HVAD FOREGÅR DER I DANMARK??

Tanker fra en totalt tankerundtosset bedstemor!

Gennem en hel del måneder, har jeg haft nogle meget spændende samtaler med min datter og svigersøn - om livet og verden og politik og skolevæsen eller skoleuvæsen om man vil. Sideløbende har jeg haft oplevelser med andre mennesker, samtaler med mine andre døtre og min kæreste - også om livet og verden og politik. Og jeg er blevet totalt opslugt af den konflikt, som KL har iscenesat sammen med regeringen omkring folkeskolen. Så jeg er ret tankerundtosset lige nu! Men jeg kan mærke, at jeg fra dag til dag bliver forvirret på et højere niveau - og det er da altid noget!!

Det er selvfølgelig umuligt at nå hele vejen rundt i et skriv lige nu her på bloggen, men så må der bare komme flere. Jeg har muligvis drevet mine venner på Facebook halvvejs til vandvid med alle mine links og kommentarer i anledning af truslen om lockout. Men det får være. For det her er så vigtig, og så væsentligt, at jeg tror, det er på allerhøjeste tid, vi kommer igang med denne samtale/diskussion!

Mit omdrejningspunkt er den evt. kommende skolereform - og det der er gået forud, nemlig de forhandlinger, der aldrig blev til reelle forhandlinger mellem KL og Danmarks Lærerforening. Jeg kan godt mærke, at jeg vil komme til at lave "tankelommer" undervejs - hvor jeg måske ryger ud ad en tangent og kommer til at lave nogle associationer til noget helt andet. Men det sker alene fordi det der "noget helt andet" har en relation til temaet: Skolereform og Overenskomstforhandlinger.

Jeg har tidligere skrevet om min tidligere politiske baggrund. Så den gider jeg ikke sige mere om. Hvis nogen vil vide noget om den, så læs tidligere blogs. Men jeg vil gerne lige nævne, at de ting, jeg har lært som politisk aktiv - og de ting, jeg har lært som studerende, fortsat følger mig som gode ledsagere, der lige nu hjælper mig til at forsøge at få styr på alle tankerne. Dette er en præmis, som er vigtig for mig.

I dag - tirsdag den 26. marts - og i går - mandag den 25. marts - har der været to kronikker i Politiken, som jeg har læst med interesse. Kronikken i dag er skrevet af Sørine Gotfredsen og Thue Kjærhus og kronikken i går er skrevet af Lars Theil Münster. Temaet er dannelse. Og det var ved læsningen i dag, at det gik op for mig, at der foregår noget, som jeg lige nu ikke har ord på. Ud fra en ide om, at jeg da vist nok skal være uenig med Sørine Gotfredsen og Thue Kjærhus, fordi de i medierne anses for at være nogle værre højreorienterede nogen, så må jeg sige: Hold da op - det er jeg jo slet ikke! Da jeg læste kronikken i går, tænkte jeg, at den var da OK. Men idag tænker jeg: Hvad handler den her uenighed om? Og hvad har den med folkeskolereform og overenskomstforhandlinger at gøre? Jeg har ikke svaret på det, for det er jo det, jeg prøver at finde ud af. Og det sker tit, for mig, ved at sætte mig ned og skrive.

I kan jo selv opsøge de to kronikker, de er tilgængelige på nettet. Så jeg vil ikke skrive en hel masse om dem. Hovedindholdet i uenigheden er, hvad dannelse er for en størrelse og om vi har brug for som danskere at have en national referenceramme - eller om vi bare kan sige, at vi er multinationale? Om det er reaktionært at være national? Om vi har brug for vores kulturarv? Om vi har brug for vores særkende? Diskussionen er, sådan som jeg ser den, en filosofisk diskussion, så det er ikke bare lige - når man som jeg ikke er filosof. Når jeg læser de to kronikker, tænker jeg: Den ene kronik - den fra mandag - forholder sig politisk til det med at være national. Kronikken fra tirsdag, forholder sig politisk?/filosofisk til spørgsmålet. Og så er det ikke så underligt, at det ser ud somom, der er store politiske uenigheder, og at den ene kan kalde den anden navne og komme med beskyldninger om at være noget værre noget.

Det gik op for mig idag, da jeg læste kronik nr. 2, at alt det her - måske - har noget med 2. verdenskrig og den spanske borgerkrig at gøre! Nazismen - national-socialismen - fascismen - tænkte nationalt. Hitler ville udvide sit Lebensraum - på tyske betingelser og måder. Derfor - og det er fuldstændig forståelige og naturligt - har mennesker, der bekender sig til en international tankegang - en social tankegang - en kollektiv tankegang - taget 200% afstand fra national-socialismen og facismen. Fordi ingen af dem ville eller kunne identificere sig med de to -ismer. (At de andre -ismer ikke var en tøddel bedre, vidste jeg ikke dengang!) Derfor blev det at være national gjort til et FY-ord. Fordi det let kunne forveksles med nationalisme. Og havde vores fædre og bedstefædre ikke set, hvor galt det kunne gå - i krige med bl.a. Tyskland - når nationalismen tog overhånd? Og så vi ikke, før, under og efter 2. verdenskrig, hvor galt det gik for dem, der var ultra-nationale? Og hvad med senere - da Glistrup kom til - og senere Fremskridtspartiet? Var det ikke et udtryk for nationalisme af den værste skuffe? Alle disse ting, tror jeg, er baggrunden for noget af den modstand, der idag er mod mennesker, som siger, at dannelsen er på vej ud i Danmark. De siger at det er noget skidt, fordi det er farligt for os - på sigt - at blive multikulturelle og internationale, hvis vi mangler fast forbindelse under vores fødder. Jordforbindelse, der hvor vi er født og opvokset. Hvorfor? Fordi - hvis vi ikke ved, hvem vi selv er, så ved vi heller ikke, hvad vi har at byde ind med i det store multikulturelle cirkus, som bl.a. kommer meget tydeligt til udtryk i vores flygtninge- og indvandrerdiskussion, i diskussionen om ytringsfrihed - og i den kulturudvikling, som X-Factor, Paradise Hotel m.m.m. er et udtryk for.

Og lige her kommer linket til Folkeskolen og overenskomstforhandlingerne og den nuværende regerings mærkværdige politik og menneskesyn. Jeg skal nok komme tilbage hertil igen!

Det jeg hører - og læser - når mennesker som Sørine Gotfredsen er tilstede i den offentlige bebat, (jeg har ikke beskæftiget mig med Thue Kjærhus og Lars Theil Münster, ved ikke hvem de er og hvor de står, som dem vil jeg ikke sige mere om her) siger hun noget om ting, der sker i verden og i Danmark - råt for usødet. Uden indpakning. Nogle gange dårligt timet. Feks efter massakren i Norge, hvor Sørine Gotfredsen var i medierne kort tid efter med sine synspunkter. Det var folk slet, slet ikke klar til at høre. Så nogle blev vrede og kaldte hende alt muligt ubehageligt. Men faktisk sagde hun nogle rigtigt kloge ting! Og i kronikken fra idag, siger hun og hendes medforfatter også nogle ting, som folk ikke vil høre. Nemlig at der er mennesker her i Danmark - og alle andre steder - der ikke har dannelse. Og det er jo højrøvet - ikke? Og det er her, jeg ihvertfald er vågnet op og forsøger at ryste "socialdemokratismen" - den danske velfærdssygdom - af mig. For ja, hun/de har jo ret! Der har altid været mennesker, der ikke kan/vil/orker at tilegne sig dannelse - måske pga deres miljø hjemme i familien - måske pga den skole, de har gået i - måske fordi de hører til den del af befolkningen, der ikke evner at tilegne sig den viden, der skal til. Men det har vi ikke måttet tale om! Vi har ikke måttet sige, at der var nogen i klassen, der ikke kunne lære tingene lige så hurtigt, som os andre. Vi har ikke måttet tale om, at nogle af de børn, som vi idag kalder "børn med særlige behov" - engang var det, der hed åndssvage eller evnesvage eller samspilsramte og en masse andre navne. I stedet puttede vi dem ind på institutioner - gerne langt væk, så ingen gik og så på dem til daglig. Blandt de voksne var de de psykisk syge. Også væk med dem. Tilbage var så dem, der ikke var helt så åndssvage eller psykisk syge og de ordblinde eller talblinde og alle de andre med skavanker, som rigtig mange af os har. Men i det socialdemokratiske samfund skulle vi alle være lige - og det betød faktisk samtidig - ens. Så nu er vi hoppet fra Ebberødgaard og Sct. Hans - til at 70% ca. skal i gymnasiet - uanset om de piver eller synger. "Alle skal have en ungdomsuddannelse" - eller er det 85%?? 

Og så hopper jeg lige tilbage til de to kronikker. For det jeg tror, den diskussion handler om, er to forskellige samfundssyn og menneskesyn. Ikke sådan, at begge synspunkter nødvendigvis er politiske - men de bliver gjort politiske! Og når jeg nu har valgt at stå af på at høre til et bestemt sted politisk og kalder mig "yderligtgående desorienteret" - så begynder jeg pludselig at kunne høre, både hvad Johanne Smidt Nielsen og Sørine Gotfredsen siger. For den ene taler om æbler og pærer og prisen på dem og hvor mange timer vi skal arbejde for at få råd - og den anden taler om, at vi har en fælles historie og kulturarv og et fælles sprog. Og så kan det da godt være, at den ene stemmer på Johanne og den anden på Per Stig. Og hvad så? De to forskellige udgangspunkter er ikke nødvendigvis uforenelige - pærerne og kulturarven - så der behøver ikke at være en modsætning! I stedet kunne vi tale om to forskellige måder at tænke tanker på - og to forskellige måder at være i verden på.

Jeg kan ihvertfald godt finde ud af at være uenig med KL - samtidig med, at jeg elsker danske kornmarker og valmuer og rødgrød med fløde - og tit er enig med Johanne. Det jeg har problemer med, er socialdemokratismen og den helt klare politik de fører idag i 2013 og de mål de har sat sig, bl.a. på skoleområdet.

Jeg når vist ikke til folkeskolen i dag. Klokken er over midnat. Så jeg vil slutte af for denne gang med at sige: Jeg tror, at der findes rigtig mange nuancer i den offentlige debat, som ikke får lov til at blive hørt sådan, som de mennesker, der udtaler dem, egentlig har ment. Samtidig er vi allesammen - os voksne - lidt efter lidt passet ind i den skabelon, som vi selv har været med til at forme. Hvis vi vælger at brække lidt af skabelonen i stykker, har vi en chance for at se nogle af de nuancer, som vi ikke kunne se før. Og så kan det jo godt være, at vi - jeg - politisk er uenig med nogen af dem, der siger nogle af de ting, som jeg godt kan bruge. Men det er vel for pokker bl.a. det vi har demokratiet til? Og ytringsfriheden? Jeg er ihvertfald vildt bekymret over, at vores unge nu ikke længere kan rejse ud i verden i længere tid efter endt skolegang - for så holder de et "fjumreår", at de skal være færdige med deres uddannelse på kort tid - uden tid til fordybelse i deres fag undervejs - og at vi nu har udsigt til en heldagsskole, hvor alle børn bliver tvunget til at være mellem 30 timer (de små) og 37 timer (de store) om ugen. Det minder mig om noget, jeg ikke bryder mig om, og som jeg heller ikke troede, at danske politikere brød sig om. Ensretning. Manglende respekt for befolkningen. Manglende respekt for lærernes faglighed. Statens små tindsoldater. Men det vender jeg tilbage til.

Jytte
og så blev det den 27. marts 2013

Socialt bedrageri - slutscenen - NEJ til angiveri!

VI SKAL PASSE PÅ HINANDEN!

Et par ugers tavshed her på bloggen. Ikke fordi jeg ikke har gidet - men fordi jeg har brugt min tid på at være mormor og mor og alt det, der følger med der! Det har været så dejligt og hyggeligt - og jeg har ikke savnet min blog. Men nu er jeg alene hjemme - og så kan jeg jo godt mærke, at jeg har lyst til at skrive igen!

Jeg har nået at se de seneste to udsendelser (gad vide, hvornr. 10 blev af??), og i første ombæring tænkte jeg, at der var der jo ikke noget at skrive (hjem) om! Men igår kom der endelig udtalelser fra de mennesker, der har været udsat for kommunernes mistænkeliggørelse omkring socialt bedrageri. Dvs - de enlige - for når det drejer sig om dagpenge, så er jeg dels ikke klædt på til at vide nok - dels så var der "ugler i mosen" i de fleste tilfælde. Så - jeg koncentrerer mig fortsat om de enlige.

Sideløbende så jeg i går udsendelsen på DR2 - "Gadens parlament" hedder den vist. Med SF's fhv. skatteminister som mikrofonholder. Og det er lige præcis, hvad han er: mikrofonholder! Der er ikke meget at komme efter der - folk får lov til at sige lidt for og imod - denne gang om socialt bedrageri - og det er så det! Men udsendelsen sætter hele problemstillingen i et vigtigt perspektiv - og det er ikke mikrofonholderens fortjeneste, at der kommer forskellige bud og holdninger til syne! Nogle synes at være villige til at melde deres gamle mor til "Kommunen" (eller andre?), hvis hun har gjort noget "forkert" - andre er totalt imod. Fordi det giver mindelser om STASI i DDR og om tiden under 2. verdenskrig, hvor folk - voksne og børn - anmeldte deres familie, forældre, søskende, naboer osv til nazisterne - hvis de sagde og gjorde noget, der var forkert i forhold til statsmagten og dens meninger/regler. Og - det er jo lige præcis det, dette med socialt bedrageri omkring sociale ydelser til enlige handler om!

I udsendelse nr. 9 fortalte nogle af de mennesker, der har været "under anklage", hvordan de har oplevet det. Og det var ikke sjovt at høre og se på. For det havde været ydmygende og skræmmende - og for de fleste - totalt uforståeligt. Så det fælles budskab var: Nu må politikerne tage sig sammen og lave nogle forståelige regler: HVAD må man, og HVAD må man IKKE, når man er enlig (forsørger eller ej)?? Må man køre i sin kærestes bil? Må man som forældre (formentlig med fælles forældremyndighed??) spise sammen med hinanden og børnene - og hvor tit må man det? Må forældre holde fælles ferie sammen med deres børn? Må far hente sine børn i børnehaven - og hvor tit må han det? Må han passe børnene, mens mor har nattevagt på sygehuset?? Må to kammerater bo sammen på en fælles adresse - når de nu - potentielt KAN ende med at blive kærester og gift! (godt nok en grov insinuation, hvis de ikke er, ikke bliver og aldrig har været bøsser!! Så vores officielle "frisind" bliver allerede misbrugt at myndighederne!) En enlig kvinde havde valgt at komme helt ud af "systemet" - fordi det havde været så ydmygende for hende at blive anklaget for socialt bedrageri (og jeg tror, at der skal siges tillykke her, for det vidner om sunde ressourcer og egenomsorg!)

Så - når jeg kigger tilbage på de 9 (og ikke 10 som annonceret!) udsendelser, så mener jeg, der er flere væsentlige ting, der skal gøres noget ved:

Folketinget skal tage stilling til og beslutte sig for, hvilke regler, der gælder for enlige forsørgere. Hvad må en enlig mor/far - og hvad må de ikke? F.,eks.:

1)Hvornår er man enlig forsørger? Og hvornår er man det ikke længere?

2)Hvilke lovbestemmelser pålægger andre voksne - end børns biologiske forældre - forsørgerpligt? Som det er nu, pålægges nye kærester at være forsørgere - uden at der er lovhjemmel for det - hvis en kommune "synes" det er rimeligt - eller hvis en kontrolgruppes "mavefornemmelse" siger, at nu taler vi om et ægteskabslignende forhold!!

3)Hvad er et ægteskabslignende forhold?? Er det: Når man bor sammen? Når man kysser hinanden og lægger billedet på Facebook? Når man spiser sammen et par gange om ugen? Når man sover sammen i weekenderne? Når man holder ferie sammen? Når man deler lejlighed eller hus og har fælles udgifter til husleje, el, vand?

4)Hvem kan man indgå i et ægteskabslignende forhold med?? Mor og far er vel udelukket - for det er ulovligt! Søskende gælder de samme regler for! Men en god kollega eller studiekammerat?? Nogen man bor i bofællesskab med? En god gammel kammerat fra folkeskolen eller læretiden?? Hvad nu hvis man samtidig med, at man deler hus eller lejlighed med kammeraten har en kæreste - eller måske endda er forlovet med en, der bor ude i byen??

I løbet af udsendelserne har det også været på tale, at kommunerne skal have RET til at møde op hos folk på uanmeldt besøg - og have ret til at komme indenfor og se boligen! Kære venner: Dette kræver en dommerkendelse!! Og jeg vil fastholde, at dette krav skal være opfyldt! Hvis et menneske anses for at have begået noget kriminelt, så er det en politisag! Med de rettigheder, en sådan medfører. Ret til en beskikket advokat. Ret til ikke at udtale sig, uden advokatens tilstedeværelse. Grundlovsforhør. Retssag. Anklageskrift og Forsvar.

Vi må som medlemmer af det danske samfund kræve, at alle er lige for loven. Og at alle, der mistænkes for noget kriminelt, bliver behandlet ens. Kommunernes tilfældige måder at iværksætte kontrol på, hører ingen steder hjemme.

Og så må vi på det kraftigste sige NEJ til, at borgere kan angive/stikke/sladre om hinanden anonymt! Det er fuldstændig utilstedeligt! Hvis jeg vil anmelde nogen til politiet - eller til kommunen - så må jeg have mandsmod og kvindehjerte nok til at STÅ VED MIG SELV!! Hvis jeg ikke tør vedkende mig, at jeg indgiver en anmeldelse - så er den intet værd. Hvis jeg er så bange for konsekvenserne af, at jeg anmelder min nabo, min søster, min x-mand eller min kollega - så kunne det jo skyldes, at jeg ikke er helt så ren på mine egne fingre, som jeg gerne vil give det udseende af! Politiet siger nej til anonyme anmeldelser - vi må kræve, at kommunerne siger det samme!

Og hvorfor siger jeg så det? Fordi jeg har set underretninger til kommunen i børnesager, hvor underretteren ikke har villet stå ved sig selv og lægge navn til underretningen. Adskillige gange er det helt og aldeles tydeligt, at underretningen IKKE handler om børnenes tarv - men om hævn, om chikane og om voksenmobning. Jeg har ikke selv siddet med kontrolsager - men jeg er fuldstændig sikker på, at der også her er anmeldelser, som mere siger noget om anmelderen end om den enlige forsørger.

SÅ - der er snart kommunevalg!! Spørg din kommunalkandidat, hvad han eller hun vil gøre ved denne alvorlige problemstilling?? Spørg om anonyme anmeldelser er OK? Spørg om, hvorfor det er OK? Spørg om, hvordan kandidaten vil sikre sig, at det IKKE handler om hævn, chikane eller voksenmobning - og hvorfor det skal være OK ikke at lægge navn til, hvis man anmelder/stikker/angiver et andet menneske til politi eller kommune.

Hvis din kandidat væver i det eller tøver eller trækker på det - så stem på en anden!! For her SKAL politikerne være klare i spyttet - både dem i kommunen og dem på Christiansborg.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi passer på hinanden og tænker os rigtig, rigtig godt om, før vi roder os ud i anmeldelser af den ene og den anden slags! Jeg er ikke så forfærdelig sikker på (længere), at alle politikere vil os det godt. Nogle af dem er mere optaget af kroner og ører end af, at vi lever i et sundt og godt samfund. Så jeg vil stadig ikke angive nogen om noget som helst - medmindre de har lavet grove overgreb på børn eller voksne. I stedet vil jeg bruge krudt på, at de selv tager ansvar for egne handlinger - med hvad det måtte medføre.

Ja, det var vist det - for denne gang!

Jytte