lørdag den 22. juni 2013

LA-politikeren Merete Riisager i frontalangreb på ammemødre!

Tja, politiske argumenter er tilsyneladende en temperamentssag!


Nedenstående tekst har jeg skrevet, efter at nogle af de kvinder, der var involveret i demonstrationen forleden dag, havde bedt om der var nogen, der ville svare på indlægget. Det er en blog, som ligger på b.dk. dateret 18. juni 2013. Jeg ved ikke, hvad der sker eller er sket med mit svar, så derfor lægger jeg det nu på min blog, så de involverede kan se, hvad jeg endte med at skrive:
 
Tirsdag den 18. juni dukkede der et link - http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk%2Fpolitiko%2Fforkaelet-feminisme op på min Facebookside, og jeg har fulgt tæt med i ammediskussionen, fordi jeg som bedstemor er involveret i små børn og deres mødre. Mine døtre og deres veninder.

 Jeg er ikke stødt på Merete Riisager før, så jeg gik til hendes indlæg uden forudindtagethed. Og læste det med stigende undren! For det jeg læste, var en stribe postulater om de kvinder, der i den seneste uge har brugt tid og krudt på at diskutere amning, at organisere en demonstration på Rådhuspladsen, og forsvare deres ret til at amme – bl.a. på cafeer – uden at blive beskyldt for blufærdighedskrænkelse.

 Merete Riisagers postulater er bl.a. – meget kort – følgende:

  1. At de demonstrerende og diskuterende kvinder tilhører mig-mig-mig-generationen, og at de demonstrerede for retten til at amme i det offentlige rum
  2. At de samme kvinder er venstreorienterede feminister
  3. At kvinderne vil demonstrere sig til lovgivning omkring amning i det offentlige rum.
Allerførst vil jeg lige præcisere: Hele diskussionen og demonstrationen har sit udspring i, at Ligestillingsnævnet – på baggrund af en konkret klage fra en kvinde, der har klaget over at være blevet afvist på et konkret spisested, fordi hun ammede – har udtalt, at det er diskrimination at afvise ammende kvinder – MEN (min udhævning) at amning samtidig kan opleves som blufærdighedskrænkelse af nogle mennesker – derfor giver de spisestedet medhold i, at det var i orden at afvise kvinden. (Mig bekendt ved offentligheden ikke, hvem kvinden er og hvilket spisested der er tale om).

1. Allerførst vil jeg gerne vide, hvorfra Merete Riisager har sin forståelse af sine jævnaldrende medsøstre, som tilhørende mig-mig-mig-generationen?? Og når jeg skriver jævnaldrende, så er det fordi jeg kan se, at Merete Riisager er på samme alder som de kvinder, jeg kender, der har været involveret i omtalte demonstration og diskussion. De kvinder, jeg kender i denne gruppe, er veluddannede, unge kvinder, der prioriterer deres børn meget højt. De kræver ikke ind. De er ikke mere selvoptagede end de fleste andre mennesker på vores breddegrader. De er gode til at støtte hinanden og hjælpe hinanden med børnene. De udstiller ikke sig selv, hverken i realityshows eller X-Factor. Og de ved, at deres børn er deres eget ansvar – ikke mit og ikke Merete Riisagers. Kvinderne besluttede sig for at demonstrere på Rådhuspladsen forleden, fordi amning er blevet synonymt med blufærdighedskrænkelse. Og det er de blevet vrede over og rigtig kede af. De ammer, fordi de gerne vil deres børn det allerbedste – og de følger Sundhedsstyrelsens anvisninger og ammer i mindst 6 måneder. Jeg er fuldstændig enig med mødrene i, at det at kalde amning for blufærdighedskrænkende, er en krænkelse af mødrene og af børnene – og faktisk også af det at være menneske. Og det skal der reageres på! I forhold til dette, er det rimeligt at protestere imod den aktuelle samfundsudvikling – hvor kunstige bryster pryder busfacaderne og rigtig mange kvinder stiller deres kavalergang til skue på arbejdspladserne og i det offentlige rum hver eneste dag. Men når det kommer til det, som brysterne er skabt til, så bliver det pludselig blufærdighedskrænkende!!!

2. Dernæst kalder Merete Riisager de demonstrerende mødre for ”venstrefløjsfeminister”. Hvor i alverden har hun det fra?? At Enhedslisten har nævnt, at de ønsker lovgivning på området?? Måske. Men hvis det er tilfældet, så falder Merete Riisager i præcis samme grøft, som rigtig mange andre politikere gør: de anerkender ikke, at folk kan tænke og mene noget selv. Næh – disse kvinder er nok spændt for Enhedslistens vogn. Er det sådan det er? Til det kan jeg sige: Lige præcis de kvinder, som jeg kender i denne gruppe mødre, er lige præcis IKKE venstreorienterede. Måske er nogle af dem slet ikke politiske. Og skulle der i den samlede gruppe være nogle, der stemmer til højre og nogle der stemmer til venstre – eller slet ikke stemmer – så er gruppen vel bare repræsentativ for selvstændigt tænkende og reflekterende unge kvinder. Det er de i hvert fald i min optik. Om kvinderne er feminister eller ej, er formentlig et definitionsspørgsmål. De kvinder jeg kender er gift, har børn, slås ikke med manden om opvasken, går ind for ligestilling af kønnene, og går ind for børns ret til at være mennesker på lige fod med os andre. Nogle af dem er måske døtre af gamle rødstrømper – andre er ikke. Og de er i hvert fald ikke feminister i den forstand, som jeg kender feminister af den gammeldags slags!

For mig at se er både påstanden om mig-mig-mig generation og venstrefløjsfeminister grebet ud af den blå luft – og faktisk æreskrænkende beskyldninger mod jævnaldrende medsøstre! Dels fordi de hver især er selvstændigt tænkende kvinder, der er meget forskellige. Dels fordi det er en generalisering, der skriger til himmelen.

3. Kvinderne har ikke ønsket at demonstrere for lovgivning på området. Og dem jeg har talt med ønsker det ikke. De ønsker slet ikke Folketinget ind over. De ønsker at fortælle samfundet – og Ligestillingsnævnet – at amning er børnenes menneskeret og mødrenes ret til at varetage deres yngelspleje. De ønsker at fortælle, at blufærdighedskrænkelse har noget med sex at gøre – og at amning ikke er en sexuel handling. Og dernæst ønsker de, at de cafeer og restauranter, der ikke ønsker at have ammende kvinder som gæster, markerer det tydeligt – evt. med besked om, at børn ikke er velkomne, eller at der sættes en aldersgrænse. Brystbørn og flaskebørn skal have den samme ret til at få mad, når de er sultne. Så også dette postulat er grebet ud af luften. Og så kan det da godt være, at der findes mødre i gruppen, der ønsker lovgivning på området. Det er bare ikke nogen jeg kender. Men hvis gruppen er så bredt sammensat, som jeg tror den er, så findes der også forskellige synspunkter på dette felt.

Problemstillingen omkring amning og blufærdighedskrænkelse har medført rigtig mange diskussioner på Facebook, i de små hjem, på arbejdspladserne og folk imellem. Det er rigtig godt. Men det er mindre godt, at en folketingspolitiker – der er kvinde og mor – falder en gruppe kvinder i ryggen med manipulerende postulater. Som heldigvis siger mere om hende selv end om de demonstrerende kvinder. Jeg troede, at LA stod for frihedsrettigheder. Men det ser ud til, at Merete Riisager ikke går ind for retten til at demonstrere for sine synspunkter og retten til at tænke og mene hvad man vil. Og det er jo ærgerligt. Jeg tror, at denne diskussion er med til at sætte tanker i gang hos mange mennesker. Og heldigvis for det!
 
Jytte Høj Hammer

 

 

 

torsdag den 20. juni 2013

Er langtidsamning "KLAMT"????

Jeg er da vist blevet hvirvlet ind i en rigtig vigtig diskussion!


Jeg har allerede skrevet noget om amning herinde. Men så fik jeg lige meldt mig ind på et par sider på Facebook - om amning. Og det giver virkelig stof til eftertanke! For det fyger med ord. Og de er ikke alle lige venlige og rummende!

Jeg har lært en masse om amning - over 30 år efter at jeg ikke ammede mere selv. Jeg har 3 døtre, som alle tre har børn, 7 ialt. Og to af dem har ammet længere end det der bliver opfattet som "normalt" her i landet. Og så er det jo, at jeg begynder at spekulere over, hvad "normalt" er i denne sammenhæng?? Er det max 3 mdr., som jeg var så heldig at kunne - uden hjælp fra hverken kvinder i familien, sundhedsplejerske eller jordemoder? Eller er det over 2 år. 3 år måske. Lægere endnu?? Det vil jeg i dag overhovedet ikke tage stilling til. For det må være op til den enkelte familie, den enkelte mor og det enkelte barn.

Jeg har hørt mange historier om børn, der slap "patten", fordi de vidste, at der var en baby i mors mave. Jeg har hørt mange historier om børn, der fra den ene dag til den næste sagde: NU er jeg blevet for stor til at få bryst/pa/haps - og mange andre fine navne.

Og som det vigtigste: Jeg har set et barn, der blev født som multi-fødevare-allergiker - blive næsten fri for allergener i sit liv. Nej, ikke helt, og det bliver han måske aldrig - men den kilometerlange liste, som han startede ud med er blevet reduceret til ganske få fødeemner! Læger og andet sundhedspersonale troede ikke på min datter - og hun og resten af familien var ved at gå midt over pga en baby, der kradsede og kløede og græd og havde det forfærdeligt - i måneder og måneder. Til den rigtige allergolog kom ind over og fortalte min datter, at hun havde fuldstændig ret. Lægerne inden da havde sagt, at gluten og æg og mælk osv IKKE satte spor i modermælken. Min datter spurgte så, hvorfor tobak og rødvin gjorde??? Intet svar. Men selvfølgelig sætter æg og mælk og gluten spor, så hun udelukkede dem - og det gik fremad!! Hold da op - forestil jer ikke at spise et blødkogt æg - eller en skrive franskbrød i dage og uger og måneder?? Hun holdt stand - og i dag er rigtig mange af de farlige stoffer ikke længere så farlige. Og det er blevet susende nemt at lave mad til den lækre unge! Så ikke alene styrker amning immunforsvaret (det vidste jeg jo godt) - amning forebygger og bekæmper allergi!! Om der er evidens eller ej, så er det det, jeg har set!

Så kom lillesøster og overtog brystet. Hun bliver stadig ammet og er 3 år! Hun har ikke allergi - hvad rigtig mange andre i familien har. Alligevel bliver hun ammet. OG - hun er en selvbevidst, sikker og vidende lille tøs, som ikke klamrer sig mere til sin mor, end andre på tre år gør!

Og det er jo DET jeg er rendt ind i i ammediskussionen. Argumenter imod at amme længe. Beskyldninger om, at det er MOR's behov - ikke barnets. Anklager om, at det er KLAMT og alle mulige andre tillægsord, som forplumrer debatten om amning. Hvorfor? Fordi vi ikke VED nok, fordi vi ikke har UNDERSØGT nok, og fordi vi - igen og igen og igen - lader vores fordomme styre hele debatten, også når vi opdager, at vi kommer for langt ud!

Jeg har set indlæg fra mænd, der bliver sexistiske i deres angreb mod ammende og langtidsammende kvinder. Og beskyldningen om blufærdighedskrænkelse fra Ligestillingsnævnet, er vel i sig selv sexistisk??? Og jeg har set adskillige kvinder skrive, at det er klamt og mors behov at amme længe. Hvor ved de det fra?? Jeg vidste det ikke, da jeg blev konfronteret med langtidsamning, for jeg havde ikke set det før - ikke i min familie ihvertfald! Jeg kan sagtens blive bekymret over de ting, som mine døtre finder på med deres børn. Men amningen har ikke bekymret mig. Jeg har nærmest været misundelig - for DET ville jeg gerne have kunnet!

Så jeg sidder her med min undren. HVAD er det, der får mænd til at blive sexistiske i deres angreb på ammende kvinder. At brysterne faktisk var bestemt for noget andet end mænd - nemlig for det lille barn? Vi lever jo i en brystfikseret tid - og nogle mænd er overvilde med bryster - også dem af silikone - så tesen er måske nærliggende! HVAD får kvinder til at gå til angreb på andre kvinder omkring amning? Fra Merete Riisager - LA medlem af Folketinget - til forskellige kvinder på Facebook, som går ombord i de ammende medsøster med en aggressivitet, som var en værre sag værdig??? At de ikke selv har kunnet amme? At de har valgt deres børn fra i hverdagen? At de inderst inde VED, at de prioriterer karrieren for højt og deres børn for lavt? At de har fået børn, fordi det "får man" - men ikke har haft lyst, når det kom til stykket. Jeg ved det faktisk ikke - og får det sikkert heller aldrig at vide. Men jeg ved, at kvinder falder deres ammende medsøstre i ryggen med hånsord og forsøg på latterliggørelse.

Men ved I hvad? Jeg tror, at vores nye generation af forældre -  både mødre og fædre -  der prioriterer deres børn så højt, at de bla.a. vælger at amme dem længe, har gang i noget vigtigt! De er i gang med at stille spørgsmålstegn ved vores måde at vælge samfundsstruktur på. Karriereræs, uddannelsesræs, 50 timer på arbejdsmarkedet. Sorte tal på bundlinien. I stedet vælger de deres børn TIL - og begynder at udvikle en ny måde - eller en "gammel" måde for den sags skyld. Som ikke har noget med højre og venstre at gøre. Som ikke har noget med gammeldags feminisme at gøre. Og som ikke har noget med statsstøtte og børnetilskud at gøre. I stedet har det noget med menneskelighed, nærvær, omsorg og kærlighed at gøre.

Så jeg har tænkt mig at fortsætte med at være en nærværende bedstemor!

Jytte





søndag den 16. juni 2013

Amning er et livsvilkår og en nødvendighed!

Er verden da ved at gå helt af led?


Jeg har fulgt ammedebatten længe. Fordi jeg har børnebørn. Jeg har selv været en dårlig ammer - og tænker om det idag: Gad vide, hvad der egentlig skete?? Og mit svar er: amning var ikke prioriteret i sundhedssektoren, så når der gik "kuk" i amningen, var der modermælkserstatning lige indenfor rækkevidde. Og der var vist ikke tænkt mange tanker om amning, da mine børn var små. Så de blev ammet, til jeg skulle på arbejde. Punktum. Og de ældre kvinder i mit netværk var ikke til megen støtte.

Derfor begyndte jeg først at få øjnene rigtigt op for, hvor vigtig amning er, da jeg fik børnebørn. Og jeg har to døtre, der begge har ammet længe. Den tredie var så heldig at få tvillinger, og da hun også skulle tilbage til jobbet, blev de "kun" ammet til de skulle i vuggestue. Det forstår jeg rigtig godt. Så midt i kampens hede er det vigtigt at huske: Der er så mange individuelle ting, der skal tages i betragtning, også når vi taler om amning. Der er ikke kun en løsning. Der er mange!

Men jeg må sige, at jeg er rystet over, at Ligestillingsnævnet - eller hvad pokker de nu hedder - kan komme med en kendelse, der siger, at amning er blufærdighedskrænkende. For nogle. Og at det derfor er OK at visse cafe- og restaurationsejere siger, at de ikke vil have ammende kvinder i deres "butik". Hvis der var blevet sagt, at den private ejendomsret gælder i DK, og at folk derfor selv bestemmer, om der må ammes i deres "hus", så kunne jeg til nød forstå det. Men nej. Der bliver sagt, at det er blufærdighedskrænkende - for nogle mennesker!

Rend mig i de manglende traditioner!!

Mennesket er et pattedyr. Som løven, koen, hesten, hunden, katten og alle de andre, der giver die til deres børn. Det betyder, at det er et livsvilkår for det lille barn at blive ammet, som det er for alle de andre børn af pattedyr. Medicinalindustrien har ganske vist opfundet modermælkserstatning, og det er på nogle områder en rigtig god ting. Jeg har bl.a. selv været en baby engang, der ikke kunne tåle komælk. Og min mor kunne ikke amme. Så jeg ville nok have haft gavn af mælkeerstatning!  Men den samme medicinalindustri "glemte" mange vigtige oplysninger på verdensmarkedet, da mælkeerstatningen kom frem. Så resultatet var, at mange kvinder i den 3. verden: 1) troede, at mælkeerstatning var bedre end modermælk, og valgte derfor amning fra. 2) troede, at man kunne blande mælkeerstatningen med koldt vand fra brønd eller flod, med den konsekvens at rigtigt mange spædbørn døde af det forurenede vand. 3)ikke blev oplyst om modermælkens vigtige, vigtige funktioner såsom styrkelse af immunforsvaret, og dermed den sygdomsforebyggende virkning på sigt. Og alle de andre livsvigtige effekter af amning.

I perioder har det været "in" at give flaske, fordi det var lettere, og fordi nogle kvinder gerne ville bevare deres ungpigefigur. Sygeplejersker og jordemødre har ikke altid været lige gode ammerådgivere, og det har været svært at få den nødvendige støtte. Også i vore dage. På trods af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at amme i mindst 6 mdr.!

Og så kommer denne snerpethedsbølge. Som jeg overhovedet ikke kan gennemskue - og faktisk heller ikke har tænkt mig at begynde at dyrke. For - set fra mit sted i verden - er snerpetheden det der er "unaturligt". Og det skal vi ikke acceptere som et vilkår. Der kan være tusindvis af grunde til at folk bliver snerpede - og hvis de har brug for hjælp, så skal de da have det - men de skal ikke tørre deres fobi af på resten af befolkningen! Og de nye forældre skal ikke lade sig kue og skræmme!

I stedet er det vigtigt at fortælle nye forældre, hvorfor amning er godt for det lille barn.

I går så jeg en ung mor sidde ved siden af sin barnevogn. Hun holdt en flaske, som baby drak af. Baby lå i vognen under sin dyne. Mor sad og snakkede med nogen, mens hun røg. Der var INGEN kontakt mellem hende og barnet. Jeg fik helt ondt i maven, og holdt et længere møde med mig selv om, OM jeg kunne gøre noget her. Opgav. For jeg kunne jo ikke følge op på det. Så jeg kunne måske højst gøre hende usikker og ked af det.

Hvad kan du og jeg så gøre i stedet for at gøre unge mødre endnu mere usikre - og måske kede af det? For den mor jeg så i går, gør jo ikke det hun gør, for at skade sit barn. Hun gør det, fordi hun ikke ved bedre.

Måske skulle nogle af os melde os som frivillige forældrevejledere. Måske skulle familierne give hinanden lov til at fortælle hinanden, hvad amning egentlig gør godt for. Måske skulle vi begynde at spørge de, der er snerpede omkring amning, hvad det egentlig er de mener og hvorfor de mener det? Måske skulle vi, der hvor vi nu er i vores netværk, tage handsken op, når den bliver kastet, og få en ordentlig samtale i gang - i stedet for at holde pænt mund "for husfredens skyld". Jeg synes f.eks., at det er så godt, at unge mødre drøfter amning på nettet - og har seriøse drøftelser for det meste - for det sætter tanker i gang hos de fleste. Og så synes jeg, at vi skal stille krav om, at sundhedspersonalet og Sundhedsstyrelsen o.m.a. giver oplysning og oplysning og mere oplysning om amning og det væsentlige i den kontakt, tilknytning, sygdomsforebyggelse, tillid og tryghed, som amning giver det lille barn. Og at mor får en bedre kontakt med sit barn, når hun ammer, end når hun giver flaske i barnevognen - og hvad den kontakt er god for.

Amning er forudsætningen for, at menneskeheden eksisterer. Uden amning, ingen menneskehed. Modermælkserstatning er netop - erstatning. Amning er ikke en seksuel størrelse. De mennesker, der tænker sådan, er sexforstyrrede. Og forvirrede eller desorienterede eller dårligt oplyste.

Det offentlige rum er fyldt med bryster. Silikonebryster. Kvinder med dybt nedringede bluser på arbejde, i bussen, i butikkerne og med frit udsyn til kavalergangen. Også når vi ikke er til fest i de store kjoler eller på stranden om sommeren. I reklamerne. På busserne. I aviser og ugeblade. Denne brystudstilling siger noget om nogle kropsidealer - og ungdomsidealer?? - som fornægter virkeligheden. At vi får børn. At vi kommer til at bære præg af graviditeter og fødsler - og amning. At vi efterfølgende bliver gamle. At vi til sidst skal dø. Så måske er ammeforbuddet i virkeligheden døds-angst - livsfornægtende? Hvis vi lader somom at vi bliver ved med at være 18 år - så vil vi ikke konfronteres med realiteterne. At idealet er "perfekthed" og udødelighed. Jeg ved det ikke, men det er da en tanke værd.

Så det jeg bl.a. vil gøre fremover er også, at jeg vil undersøge, om en cafe har ammeforbud. Har den det, går jeg et andet sted hen. Og siger det højt. Ikke for at sætte spørgsmålstegn ved ejerens ejendomret til hans/hendes forretning - men for at sætte spørgsmålstegn motiverne for at indføre forbuddet. For lur mig, om det ikke har noget med penge at gøre - og formentlig også grådighed - og ikke meget med menneskelighed og etik. .

Der er sikkert rigtig mange flere aspekter, som jeg ikke har fået med her. Men det vigtigste for mig er, at jeg vil opfordre os alle sammen til at støtte vores unge mødre i børnenes ret til at blive ammet - og samtidig sige nej til de snerpede, der blander sex (blufærdighed) og yngelpleje sammen. En liberal ung mand sagde forleden på DR2, at markedsmekanismerne formentlig vil arbejde for amning og imod cafeejere, der bortviser ammende mødre. Gid han har ret! Måske skulle vi bare blive enige om at boykotte f.eks. Illum. Jeg har spurgt Tivoli og Zoo hvordan de stiller sig til ammende mødre og venter spændt på svar!

Jytte













 

tirsdag den 4. juni 2013

Overvejer seriøst at boykotte næste folketingsvalg!

Hvordan kommer vi igennem til Christiansborg??

Jeg har gennem flere år været tiltagende træt af den politik, som kommer ud i landet fra Christiansborg. Og er helt klar over, at en del af miseren handler om, hvad pressen gør med de oplysninger, der kommer fra "Borgen". Men dybest set handler det jo om, hvordan regering og folketing selv stiller op - i forhold til dig og mig som vælgere - i forhold til de konkrete politiske sager - og i forhold til deres egen rolle som politikere og regering(er).

De seneste måneders helt konkrete sager har fået mig igang med at overveje, OM jeg overhovedet vil stemme til næste folketingsvalg. Og svaret vokser til et større og større NEJ!! Og det vil jeg dels gerne argumentere for, og dels forsøge at få andre til at kigge på deres valgdeltagelse - næste gang vi skal ha en statsminister og en ny regering.

Jeg udelukker med vilje kommunevalget. Af flere grunde: Dels er kommunerne næsten lige så meget i klemme som du og jeg i regeringernes skalten og valten med folket, dels oplever jeg, at kommunerne fungerer meget anderledes end staten gør. Og jeg tror, at vi har brug for ledelse på det "lille plan". Jeg har altid stemt - til alle valg - hele mit liv. Og det er smerteligt at måtte konstatere, at det bliver jeg nok nødt til at holde op med. Jeg har desuden stemt anderledes til kommunevalg end til folketingsvalg. På personer, som jeg har opfattet som "ordentlige mennesker" - og ikke på partier. Det har jeg i sinde at blive ved med. Og jeg har for længst besluttet mig for at stemme på Knud Larseni som borgmesterkandidat i Vordingborg Kommune. For selvom han og jeg ikke er politisk enige, så er han et ordentligt menneske. Og det er vigtigst - for mig. Så - ikke mere om kommunevalg lige nu. Det er folketingsvalget der roterer i mit hoved. Og lige pludselig - måske før vi aner det - dukker det op en skønne dag i måske ikke alt for fjern fremtid.

Da jeg var barn, var det at være "sofavælger" nærmest noget af det værste, "man" kunne sige om folk. Det var sådan nogen, der ikke gad forholde sig til verden og livet og politikken - og som bare kravlede ned under avisen på sofaen og blev hjemme. I dag ser de måske TV samtidig? Så sofavælger - nej - det bliver jeg aldrig. Jeg er nødt til at forholde mig aktivt til livet og politikken - også når jeg er så utilfreds, som jeg er nu.

Jeg ved ikke, hvordan staten registrerer - og forholder sig til - at folk ikke stemmer. Og jeg ved, at der "altid" er blevet advaret imod sofavælgeri, fordi det kunne ende med, at de ikke afgivne stemmer kom "de forkerte" til gode, uden at man måske ville det. Men på en eller anden måde VIL jeg markere, at jeg er utilfreds, at jeg er vred, at jeg ikke længere har tillid til politikerne på Christiansborg. Og det gælder dem alle sammen!

Samtidig så er jeg demokrat og faktisk rigtig stolt over, at jeg lever i et gammelt demokrati. Så jeg er næsten grædefærdig over, at vores demokrati har det så dårligt og fungerer så elendigt. Men jeg har endnu ikke givet helt op. Jeg håber og tror på, at vi i Danmark - måske - kan puste nyt liv i demokratiet - hvis vi gør noget alvorligt ved det!

Derfor overvejer jeg - at stemme blankt. Og at rigtigt mange andre vil gøre det samme. Hvis rigtig, rigtig mange danskere vælger at stemme blankt til næste folketingsvalg, så vil det - måske - få nogle politikere til at tænke deres egen rolle igennem. Hvad rigtig, rigtig mange danskere er i den sammenhæng, ved jeg faktisk ikke. 100.000 - 200.000 - 300.000 - eller flere?? Meget gerne flere. Jeg ved ikke, hvad der skal til for at fortælle folketingets politikere, at nu er NOK NOK. Nu vil vi ikke længere finde os i, at de er så totalt ligeglade med os som folk, med fagligt kompetente menneskers viden, med holdninger og protester og synspunkter, der kommer frem i diverse medier - blot for at gøre, som det lige præcis passer dem. Og ja, jeg ved da godt, at der er en kliche, som siger, at når vi har stemt til et valg, så er resten op til politikerne i de næste op til 4 år. Men når politikerne så vælger at sige ET og gøre noget ANDET, så hører alting faktisk op!

Hvad har fået mig til at vende så radikalt fra at være en trofast vælger til at tænke: Boykot folketingsvalget?? Mange ting faktisk. Det startede faktisk under Anders Fogh Rasmussen. For første gang i Danmarkshistorien blev det besluttet i Folketinget - at gå i krig. Mod Saddam. Senere i Afghanistan - og mod Gaddaffi. Det gik til min rædsel op for mig, at hvis vi ønsker at ændre Grundloven - f.eks. omkring kvindeligt arvefølge - så skal der en utroligt besværlig proces i gang - som jeg faktisk ikke orker at beskrive her. Det korte af det lange er, at en statsminister IKKE kan lave grundlovsændringer uden folkeafstemninger og store flertal i Folketinget (vistnok i omvendt rækkefølge) - men han/hun kan godt gå i krig på et spinkelt flertal. DET burde indskrives i Grundloven, så den slags ikke kan gentage sig. Nej, selvfølgelig skal det at gå i krig ikke til folkeafstemning - men jeg mener, der dels skal være et meget større flertal i salen FOR krig, før det kan lade sig gøre - f.eks. 70 eller 80%  - dels at der skal tages nogle forholdsregler rent folkeretligt/juridisk - som jeg slet, slet ikke har forstand på. Det viste sig, at Fogh "købte" amerikanernes (Bushregeringen's) argumenter om masseødelæggelsesvåben - selvom rigtig mange konkrete undersøgelser viste, at det ikke passede. F.eks. den svenske undersøger, Hans Blix, sagde, at der IKKE var masseødelæggelsesvåben. Alligevel holdt Bush fast (og det er senere dokumenteret, at det var mod bedre vidende) - og den danske regering hoppede på Bush's argumenter. Rædselsfuldt, tankevækkende, pinligt og forfærdeligt. Plus en hel masse andre tillægsord. Det var slemt, da det skete. Og det er ikke mindre slemt i dag!

Så fik vi en "rød" regering. JUHU!! Med kvinder på spidsposterne. Hold da op. Magen til makværk skal vi da lede længe efter. I alle mine år som politisk interesseret, har jeg aldrig set noget lignende. Savner faktisk Uffe Ellermann - selvom jeg hører til på den anden side af stregen i dansk politik! (Troede jeg!) Han var fræk og lige-ud-af-posen. Men han førte politik! Det der foregår nu er for slemt. For udemokratisk. For usympatisk. For koldt. For nederdrægtigt.

Derfor står jeg af. NU! Stemte på Enhedslisten i håb om, at de ville holde fast i nogle progressive krav. Tak for kaffe!! Også de er til salg! (Derfor har jeg rystet posen og stemmer på Knud til kommunevalget!)

Jeg orker ikke at skrive om alt det, som jeg synes den siddende regering har gjort galt. Jeg er ikke romanskribent! Men jeg vil nævne et par af de ting, der har fyldt rigtig meget her hos mig de seneste måneder. Først og fremmest: Folkeskolereformen. Der er mange lag i den konflikt, jeg vil koncentrere mig om de mest iøjnefaldende: Regeringen, - med Antorini som talskvinde - vil ha heldagsskole. Uanset hvad. Så det der er evidens for, gælder ikke længere! I Finland, som ellers er flagskibet i skoledebatten, er skoledagen ikke lang. Alligevel argumenterer regeringen for en lang skoledag! Kapaciteter omkring børn, har udtalt sig i omkring heldagsskolen: Jesper Juul, Dion Sommer, Erik Sigsgaard m.fl. Regeringen lytter ikke. Forældre, lærere og pædagoger har udtrykt deres modstand. Regeringen lytter ikke. Og så kom lockouten. En skændsel uden lige. Tænk at en "rød" regering laver en aftale med KL om at lockoute lærere - også nogle af dem, der faktisk ikke er omfattet af aftalestoffet - og der bliver lavet en annoncekampagne, der sviner lærerne til. Her knækkede filmen - for mig! Og når jeg nu, i skrivende stund, ser, at intet - jeg gentager - intet - af det der er skrevet og sagt fra kompetent side - overhovedet er blevet indddraget i forhandlingerne om en folkeskolereform - så stopper min tillid til de folkevalgte. Mit næste eksempel er lægekonflikten. Den har vi ikke set enden på - endnu. Men alt tegner til, at den bliver præcis lige så usympatisk, som konflikten med Danmarks Lærerforening har været.

I min optik skal en regering tage temperaturen på folkestemningen. Og i det mindste forholde sig til, hvad anerkendte fagfolk ved om tingene. Her om børn - og om patienter. Denne regeringen er totalt upåvirkelig. Dumstædigt holder den fast i sine egne meninger og mål - på trods af, at nogle, der ved mere - rent fagligt - end regeringen gør, siger det stik modsatte.

Derfor vil jeg bruge de næste måneder på at forholde mig til, hvad der foregår. Og hvis der ikke sker voldsomme og glædelige ændringer, ja så vil jeg stemme blankt til Folketingsvalget. Og måske gøre noget mere for, at andre gør det samme.

Det har indtil nu ikke været en succeshistorie med kvinder ved roret. Øv og øv og øv! Men jeg holder indtil videre fast i, at jeg vil demokratiet. Blot er det et krav, at politikerne også vil det. Ellers ender vi med statskapitalistiske eller småfacistiske tilstande - og DET vil jeg ihvertfald bekæmpe til min dødsdag!

Jytte