HOVED- OG HJERTELØSE POLITIKERE

ÅBENT BREV TIL BERTEL HAARDER OG MOGENS LYKKETOFT

Jeg sendte dette indlæg til Politiken den 4. december - samtidig med, at jeg sendte det til de to politikere. Politiken har afvist at bringe det, så nu vælger jeg at lægge det på min (sjældent brugte) blog i stedet.

Lundby den 3. december 2018

 Åbent brev til Bertel Haarder og Mogens Lykketoft

 

Kære Bertel Haarder og Mogens Lykketoft!

 

Jeg skriver til lige præcis jer to, fordi vi er jævnaldrende. Det betyder, at vi har mange ting til fælles, selvom vi samtidig er uenige om mangt og meget. Vi er krigsbørn. Vi har en historisk, kulturel, politisk og social fællesmængde – og når jeg hører/læser jeres indspark i debatten, så tror jeg også, at vi har en fælles fortid i den del af danmarkshistorien, som vores forældre var en del af. Og så skriver jeg til jer, fordi I begge to er ”fyrtårne” i dansk politik.

 

I dag havde jeg en oplevelse, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg er kontaktperson for en syrisk flygtningefamilie på 5 (6) personer. Far kom til DK for 4-5 år siden og har arbejdet det meste af tiden. Mor kom til DK for ½ år siden, hvor hun og de tre yngste børn (6 – 11 – 15 år) blev familiesammenført med far. En storesøster i begyndelsen af tyverne har været her lige så længe som far, og hun bor ikke i hjemmet længere. Jeg er blevet en ven af familien, og vi bruger tid sammen et par gange om ugen.

 

I dag, tirsdag den 3. december 2018, kom jeg på besøg for at hjælpe med at lære dansk. Børnene var fjollede og pjattede og glade. Jeg har været væk i ti dage pga en rejse til Riga, og de var glade for at se mig. Så glade, at jeg blev helt rørt. Pludselig vil den 15. årige tale med mig om islam og kristendom. Det gør vi så, og jeg svarer på hans spørgsmål om min religion og min viden om islam. Og så siger han: ”Skal vi også sendes ud på den der ø – eller bliver vi sendt hjem til Syrien igen??”  Hans mørke øjne var dybt alvorlige, og da jeg svarede, at de i hvert fald IKKE skulle ud på ”den der ø”, og at jeg heller ikke troede, de skulle sendes hjem til Syrien – lige nu – sukkede han dybt og sagde: ”Jeg er bange!”

 

Disse børn er krigsofre. Som jødebørn var det, under 2. verdenskrig. Som tyske børn var det, under 2. verdenskrig. Som rigtig mange børn var det, under 2. verdenskrig. Og nu går den danske regering – igen, igen – i offensiven MOD flygtninge – og dermed også MOD deres børn. Derfor skriver jeg til jer!

 

Hjælp mig – eller rettere – hjælp disse børn! Jeg har ondt i maven over, at den 15. årige og hans søskende er bange – fordi regeringen brager frem med trusler mod flygtninge. De har haft rigeligt at være bange for – INDEN de kom til Danmark.. Bomber, drab på naboer, smadrede huse, angst dag og nat. For KRIGEN. Nu er de i Danmark – og skulle kunne sove trygt om natten. Men NEJ. For de bliver betragtet som udskud!

 

Jeg beder jer om hjælp! Hjælp mig – og danskerne – og flygtningenes børn – mod jeres og vores historieløse, hjerteløse og (undskyld mig) hjerneløse børns måde at regere landet på. Det er rystende. Det er hjerteløst. OG det er historieløst. Vi har fortjent bedre. I og jeg. Danskerne har fortjent bedre. OG flygtningene har fortjent bedre. Det der foregår er uetisk, udansk, uigennemtænkt, ubegavet og ureflekteret. Lige nu repeterer det danske folketing – med de fleste partiers opbakning – og i hvert fald både Venstre og Socialdemokraterne – en politik, som vores forældre iagttog i Europa – før I og jeg blev født. En politik, som skulle vise sig at føre så vidt – at INGEN fornuftige mennesker ville vedkende sig den – BAGEFTER. To gamle, hæderkronede partier, som begge har været progressive – er i gang med til at gentage historien – måske uden at kende historien til bunds? Jeg beder jer, fordi jeg TROR, at I ved bedre.

 

At I som gamle partirotter har så megen historieforståelse og indsigt, at I kan se, at den er gal. At I som kloge mennesker kan se, at Danmark er kommet på afveje. Og at I – som jeg – kan se – at ”vores børn” gør sig til halehæng på Dansk Folkeparti, - for at vinde stemmer??? – uden at skele til etik og moral. Og at I – som partiernes ”gamle kloge” kan råbe til dem: NU MÅ DET STOPPE! For Danmarks skyld. For børnenes skyld. For menneskenes skyld. Og for anstændighedens, omdømmets, eftermælets og samvittighedens skyld.

 

Rigtig, rigtig mange mennesker har råbt op – længe. Meget længe! Kloge hoveder i både Venstre og Socialdemokraterne har sagt fra – længe. Almindelige danskere ved ikke længere, hvem de kan stole på – og stemme på. Syriske børn er bange nu!

 

Jeg ved jo, at I ikke længere sidder i regering, og heller ikke kommer til det. Men I har en funktion, måske en mentorfunktion eller en ”ældrefunktion”. Det håber jeg i hvert fald. Andre fra jeres partier siger fra nu. Jeg bønfalder jer – fortæl jeres regering og den måske kommende regering, at NOK ER NOK. At Danmark skal tilbage på Verdenskortet som et anstændigt land – og at kampen mod nazismen under 2. Verdenskrig var forgæves, hvis historien får lov til at gentage sig. På en ”ny” måde ganske vist – men på en måde, der til forveksling ligner den gamle.

 

Skrevet i kærlighed til Danmark og danskerne og alle andre herboende – især børnene.

 

Kærlige hilsener til jer begge

 

Jytte Høj Hammer