Tja, politiske argumenter er tilsyneladende en temperamentssag!
Nedenstående tekst har jeg skrevet, efter at nogle af de kvinder, der var involveret i demonstrationen forleden dag, havde bedt om der var nogen, der ville svare på indlægget. Det er en blog, som ligger på b.dk. dateret 18. juni 2013. Jeg ved ikke, hvad der sker eller er sket med mit svar, så derfor lægger jeg det nu på min blog, så de involverede kan se, hvad jeg endte med at skrive:
Tirsdag den 18. juni dukkede der et link - http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk%2Fpolitiko%2Fforkaelet-feminisme op på min Facebookside, og jeg har fulgt tæt med i
ammediskussionen, fordi jeg som bedstemor er involveret i små børn og deres
mødre. Mine døtre og deres veninder.
Jeg er ikke stødt på Merete Riisager før, så jeg gik til
hendes indlæg uden forudindtagethed. Og læste det med stigende undren! For det
jeg læste, var en stribe postulater om de kvinder, der i den seneste uge har
brugt tid og krudt på at diskutere amning, at organisere en demonstration på
Rådhuspladsen, og forsvare deres ret til at amme – bl.a. på cafeer – uden at
blive beskyldt for blufærdighedskrænkelse.
Merete Riisagers postulater er bl.a. – meget kort –
følgende:
- At de demonstrerende og diskuterende kvinder tilhører mig-mig-mig-generationen, og at de demonstrerede for retten til at amme i det offentlige rum
- At de samme kvinder er venstreorienterede feminister
- At kvinderne vil demonstrere sig til lovgivning omkring amning i det offentlige rum.
Allerførst vil jeg lige præcisere: Hele diskussionen og
demonstrationen har sit udspring i, at Ligestillingsnævnet – på baggrund af en
konkret klage fra en kvinde, der har klaget over at være blevet afvist på et
konkret spisested, fordi hun ammede – har udtalt, at det er diskrimination at
afvise ammende kvinder – MEN (min udhævning) at amning samtidig kan opleves som
blufærdighedskrænkelse af nogle mennesker – derfor giver de spisestedet medhold
i, at det var i orden at afvise kvinden. (Mig bekendt ved offentligheden ikke,
hvem kvinden er og hvilket spisested der er tale om).
1. Allerførst vil jeg gerne vide, hvorfra Merete Riisager
har sin forståelse af sine jævnaldrende medsøstre, som tilhørende
mig-mig-mig-generationen?? Og når jeg skriver jævnaldrende, så er det fordi jeg
kan se, at Merete Riisager er på samme alder som de kvinder, jeg kender, der har
været involveret i omtalte demonstration og diskussion. De kvinder, jeg kender
i denne gruppe, er veluddannede, unge kvinder, der prioriterer deres børn meget
højt. De kræver ikke ind. De er ikke mere selvoptagede end de fleste andre
mennesker på vores breddegrader. De er gode til at støtte hinanden og hjælpe
hinanden med børnene. De udstiller ikke sig selv, hverken i realityshows eller
X-Factor. Og de ved, at deres børn er deres eget ansvar – ikke mit og ikke
Merete Riisagers. Kvinderne besluttede sig for at demonstrere på Rådhuspladsen
forleden, fordi amning er blevet synonymt med blufærdighedskrænkelse. Og det er
de blevet vrede over og rigtig kede af. De ammer, fordi de gerne vil deres børn
det allerbedste – og de følger Sundhedsstyrelsens anvisninger og ammer i mindst
6 måneder. Jeg er fuldstændig enig med mødrene i, at det at kalde amning for
blufærdighedskrænkende, er en krænkelse af mødrene og af børnene – og faktisk
også af det at være menneske. Og det skal der reageres på! I forhold til dette,
er det rimeligt at protestere imod den aktuelle samfundsudvikling – hvor
kunstige bryster pryder busfacaderne og rigtig mange kvinder stiller deres
kavalergang til skue på arbejdspladserne og i det offentlige rum hver eneste
dag. Men når det kommer til det, som brysterne er skabt til, så bliver det
pludselig blufærdighedskrænkende!!!
2. Dernæst kalder Merete Riisager de demonstrerende mødre
for ”venstrefløjsfeminister”. Hvor i alverden har hun det fra?? At Enhedslisten
har nævnt, at de ønsker lovgivning på området?? Måske. Men hvis det er
tilfældet, så falder Merete Riisager i præcis samme grøft, som rigtig mange
andre politikere gør: de anerkender ikke, at folk kan tænke og mene noget selv.
Næh – disse kvinder er nok spændt for Enhedslistens vogn. Er det sådan det er?
Til det kan jeg sige: Lige præcis de kvinder, som jeg kender i denne gruppe
mødre, er lige præcis IKKE venstreorienterede. Måske er nogle af dem slet ikke
politiske. Og skulle der i den samlede gruppe være nogle, der stemmer til højre
og nogle der stemmer til venstre – eller slet ikke stemmer – så er gruppen vel
bare repræsentativ for selvstændigt tænkende og reflekterende unge kvinder. Det
er de i hvert fald i min optik. Om kvinderne er feminister eller ej, er
formentlig et definitionsspørgsmål. De kvinder jeg kender er gift, har børn,
slås ikke med manden om opvasken, går ind for ligestilling af kønnene, og går
ind for børns ret til at være mennesker på lige fod med os andre. Nogle af dem
er måske døtre af gamle rødstrømper – andre er ikke. Og de er i hvert fald ikke
feminister i den forstand, som jeg kender feminister af den gammeldags slags!
For mig at se er både påstanden om mig-mig-mig generation og
venstrefløjsfeminister grebet ud af den blå luft – og faktisk æreskrænkende
beskyldninger mod jævnaldrende medsøstre! Dels fordi de hver især er
selvstændigt tænkende kvinder, der er meget forskellige. Dels fordi det er en
generalisering, der skriger til himmelen.
3. Kvinderne har ikke ønsket at demonstrere for lovgivning
på området. Og dem jeg har talt med ønsker det ikke. De ønsker slet ikke
Folketinget ind over. De ønsker at fortælle samfundet – og Ligestillingsnævnet
– at amning er børnenes menneskeret og mødrenes ret til at varetage deres
yngelspleje. De ønsker at fortælle, at blufærdighedskrænkelse har noget med sex
at gøre – og at amning ikke er en sexuel handling. Og dernæst ønsker de, at de
cafeer og restauranter, der ikke ønsker at have ammende kvinder som gæster,
markerer det tydeligt – evt. med besked om, at børn ikke er velkomne, eller at
der sættes en aldersgrænse. Brystbørn og flaskebørn skal have den samme ret til
at få mad, når de er sultne. Så også dette postulat er grebet ud af luften. Og
så kan det da godt være, at der findes mødre i gruppen, der ønsker lovgivning
på området. Det er bare ikke nogen jeg kender. Men hvis gruppen er så bredt
sammensat, som jeg tror den er, så findes der også forskellige synspunkter på
dette felt.
Problemstillingen omkring amning og blufærdighedskrænkelse
har medført rigtig mange diskussioner på Facebook, i de små hjem, på
arbejdspladserne og folk imellem. Det er rigtig godt. Men det er mindre godt,
at en folketingspolitiker – der er kvinde og mor – falder en gruppe kvinder i
ryggen med manipulerende postulater. Som heldigvis siger mere om hende selv end
om de demonstrerende kvinder. Jeg troede, at LA stod for frihedsrettigheder.
Men det ser ud til, at Merete Riisager ikke går ind for retten til at
demonstrere for sine synspunkter og retten til at tænke og mene hvad man vil.
Og det er jo ærgerligt. Jeg tror, at denne diskussion er med til at sætte
tanker i gang hos mange mennesker. Og heldigvis for det!
Jytte Høj Hammer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar