sammen!

Her - ude i Danmark - sidder vi mange - rigtig mange danskere, og venter på jer. OG der sker ikke en dyt! Mette Frederiksen får lov til at køre med klatten, og INGEN af jer siger fra. De danske børn sidde stadig i kurdiske lejre, på trods af flere måneders accept af, at børnene skal HJEM til Danmark. Intet sker. De "forkerte" børn forbliver som krigsfanger i kurdiske lejre, Og den danske stat gør stadig ingentng!

SÅ KOM AFGHANISTAN LIGE PÅ TVÆRS, og de danske børn blev PIST-væk. MEN - de er stadig danske børn - BÅDE DEM MED OG DEM UDEN helt "ægte" "danske" mødre.  Et barn er et barn. Voksne mennesker har pligt til at tage vare på børn! ALLE BØRN! Uanset hudfarve, kultur, religion, etnicitet og oprindelse. 

Vi har en statsminister, der har udråbt sig selv som "børnenes statsminister". Fortæl hende, at den titel kræver, at hendes målgruppe gælder ALLE BØRN. ALLE BØRN I DANMARK - og alle børn med danske rødder - uanset HVOR de befinder sig! I Danmark, i Mellemøsten, i Afrika og i alle mulige andre lande. Den titel gælder ikke KUN danske middelklassebørn med veletablerede forælde i "godt" arbejde, men ALLE BØRN!

Vi er rigtig mange danskere, der har haft tillid til jer - som støttepartier. Den tillid er ved at krakelere! HVOR ER I? HVAD tænker I? HVAD har I tænkt jer at GØRE?? HVORNÅR har i tænkt jer at sætte foden hårdt ned og sige: NU ER DET NOK, fru Frederiksen??

Jeg/vi har en forventning om, at I bliver synlige MEGET SNART. Vi har en forventning om, at HVIS I vil have vores støtte - til kommunevalget og til næste folketingsvalg, Så må I træde i karakter. NU! Ellers må I se i øjnene, at vi sætter kryds ved nogle helt uforudsete kandidater til de kommende valg! Og DET kan jo blive ret spændende!

Jeg håber på, at I er til brug for danskerne

og til brug for en OK menneskepolitik

Jytte Høj Hammer